banner banner banner
Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке
Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке
Оценить:
Рейтинг: 0

Полная версия:

Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

скачать книгу бесплатно

Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?

STEMMEN

Bøjgen

PEER GYNT

(famler omkring)

Ikke dødt. Ikke levende. Slimet; tåget.
Ingen skikkelse heller! Det er som at tørne
i en dynge af knurrende halvvåghne bjørne!

(Skriker.)

Slå fra dig!

STEMMEN

Bøjgen er ikke gal.

PEER GYNT

Slå!

STEMMEN

Bøjgen slår ikke.

PEER GYNT

Kæmp! Du skal!

STEMMEN

Den store Bøjgen vinder uden at kæmpe.

PEER GYNT

Var her bare en nisse, som kunde mig prikke!
Var her bare så meget, som et årsgammelt trold!
Bare noget at slås med. Men det er her ikke. —
Nu snorker han! Bøjg!

STEMMEN

Hvad godt?

PEER GYNT

Brug vold!

STEMMEN

Den store Bøjgen vinder alting med lempe.

PEER GYNT

(bider sig i arme og hænder)

Klør og flænger tænder i kødet!
Jeg må kende dryppet af mit eget blod.

(Der høres som vingeslag af store fugle.)

FUGLESKRIG

Kommer han, Bøjg?

STEMMEN

Ja; fod for fod.

FUGLESKIG

Alle systre langt borte! Flyv frem til mødet!

PEER GYNT

Skal du berge mig, jente, så gør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. —
Spændebogen! Kyl ham den bent i øjet!

FUGLESKRIG

Han vinner!

STEMMEN

Vi har ham.

FUGLESKRIG

Systre! Skyd fart!

PEER GYNT

For dyrt, at købe sig livet til
for slig en times tærende spil.

(Synker sammen.)

FUGLESKRIG

Bøjg, der stupe han! Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og salmesang høres langt borte.)

BØJGEN

(svinder in til intet og siger i et gisp)

Han var for stærk. Der stod kvinder bag ham.

__________________________

(Soloppgang. På fjeldet udenfor ÅSEs sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.)

(Peer Gynt ligger sovende udenfor sætervæggen.)

PEER GYNT

(vågner, ser sig om med et sløvt og tungt øjekast. Han spytter)

Den, som havde sig en ramsaltet sild!

(Spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme.)

Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?

HELGA

Det er Solvejg —

PEER GYNT

(springer op)

Hvor er hun?

HELGA

Bag sætervæggen

SOLVEJG

(skjult)

Kommer du nær, så sætter jeg på sprang.

PEER GYNT

(standser)

Kanske du er ræd, jeg skal ta’e dig i fang?

SOLVEJG

Skam dig!

PEER GYNT

Ved du, hvor jeg var i nat?
Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.

SOLVEJG

Da var det vel, der blev ringet med klokker.

PEER GYNT

Peer Gynt er ikke den gut, de lokker. —
Hvad siger du?

HELGA

(grædende)

Å, hun taer benene fat!

(Løber efter.)

Vent!

PEER GYNT

(griber hende i armen)

Se her, hvad jeg har i lommen!
En sølvknap, unge! Den skal du få, —
bare snak godt for mig!

HELGA

Slip; lad mig gå!

PEER GYNT

Der har du den.