скачать книгу бесплатно
ÅSE
Den bær sig så stygt om natten;
du ved, hvad det varsel, du!
PEER GYNT
(afbøjende)
Hvad er her for nyt i bygden?
ÅSE
(smilende)
De siger, her findes etsteds
en jente, som stunder mod højden —
PEER GYNT
(hurtigt)
Mads Moen, slår han sig tilfreds?
ÅSE
De siger, hun har ikke øre
for begge de gamles gråd.
Du skulde dog indom høre; —
du, Peer, vidste kanske råd —
PEER GYNT
Men smeden, hvor er han havnet?
ÅSE
Å ti med den sidne smed.
Jeg vil heller sige dig navnet
på hende, jenten, du ved —
PEER GYNT
Nej, nu vil vi sammen snakke, —
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skake,
og alt, som er sårt og hvast.
Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke?
Kan du strække dig? Sengen er stut.
Lad mig se; – ja, mener jeg ikke
det er sengen, jeg lå i som gut!
Kan du mindes, hvor tidt om kvelden
du sad for min sengetok
og bredte over mig felden,
og sang både stev og lok?
ÅSE
Ja, minds du! Så legte vi slæde,
når faer din i langfart for.
Felden var karmesprede
og gulvet en islagt fjord.
PEER GYNT
Ja, men det allerbedste, —
moer, kan du minds det med? —
det var dog de glupe heste —
ÅSE
Ja, mener du ikke jeg vet – ?
Det var Karis kat vi fik låne;
den sad på en kubbestol —
PEER GYNT
Til slottet vestenfor måne
og slottet østenfor sol,
til Soria-Moria-slottet,
gik vejen både højt og lavt.
En kæp, som vi fandt i kottet,
du brugte til svøbeskaft.
ÅSE
Der fremme i dumpen jeg kneiste —
PEER GYNT
Jo, jo; du gav tømmen løs,
og vendte dig, jævnt som vi rejste,
og spurgte mig om jeg frøs.
Gud signe dig, gamle styggen, —
du var dog en kærlig sjæl – !
Hvad ynker du for?
ÅSE
For ryggen;
det volder den hårde fjæl.
PEER GYNT
Stræk dig; jeg skal dig støtte.
Se så; nu ligger du blødt.
ÅSE
(urolig)
Nej, Peer, jeg vil flytte!
PEER GYNT
Flytte?
ÅSE
Ja, flytte; så ønsker jeg stødt.
PEER GYNT
Du snakker! Bred over dig felden.
Lad mig sidde på sengestok.
Se så; nu korter vi kvelden
både med stev og lok
ÅSE
Hent heller postillen i kottet;
jeg er urolig tilsinds.
PEER GYNT
I Soria-Moria-slottet
er der gilde hos kongen og prins.
Hvil dig på slædepuden;
jeg kører dig did over mo —
ÅSE
Men, snille Peer, er jeg buden?
PEER GYNT
Ja, det er vi begge to.
(Kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden.)
Hyp! Vil du rappe dig, Svarten!
Moer, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kendes på farten,
når Grane lægger ivej!
ÅSE
Kære Peer, hvad er det som ringer – ?
PEER GYNT
De blanke dumbjelder, moer!
ÅSE
Hu, nej da, hvor hult det klinger!
PEER GYNT
Nu kører vi over en fjord.
ÅSE
Jeg er ræd! Hvad er det, som bruser
og sukker så underligt vildt?
PEER GYNT
Det er granene, moer, som suser
på moen. Sid bare stilt.
ÅSE
Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den lysningen fra?
PEER GYNT
Fra slottets ruder og porte.
Kan du høre du danser?
ÅSE
Ja.
PEER GYNT
Udenfor står Sankt Peder
og byder dig stige ind.
