скачать книгу бесплатно
hvad han er?
PEER GYNT
Hvad han er? Ja, det kan jeg glat.
Han er sig selv.
BEGRIFFENFELDT
(med et spring)
Ha, livsgåden glindste
som lyn for mit syn! – Det er visst, at han er
sig selv?
PEER GYNT
Ja, så siger han idetmindste.
BEGRIFFENFELDT
Sig selv! Omveltningens stund er nær!
(Tager hatten af.)
Deres navn, min herre?
PEER GYNT
Jeg er døbt Peer Gynt.
BEGRIFFENFELDT
(med stille beundring)
Peer Gynt! Allegorisk! Det var at vente. —
Peer Gynt? Det vil sige: det ubekendte, —
det kommende, hvis komme var mig forkyndt —
PEER GYNT
Nej, virkelig! Og nu er De her for at hente – ?
BEGRIFFENFELDT
Peer Gynt! Dybsindig! Gådefuld! Hvas!
hver ord er ligsom en bundløs lære!
Hvad er De?
PEER GYNT
(beskeden)
Jeg har altid prøvet at være
mig selv. Forøvrig her er mit pas.
BEGRIFFENFELDT
Atter det gådefulde ord på bunden!
(Griber ham om håndledet.)
Til Kairo! Fortolkernes kejser er funden!
PEER GYNT
Kejser?
BEGRIFFENFELDT
Kom!
PEER GYNT
Er jeg virkelig kent – ?
BEGRIFFENFELDT
(idet han trækker ham med sig)
Fortolkernes kejser – på selve fundamentet!
__________________________
(I Kairo. Et stort gårdsrum med høje mure og byggninger omkring. Gittervinduer; jernbure. Tre vogtere i gården. En fjerde kommer.)
DEN KOMMENDE
Schafmann, sig mig, hvor er direktøren?
EN VOGTER
Kørt ud imorges længe før dag.
FØRSTE
Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig sag;
thi nat —
EN ANDEN
Hys, stille; der er han ved døren!
(BEGRIFFENFELDT fører PEER GYNT ind, låser porten og stikker nøglen i lommen.)
PEER GYNT
(for sig selv)
I sanhed, en yderst begavet mand;
næsten alt, hvad han siger, går over ens forstand.
(Ser sig om.)
Så dette her er de lærdes klub?
BEGRIFFENFELDT
Her vil De finde den, rub og stub; —
de halvfjerdsindstyve fortolkeres kreds;
den er nylig forøget med hundre og treds —
(råber på vogterene).
Mikkel, Schlingelberg, Schafmann, Fuchs, —
ind i burene med jer fluks!
VOGTERENE
Vi?
BEGRIFFENFELDT
Hvem ellers? Afsted, afsted!
Når verden snurrer, så snurrer vi med.
(Tvinger dem ind i et bur.)
I kan slutte jer til resten, – jeg siger ikke mer.
(Stænger burdet og kaster nøglen i en brønd.)
PEER GYNT
Men, bedste herr doktor og direktør – ?
BEGRIFFENFELDT
Ingen af delene! Jeg var det før – .
Herr Peer, kan De tie? Jeg må give mig luft —
PEER GYNT
(i stigende uro)
Hvad er det?
BEGRIFFENFELDT
Lov mig, De ikke vil skælve.
PEER GYNT
Jeg skal prøve —
BEGRIFFENFELDT
(trækker han hen i et hjjørne og hvisker)
Den absolutte fornuft
afgik ved døden i aften kl. 11.
PEER GYNT
Gud fri mig – !
BEGRIFFENFELDT
Ja, det er yderst beklageligt.
Og i min stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;
thi denne anstalt gjaldt lige til det sidste
for en dårekiste.
PEER GYNT
En dårekiste!
BEGRIFFENFELDT
Ikke nu, forstår De!
PEER GYNT
(bleg og sagte)
Nu skønner jeg stedet!
Og manden er gal; – og ingen ved det!
