скачать книгу бесплатно
PEER GYNT
Min kongsdatter! Nu er hun funden og vunden!
Hej! Nu skal kongsgården tømres fra grunden!
(Han griber øksen og går bortover; i det samme træder en gammelaktig kvinde i en fillet grøn stak ud af holtet; en stug unge med ølbolle i hånden halter efter og holder hende i skørtet.)
KVINDEN
Godkveld, Peer rapfod!
PEER GYNT
Hvad godt? Hvem der?
KVINDEN
Gamle venner, Peer Gynt! Min stue ligger nær.
Vi er grandfolk.
PEER GYNT
Så? Det er mer, end jeg ved.
KVINDEN
Alt som hytten din bygtes, bygte min sig med.
PEER GYNT
(vil gå)
Jeg har bråhast —
KVINDEN
Det har du altid, gut;
men jeg trasker nu efter og råker dig tilslut.
PEER GYNT
I mistaer jer, moer!
KVINDEN
Jeg har før så gjort;
jeg gjorde så dengang du lovte så stort.
PEER GYNT
Jeg lovte – ? Hvad fanden er det for snak?
KVINDEN
Har du glemt den kveld, du hos faer min drak?
Har du glemt – ?
PEER GYNT
Jeg har glemt, hvad jeg aldri har vidst.
Hvad rører du om? Når mødtes vi sidst?
KVINDEN
Vi mødtes sidst, da vi mødtes først.
(Til ungen.)
Byd faren din drikke; jeg mener han er tørst.
PEER GYNT
Faer? Er du drukken? Kalder dum ham – ?
KVINDEN
Du kan da vel kende grisen på skidet!
Har du øjne? Kan du ikke se, han er lam
på skanken, som du er lam på sindet?
PEER GYNT
Vil du bilde mig ind – ?
KVINDEN
Vil du vrigle dig bort —
PEER GYNT
Den langbente ungen – !
KVINDEN
Han er vokset fort.
PEER GYNT
Tør du, dit troldtryne, lægge mig ud – ?
KVINDEN
Hør nu, Peer Gynt; du er grov, som en stud!
(Grædende.)
Hvad kan jeg for, at jeg ikke er vakker,
som dengang du lokked mig i lider og bakker?
I høst, da jeg fødte, holdt fanden om min ryg,
og så er det rimligt nok en blir styg.
Men dersom du vil se mig så ven, som før,
skal du bare vise jenten derinde på dør,
jage hende ud af sindet og synet; —
gør så, kære vennen min, så mister jeg trynet!
PEER GYNT
Vig fra mig, din troldheks!
KVINDEN
Ja, se om jeg gør!
PEER GYNT
Jeg skal slå dig i skallen – !
KVINDEN
Ja; prøv, om du tør!
Ho-ho, Peer Gynt, jeg kan stå for slag!
Jeg kommer igen hver evige dag.
Jeg glytter på døren, ser ind til jer begge.
Sidder du med jenten på bænkefjæl, —
blir du kælen, Peer Gynt, – vil du lege og dægge, —
sætter jeg mig hos og kræver min del.
Hun og jeg vi skal bytte og skifte dig.
Far vel, kære gutten min, imorgen kan du gifte dig!
PEER GYNT
Din helvedes mare!
KVINDEN
Men der er s’gu sandt!
Ungen får du fostre, din fodlette fandt!
Vesle-fanden, vil du til faer din?
UNGEN
(spytter på ham)
Tvi!
Jeg skal hugge dig med øksen; bare bi, bare bi!
KVINDEN
(kysser ungen)
Å nej, for et hoved, der sidder på den krop!
Du blir faer din opp af dage når du engang vokser op!
PEER GYNT
(stamper)
Gid I var så langt – !
KVINDEN
Som vi nu er nær?
PEER GYNT
(knuger hænderne)
Og alt dette – !
KVINDEN
Bare for tanker og begær!
Det er synd i dig, Peer!
PEER GYNT
Værst for en anden! —
Solvejg, mit reneste, skæreste guld!
KVINDEN
Å ja; det svir til de skyldfri, sa’e fanden,
moer hans gav ham hug, for faer hans var fuld!
(Hun trasker ind i holtet med ungen, som kaster ølbollen efter ham.)
PEER GYNT
(efter en lang taushed)
