banner banner banner
Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке
Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке
Оценить:
Рейтинг: 0

Полная версия:

Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

скачать книгу бесплатно


VON EBERKOPF

Højst vittigt sagt!

MASTER COTTON

Men ingen hejser
sit sejl for blot og bart at sejle.
De har et mål, det kan ej fejle.
Og målet er – ?

PEER GYNT

At blive kejser.

ALLE FIRE

Hvad?

PEER GYNT

(nikker)

Kejser!

ALLE FIRE

Hvor?

PEER GYNT

I hele verden.

MONSIEUR BALLON

Hvorledes, ven – ?

PEER GYNT

Den plan er ingenlunde ny;
den sjælen var i al min færden.
Som gut jeg har i drømme rullet
vidt over havet på en sky.
Jeg steg med slæb og gylden slire, —
og dratted ned på alle fire.
Men målet, venner, stod ved magt. —
Det er jo skrevet eller sagt
etsteds, jeg mindes ikke hvor,
at hvis du vandt den ganske jord,
men selv dig tabte, var din vinding
kun krans omkring en kløvet tinding.
Så står der, – eller noget sligt;
og dette ord er intet digt.

VON EBERKOPF

Men hvad er da det gyndske selv?

PEER GYNT

Den verden bag mit pandehvæl,
som gjør at jeg er ingen anden,
en mig, så lidt som Gud er fanden.

TRUMPETERSTRALE

Nu skønner jeg, hvorhen det siger!

MONSIEUR BALLON

Sublim som tænker!

VON EBERKOPF

Høj som digter.

PEER GYNT

(i stigende stemning)

Det gynske selv, – det er den hær
af ønsker, lyster og begær, —
det gynske selv, det er det hav
af infald, fordringer og krav,
kort alt, som netop mit bryst hæver,
og gør at jeg, som sådan, lever.
Men som Vorherre trænger muldet,
skal han bestå som verdens Gud,
så har jeg behov for guldet,
skal jeg som kejser ta’e mig ud.

MONSIEUR BALLON

Men guldet har De!

PEER GYNT

Ikke nok.
Ja, måske for en to-tre etmål,
som kejser á la Lippe-Detmold.
Men jeg vil være mig en bloc,
vil være Gynt på hele kloden,
Sir Gynt fra toppen og til roden!

MONSIEUR BALLON

(henreven)

Besidde verdens første dejlighed!!

VON EBERKOPF

Al hundredårs Johannisberger!

TRUMPETERSTRALE

Og alle Karl den tolvtes værger!

MASTER COTTON

Men først en profitabel lejlighed
til transaktion —

PEER GYNT

Den er alt funden;
og dertil var vor ankring grunden.
Iaften farten står mod nord.
Aviserne, jeg fik ombord,
beretter mig en vigtig nyhed – !

(Rejser sig med hævet glas.)

Det er, som lykken uden ophør
bær hjælp til den, der selv har kryhed —

HERRENE

Nu? Sig os – !

PEER GYNT

Hellas er i oprør.

ALLE FIRE

(springer opp)

Hvad! Grækerne – ?

PEER GYNT

Har rejst sig hjemme.

DE FIRE

Hurra!

PEER GYNT

Og tyrken er i klemme!

(Tømmer glasset.)

MONSIEUR BALLON

Til Hellas! Ærens port står åben!
Jeg hjælper med mit franske våben!

VON EBERKOPF

Og jeg med oppråb – på distance!

MASTER COTTON

Jeg ligeså – leverance!

TRUMPETERSTRALE

Gå på! Jeg finde skal i Bender
de verdenskendte sporespænder!

MONSIEUR BALLON

(falder Peer Gynt om halsen)

Tilgiv mig, ven, at jeg en stund
har miskendt Dem!

VON EBERKOPF

(trykker hans hænder)

Jeg dumme hund,
jeg holdt Dem hartad for en slyngel!

MASTER COTTON

Det er for stærkt; kun for en nar —