скачать книгу бесплатно
Kommer du frem til min faders gård,
tør det hænde sig let, at du er påveje
til at tro, du i styggeste stenrøsen står.
PEER GYNT
Ja, er det ikke akkurat slig hos os?
Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos;
og kanske vil du tro, hver glittrende rude
er en bylt af gamle hoser og klude.
DEN GRØNKLÆDTE
Svart tykkes hvidt, og stygt tykkes vent.
PEER GYNT
Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent!
DEN GRØNKLÆDTE
(falder ham om halsen)
Ja, Peer, så ser jeg, vi to passer sammen!
PEER GYNT
Som benet og brogen; som håret og kammen.
DEN GRØNKLÆDTE
(råber bort i liden)
Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min
(en kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grønklædte foran sig).
PEER GYNT
Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!
Rap dig, rap dir, min ganger god!
DEN GRØNKLÆDTE
(kjælen)
Ak, nylig gik jeg så stur og mod – .
Nej, en ved aldri hvad edr kan hændes!
PEER GYNT
(prygler grisen og traver afsted)
På ridestellet skal storfolk kendes!
__________________________
(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)
HOFTROLDENE
Slagt ham! Kristenmands søn har dåret
Dovregubbens veneste mø!
EN TROLDUNGE
Må jeg skjære ham i fingeren?
EN ANDEN TROLDUNGE
Må jeg rive ham i håret?
EN TROLDJOMFRU
Hu, hej, lad mig bide ham i låret!
TROLDHEKS
(med en slev)
Skal han lages til sod og sø?
EN ANDEN TROLDHEKS
(med retterkniv)
Skal han steges på spid eller brunes i gryde?
DOVREGUBBEN
Isvand i blodet!
(Vinker sine fortrolige nærmere sig.)
Lad os ikke skryde.
Vi er gået tilagters i de senere år;;
vi ved ikke mer om det ramler eller står,
og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.
Desuden er gutten fast uten lyde,
og stærkbygget med, såvidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste hode;
men datter min har jo heller ikke fler.
Tre hoders trolde går rent af mode;
selv tvehoder får en knapt øje på,
og de holder endda kun så som så.
(Til Peer Gynt.)
Altså, det er min datter, du kræver?
PEER GYNT
Din datter og riget i medgift, ja.
DOVREGUBBEN
Det halve får du, imens jeg lever,
og det andet halve når jeg engang falder fra.
PEER GYNT
Det er jeg nøjd med.
DOVREGUBBEN
Ja, stop, min gut; —
du har også nogle tilsagn at give.
Brydes et af dem, er hele pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
For det første må du love, at du aldri ændser
hvad der ligger udefor Rondernes grænser;
dag skal du sky, og død og hver lysbar plet.
PEER GYNT
Får eg kaldes for konge, så holder det let.
DOVREGUBBEN
Dernæst, – nu vil jeg i kløgt dig prøve —
(reiser dig i sædet).
DET ÆLDSTE HOFTROLD
(til Peer Gynt)
Lad se, om du har en visdomstand,
som kan Dovregubbebs gådenødd kløve!
DOVREGUBBEN
Hva er forskellen mellem trold og mand?
PEER GYNT
Der er ingen forskel, så vidt jeg ser.
Stortrold vil stege og småtrold vil klore; —
ligeså hos os, hvis bare de turde.
DOVREGUBBEN
Sandt nok; vi er ens i det og mer.
Men morgen er morgen og kveld er kveld,
så forskel blir der nu lige vel. —
Nu skal du høre hvad det er for noget:
Derude, under det skinnende hvælv,
mellem mænd det heder: «Mand, vær dig selv!»
Herinde hos os mellem troldenes flok
det heder: «Trold, vær dig selv-nok!»
HOFTROLDET
(til Peer Gynt)
Øjner du dybden?
PEER GYNT
Det tykkes mig tåget.
DOVREGUBBEN
«Nok», min søn, det kløvende, stærke
ord må stå i dit våbenmerke.
PEER GYNT
(river sig bag øret)
Nej, men —
DOVREGUBBEN
Det må, skal du her vorde herre!
PEER GYNT
Ja, skidt; lad gå; det er jo ikke værre —
