Peer Gynt / Пер Гюнт

Så langt du vil for mig.

Ingrid

(vrider hænderne.)

O, hvad svig!

Peer Gynt

Unyttig trætte.

Hver får gå sin egen vej.

Ingrid

Brot – og brot igen os binder!

Peer Gynt

Djævlen stå i alt, som minder!

Djævlen stå i alle kvinder, —

uden en —!

Ingrid

Hvem er den ene?

Peer Gynt

Ikke dig.

Ingrid

Hvem er det da?

Peer Gynt

Gå! Gå did du kom ifra!

Fort! Til faer din!

Ingrid

Kære, vene —!

Peer Gynt

Ti!

Ingrid

Du kan umuligt mene,

hvad du siger.

Peer Gynt

Kan og vil.

Ingrid

Lokke først, – og så forskyde!

Peer Gynt

Og hvad kår har du at byde?

Ingrid

Hægstad gård og mere til.

Peer Gynt

Har du salmebog i klædet?

Har du guldfaks over nakken?

Skotter du nedover spredet?

Holder du din moer i stakken?

Svar!

Ingrid

Nej; men —?

Peer Gynt

Gik du til presten

nu ivår da?

Ingrid

Nej, men Peer —?

Peer Gynt

Har du blygsel over øjet?

Kan du nægte, når jeg beer?

Ingrid

Kors; jeg tror, hans vid er fløjet —!

Peer Gynt

Blir der helg, når en dig ser?

Svar!

Ingrid

Nej, men —

Peer Gynt

Hvad er så resten!

(vil gå.)

Ingrid

(træder ivejen.)

Ved du, det er halsløs dåd,

hvis du sviger?

Peer Gynt

Får så være.

Ingrid

Du kan vinde gods og ære,

hvis du taer mig —

Peer Gynt

Har ej råd.

Ingrid

(brister i gråd.)

O, du lokked —!

Peer Gynt

Du var villig.

Ingrid

Trøstløs var jeg!

Peer Gynt

Jeg var yr.

Ingrid

(truende.)

Ja, men boden blir dig dyr!

Peer Gynt

Dyrest bod får kaldes billig.

Ingrid

Står du fast ved dit?

Peer Gynt

Som sten.

Ingrid

Godt; så se da, hvem som vinder!

(går nedover.)

Peer Gynt

(tier en stund; med et skriger han):

Djævlen stå i alt, som minder!

Djævlen stå i alle kvinder!

Ingrid

(drejer hovedet og råber hånligt op):

Uden en!

Peer Gynt

Ja; uden en.

(de går hver sin vej.)

(Ved et fjeldvand; det er blødt og myrlændt omkring. Et uvejr trækker op.)

(Åse, fortvivlet, råber og ser sig om til alle sider. Solvejg har ondt for at holde skridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et stykke bagefter.)

Åse

(fægter med armene og river sig i håret.)

Alting er imod mig med vredens vælde!

Himmel og vand og de stygge fjelde!

Himlen vælter skodde for at forvilde ham!

Det lumske vand vil ved livet skille ham!

Fjeldene vil slå ham med skred og rap; —

og så menneskene! De er ude på drab!

Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!

O, den bytting; at fanden skulde friste ham!

(vender sig til Solvejg.)

Ja, er det ikke rent utænkeligt sligt? —

Han, som stødt for med løgn og digt; —

han, som bare i munden var stærk;

han, som aldrig har prøvet et dugeligt værk; —

han —! En kunde både græde og le! —

O, vi holdt sammen i nød og ve.

Ja, for du skal vide, manden min drak,

for bygden rundt med dårskab og snak,

ødte og trådte vor velstand under fod.

Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme.

Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme;

for det falder mig så svært at stå rigtig imod.

Det er så fælt at se skæbnen under øjne;

og så vil en jo gerne ryste sorgerne af sig,

og prøve som bedst at skyde tankerne fra sig.

En bruger brændevin, en anden bruger løgne;

å, ja! så brugte vi eventyr

om prinser og trolde og alleslags dyr.

Om bruderov med. Men hvem kunde tænkt,

de fandens rægler skulde i ham hængt?

(forfærdet igen.)

Hu, for et skrig! Det er nøkken eller draugen!

Peer! Peer! – Deroppe på haugen —!

(løber op over en liden højde og ser over vandet. Indflytter-folkene kommer til.)

Åse

Ikke spor at se!

Manden

(stille.)

Det er værst for ham.

Åse

(grædende.)

Ak, min Peer! Mit fortabte lam!

Manden

(nikker mildt.)

Ja, rigtig. Fortabt.

Åse

Nej, snak ikke slig!

Han er så glup. Der er ingen ham lig.

Manden

Du dårlige kvinde!

Åse

Å-ja, å-ja;

jeg er dårlig; men gutten er bra'!

Manden

(altid dæmpet og med milde øjne.)

Hans sind er forhærdet; hans sjæl er tabt.

Åse

(angst.)

Nej, nej da! Så hård er Vorherre knapt!

Manden

Tror du han kan for sin syndegæld sukke?

Åse

(ivrig.)

Nej, men han kan ride i luften på bukke!

Konen

Kors, er I gal?

Manden

Hvad siger I, moer?

Åse

Ingen gerning er ham for stor.

I skal se, får han bare leve så længe —

Manden

Bedst var det, I så ham i galgen hænge.

Åse

(skriger.)

Kors i Jesu navn!

Manden

Under mestermands hænder

tør ske, at hans sind sig til anger vender.

Åse

(fortumlet.)

Å, I snakker mig snart i svime!

Vi må finde ham!

Manden

Frelse hans sjæl.

Åse

Og krop!

Sidder han i myren, må vi drage ham op;

er han bergtagen, må vi efter ham kime.

Manden

Hm! – Her er fævej —

Åse

Gud lønne jer rigt,

at I hjælper mig tilrette!

Manden

Det er kristenpligt.

Åse

Tvi; da er de hedninger, alle de andre!

Der var ikke en, som med vilde vandre —

Manden

De har kendt ham for godt.

Åse

Han var dem for gild!

(vrider hænderne.)

Og tænk, – og tænk, hans liv står på spil!

Manden

Her er spor af mandefod.

Åse

Her må vi lede;

Manden

Under sæteren vor vil vi flokken sprede.

(han og konen går foran.)

Solvejg

(til Åse.)

Fortæl mig lidt mere.

Åse

(tørrer øjnene.)

Om sønnen min?

Solvejg

Ja; —

alting!

Åse

(smiler og knejser med nakken.)

Alting? —

Træt blev du da!

Solvejg

Før blir I træt af talen at føre,

end jeg af at høre.

(Lave træløse højder opunder fjeldvidden; tinder længere borte. Skyggerne falde lange; det er sent på dagen.)

Peer Gynt

(kommer i fuldt sprang og standser i bakken.)

Hele sognet er efter i flok!

De har væbnet sig både med rifle og stok.

Fremst kan en høre

Hægstadgubben tude. —

Nu spørges det vidt, at Peer Gynt er ude!

Det er noget andet end at baske med en smed!

Det er liv! En blir bjørn i hvert et led.

(slår om sig og springer ivejret.)

Bryde, vælte, stemme fossen imod!

Slå! Rykke furuen op med rod!

Det er liv! Det kan både hærde og højne!

Til helved med alle de vasne løgne!

Tre sæterJenter

(løber over bakkerne, skrigende og syngende.)

Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!

Troldpak!

Vil I sove i armene vore?

Peer Gynt

Hvem skriger I efter?

Jenterne

Efter trold! Efter trold!

Første jente

Trond! Far med lempe!

Anden jente

Bård! Far med vold!

Tredje jente

I sælet står alle koverne tomme!

Første jente

Vold er lempe!

Anden jente

Og lempe er vold!

Tredje jente

Fattes der gutter, en leger med trold!

Peer Gynt

Hvor er gutterne da?

Alle tre

(skoggerleende.)

De kan ikke komme!

Første jente

Min kaldte mig både for kærest og frænke.

Nu er han gift med en halvgammel enke.

AndEn jente

Min mødte en tatertøs nord i lien.

Nu traver de to på fantestien.

Tredje jente

Min tog løsungen vor afdage.

Nu står hans hoved og griner på en stage.

AndEn jente

Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!

Troldpak! Vil I sove i armene vore?

Peer Gynt

(står med et spring imellem dem.)

Jeg er tre hoders trold,

og tre jenters gut!

Jenterne

Er du slig karl, du?

Peer Gynt

I får dømme til slut!

Første jente

Til sælet! Til sælet!

Anden jente

Vi har mjød!

Peer Gynt

Lad den flomme!

Tredje jente

Denne lørdagsnat skal ingen kover

stå tomme!

Anden jente

(kysser ham.)

Han gnistrer og sprutter som glohede jernet.

Tredje jente

(ligeså.)

Som barneøje fra svarteste tjernet.

Peer Gynt

(danser i flokken.)

Hugen sturen og tanken kåd.

I øjet latter; i halsen gråd!

Jenterne

(gør lange næser mod bergnuterne, skriger og synger.)

Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!

Troldpak! – Fik I sove i armene vore?

(de danser bortover højderne med Peer Gynt imellem sig.)

(Mellem Ronderne. Solnedgang. Skinnende snetoppe rundt om.)

Peer Gynt

(kommer yr og forvildet.)

Slot over slot sig bygger!

Hej, for en skinnende port!

Stå! Vil du stå! Det rygger

længer og længere bort!

Hanen på fløjen løfter

vingerne sine til flugt; —

alt blåner sig bort i kløfter,

og berget er låst og lukt. —

Hvad er det for stammer og rødder,

som vokser af åsens spræk?

Det er kæmper med hegrefødder!

Nu dåner de også væk.

Det vimrer, som regnbustrimer;

det skær mig i sind og syn.

Hvad er det, som langvejs kimer?

Hvad vægt på mit øjenbryn!

Hu, hvor det værker i panden. —

En brændende glohed ring —!

Jeg kan ikke mindes, hvem fanden

der bændte mig den omkring!

(segner ned.)

Flugt over Gendin-eggen.

Digt og forbandet løgn?

Opover bratteste væggen

med bruden, – og drukken et døgn;

jaget af høg og af glenter,

truet af trold og sligt,

turet med galne jenter; —

løgn og forbandet digt!

(stirrer længe opad.)

Der sejler to brune ørne.

Mod sør går de vilde gæs.

Og her skal jeg traske og tørne

i mudder og søl tilknæs!

(springer ivejret.)

Jeg vil med! Jeg vil vaske mig ren i

de hvasseste vindes bad!

Jeg vil højt! Jeg vil dukke mig ven i

det skinnende døbefad!

Jeg vil ud over sæterbøen;

jeg vil ride mig skær tilsinds;

jeg vil fram over salte sjøen,

og højt over Engellands prins;

Ja, glan kun, I unge Jenter;

min færd kommer ingen ved;

det er ikke gavn at I venter —!

Jo, kanske jeg svipper derned. —

Hvad nu da? De brune ørne —?

Jeg mener fanden dem tog! —

Der rejser sig gavlens hjørne;

det højnes i hver en krog;

det vokser sig op af gruset; —

se, porten vidåben står!

Ha, ha, nu kender jeg huset;

det er farfars nybygte gård;

Væk er de gamle klude;

væk gærdet, som stod for fald.

Det glittrer fra hver en rude;

der er lag i den store sal.

Der hørte jeg provsten klaske

med knivsryggen mod sit glas; —

der slængte kaptejnen sin flaske,

så spejlvæggen sprak i knas. —

Lad ødes; lad gå tilspilde!

Ti, moer; det er lige fedt!

Den rige Jon Gynt holder gilde;

Hurra for den gyntske æt!

Hvad er det for ståk og stønnen?

Hvad er det for skrig og skrål?

Kaptejnen råber på sønnen;

å, provsten vil drikke min skål.

Ind da, Peer Gynt, til dommen;

den lyder i sang og klang:

Peer Gynt, af stort est du kommen,

og til stort skalst du vorde engang!

(springer fremad, men render næsen mod et bergstykke, falder og blir liggende.)

(En lid med store susende løvtræer. Stjerner blinker gennem løvet; fugle synger i trætoppene.)

(En grønklædt kvinde går i liden. Peer Gynt følger efter under alleslags forelskede fagter.)

Den grønklædte

(standser og vender sig.)

Er det sandt?

Peer Gynt

(skærer med fingeren over struben.)

Så sandt, som jeg heder Peer; —

så sandt, som du er en dejlig kvinde!

Vil du ha'e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;

du skal hverken træde væven eller spinde.

Mad skal du få, så du er færdig at sprække.

Aldrig skal jeg dig i håret trække —

Den grønklædte

Ikke slå mig heller!

Peer Gynt

Nej, var det ligt?

Vi kongssønner slår ikke kvindfolk og sligt.

Den grønklædte

Er du kongssøn?

Peer Gynt

Ja.

Den grønklædte

Jeg er Dovrekongens datter.

Peer Gynt

Er du det? Se, se; det træffer jo godt.

Den grønklædte

Inde i Ronden har faer min sit slot.

Peer Gynt

Da har moer min et større, såvidt jeg fatter.

Den grønklædte

Kender du faer min?

Han heder kong Brose.

Peer Gynt

Kender du moer min?

Hun heder dronning Åse.

Den grønklædte

Når faer min er sindt, så sprækker fjelde.

Peer Gynt

De raper, bare moer min taer på at skælde.

Den grønklædte

Faer min kan spænde under højeste hvælven.

Peer Gynt

Moer min kan ride gennem strideste elven.

Den grønklædte

Har du anden klædning, end de fillerne der?

Peer Gynt

Hå, du skulde se mine søndagsklæer!

Den grønklædte

Jeg går til hverdags i guld og silke.

Peer Gynt

Det tykkes dog ligere stry og stilke.

Den grønklædte

Ja, der er et, du må komme ihug;

så er nu Rondefolkets skik og brug:

tvefold laget er alt vort eje.

Kommer du frem til min faders gård,

tør det hænde sig let, at du er påveje

til at tro, du i styggeste stenrøsen står.

Peer Gynt

Ja, er det ikke akkurat sligt hos os?

Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos?

og kanske vil du tro, hver glittrende rude

er en bylt af gamle hoser og klude.

Den grønklædte

Svart tykkes hvidt,

og stygt tykkes vent.

Peer Gynt

Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent.

Den grønklædte

(falder ham om halsen.)

Ja, Peer, så ser jeg,

vi to passer sammen!

Peer Gynt

Som benet og brogen; som håret og kammen.

Den grønklædte

(råber bort i liden.)

Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min!

(En kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager Den grønklædte foran sig.)

Peer Gynt

Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!

Rap dig, rap dig, min ganger god!

Den grønklædte

(kælen.)

Ak, nylig gik jeg så stur og mod —.

Nej, en ved aldrig hvad der kan hændes!

Peer Gynt

(prygler grisen og traver afsted.)

På ridestellet skal storfolk kendes!

(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og >nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)

Hoftroldene

Slagt ham! Kristenmands søn har dåret

Dovregubbens veneste mø!

En troldunge

Må jeg skære ham i fingren?

En anden troldunge

Må jeg rive ham i håret?

En troldjomfru

Hu, hej, lad mig bide ham i låret!

Troldheks

(med en slev.)

Skal han lages til sod og sø?

En anden Troldhek

(med retterkniv.)

Skal han steges på spid eller brunes i gryde?

Dovregubben

Isvand i blodet!

(vinker sine fortrolige nærmere til sig.)

Lad os ikke skryde.

Vi er gået tilagters i de senere år;

vi ved ikke mer om det ramler eller står,

og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.

Desuden er gutten fast uden lyde,

og stærkbygget med, såvidt jeg ser.

Sandt nok, han har kun et eneste hode;

men datter min har jo heller ikke fler.

Tre hoders trolde går rent af mode;

selv tvehoder får en knapt øje på,

og de hoder er endda kun så som så,

(til Peer Gynt.)

Altså, det er min datter, du kræver?

Peer Gynt

Din datter og riget i medgift, ja.

Dovregubben

Det halve får du, imens jeg lever,

og det andet halve, når jeg engang

falder fra.

Peer Gynt

Det er jeg nøjd med.

Dovregubben

Ja, stop, min gut! —

du har også nogle tilsagn at give.

Brydes et af dem, er hele pagten brudt,

og du slipper ikke herfra ilive.

For det første må du love, at du aldrig ændser

hvad der ligger udenfor Rondernes grænser;

dag skal du sky, og dåd og hver lysbar plet.

Peer Gynt

Får jeg kaldes for konge,

så holdes det let.

Dovregubben

Dernæst, – nu vil jeg i kløgt

dig prøve —

(rejser sig i sædet.)

Det

ældste hoftrold

(til Peer Gynt.)

Lad se, om du har en visdomstand,

som kan Dovregubbens gådenødd kløve!

Dovregubben

Hvad er forskellen mellem trold og mand?

Peer Gynt

Der er ingen forskel, så vidt jeg ser.

Stortrold vil stege og småtrold vil klore; —

ligeså hos os, hvis bare de turde.

Dovregubben

Sandt nok; vi er ens i det og mer.

Men morgen er morgen og kveld er kveld,

så forskel blir der nu lige vel. —

Nu skal du høre hvad det er for noget:

Derude, under det skinnende hvælv,

mellem mænd det heder: «Mand, vær dig selv!»

Herinde hos os mellem troldenes flok

det heder: «Trold, vær dig selv – nok!»

Hoftroldet

(til Peer Gynt.)

Øjner du dybden?

Peer Gynt

Det tykkes mig tåget.

Dovregubben

«Nok», min søn, det kløvende, stærke

ord må stå i dit våbenmærke.

Peer Gynt

(river sig bag øret.)

Nej, men —

Dovregubben

Det må, skal du her vorde herre!

Peer Gynt

Ja, skidt; lad gå;

det er jo ikke værre —

Dovregubben

Dernæst må du lære at sætte pris

på vor jævne hjemlige levevis.

(han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o. s. v. bringer mad og drikke.)

Koen giver kager og studen mjød;

spørg ej om den smager sur eller sød;

hovedsagen er, det får du ej glemme,

den er brygget herhjemme.

Peer Gynt

(støder sagerne fra sig.)

Fanden med eders hjemlige drik!

Jeg vænner mig aldrig til landsens skik.

Dovregubben

Bollen følger med, og den er af guld.

Hvo guldbollen ejer, ham er datter min huld.

Peer Gynt

(grundende.)

Der står jo skrevet:

Du skal tvinge din natur; —

og i længden falder drikken vel mindre sur.

Lad gå!

(føjer sig.)

Dovregubben

Se, det er fornuftigt sagt.

Du spytter?

Peer Gynt

En får håbe på vanens magt.

Dovregubben

Dernæst må du kaste dine kristenmands-klæder;

thi det skal du vide til vort Dovres hæder:

her er alting fjeldvirket, ingenting fra dalen,

undtagen silkesløjfen yderst på halen.

Peer Gynt

(vred.)

Jeg har ingen hale!

Dovregubben

Så kanst du få.

Hoftrold, bind ham min søndagshale på.

Peer Gynt

Nej, om du får!

Vil I gøre mig til nar?

Dovregubben

Bejl aldrig til datter min med bagen bar.

Peer Gynt

Gøre mennesker til dyr!

Dovregubben

Min søn, du fejler;

jeg gør dig bare til en høvelig bejler.

Du skal få en brandgul sløjfe at bære,

og det gælder her for den højeste ære.

Peer Gynt

(betænksomt.)

Der siges jo, mennesket er kun et fnug.

Og lidt får en lempes efter skik og brug.

Bind væk!

Dovregubben

Du est en medgørlig fyr.

Hoftroldet

Prøv nu, hvor fint du kan svanse og svinge!

Peer Gynt

(arrig.)

Hå, vil I endnu til mere mig tvinge?

kræver I også min kristenmands-tro?

Dovregubben

Nej, den kan du gerne beholde i ro.

Troen går frit; den lægges ingen told på;

det er skorpen og snittet en skal kende et trold på.