Peer Gynt / Пер Гюнт

For en underlig sky. Den ligner en hest.

Der er mand på med, – og sadel —

og grime. —

Bagefter rider en kærring på en lime.

(ler småt ved sig selv.)

Det er moer. Hun skælder og skriger:

dit bæst; hejda, Peer! —

(lidt efter lidt lukker han øjnene.)

Ja, nu er hun bange. —

Peer Gynt rider først, og der følger ham mange. —

Hesten har sølvtop og guldsko fire.

Selv har han handsker og sabel og slire.

Kåben er sid og med silke foret.

Gilde er de, som ham følger i sporet.

Ingen dog sidder så stout på folen.

Ingen dog glittrer som han imod solen. —

Nede står folk i klynger langs gærdet,

løfter på hatten og glaner ivejret.

Kvinderne neje sig. Alle kan kende

kejser Peer Gynt og hans tusende svende.

Tolvskillingsstykker og blanke marker

ned han som småsten på vejen sparker.

Rige som grever blir alle i bygden.

Peer Gynt rider tvers over havet i højden.

Engellands prins står på stranden og venter.

Det samme gør alle Engellands jenter.

Engellands stormænd og Engellands

kejser, der Peer rider frem, sig fra højbordet rejser.

Kejseren letter på kronen og siger —!

Aslak smed

(til nogle andre, idet de går forbi hinsides gærdet.)

Nej, se da; Peer Gynt,

det drukne svin —!

Peer Gynt

(farer halvt ivejret.)

Hvad, kejser —!

Smeden

(læner sig til gærdet og smågriner.)

Rejs på dig, gutten min!

Peer Gynt

Hvad djævelen! Smeden!

Hvad godt vil du?

Smeden

(til de andre.)

Lunde-sviren hænger nok i ham endnu.

Peer Gynt

(springer op.)

Gå med det gode!

Smeden

Jeg skal så, ja.

Men karl, hvor kommer du sidst ifra?

Sex uger væk. Var du bergtagen! Hvad?

Peer Gynt

Jeg har gjort underlige gerninger, smed!

Smeden

(blinker til de andre.)

Lad os høre, Peer!

Peer Gynt

Kommer ingen ved.

Smeden

(lidt efter.)

Du skal vel til Hægstad?

Peer Gynt

Nej.

Smeden

En tid

de sagde, jenten derborte var dig blid.

Peer Gynt

Du svarte korp —!

Smeden

(viger lidt.)

Ikke harm dig, Peer;

Har Ingrid vraget dig, så finds jo fler —;

tænk; søn til Jon Gynt!

Følg med tilgårds;

der kommer både ung-lam

og enker tilårs —

Peer Gynt

Til helved —!

Smeden

Du finder nok en som vil ha'e dig. —

God kveld!

Nu hilser jeg bruden fra dig. —

(de går under latter og hvisken.)

Peer Gynt

(ser en stund efter dem, gør et kast og vender sig halvt om.)

For mig kan Hægstad-jenten sig gifte

med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!

(ser nedover sig.)

Brogen revnet. Fillet og fæl. —

Den som havde noget nyt at skifte.

(stamper i bakken.)

Kunde jeg med et slagtertag

rive dem ringagten ud af bringen!

(ser sig pludselig om.)

Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag? —

Hm, jeg syntes så visst – Nej, det var

nok ingen. – Jeg vil hjem til moer.

(går opover men standser igen og lytter mod bryllupsgården.)

De spiller til dans!

(stirrer og lytter; går skridtvis nedover; øjnene lyser; hangnider sig langsad benene.)

For en mylder af jenter!

Syv-otte tilmands!

Å, piskende død, —

jeg må med i laget! —

Men moer, som sidder på kværnetaget —

(Øjnene drages nedover igen; h an hopper og ler.)

Hejsan, hvor hallingen går over tråkken!

Ja, han Guttorm med felen er glup!

Det låter og sprætter, som fos i et stup.

Og så hele den glittrende jenteflokken! —

Ja, piskende død må jeg med i laget!

(sætter med et spring over gærdet og nedover vejen.)

(Tunet på Hægstad. Stuebygningen længst tilbage. Mange gæster. Dansen går livligt borte på græsvolden. SpilleManden sidder på et bord. Køgemesteren står i døren. Kokkekoner går frem og tilbage mellem bygningerne; >ældre folk sidder hist og her i samtale.)

En kone

(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke.)

Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;

men det skal en aldrig ændse.

Køgemesteren

(i en anden flok.)

Nu får I, godtfolk,

på dunken lænse.

En mand

Tak, som byder;

men du skænker for tidt.

En gut

(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden.)

Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!

Jenten

Stryg, så det ljomer udover engene!

Jenter

(i ring om en gut, som danser.)

Gildt kast var det!

En jente

Han er spænstig i læggen!

Gutten

(dansende.)

Her er højt til loftet og vidt til væggen!

Brudgommen

(smågrædende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre, og trækker ham i trøjen.)

Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!

Faderen

Hvad vil hun ikke?

Brudgommen

Hun har stængt sig inde.

Faderen

Nå, så se du kan nøglen finde.

Brudgommen

Jeg ved ikke vejen.

Faderen

Du er et naut!

(vender sig til de andre igen. Brudgommen driver bortover tunet.)

En gut

(fra bagsiden af huset.)

Jenter! Nu kommer der liv i tingen!

Peer Gynt er på gården!

Smeden

(der nys er trådt til.)

Hvem har bedt ham?

Køgemesteren

Ingen.

(går mod huset.)

Smeden

(til jenterne.)

Snakker han til jer, så hør ikke på ham!

En jente

(til de andre.)

Nej; vi lader, som vi aldrig så ham.

Peer Gynt

(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderne.)

Hvem er den sprækeste jente i ringen?

En enkelt

(til hvem han nærmer sig.)

Ikke jeg.

En anden

Ikke jeg.

En tredje

Ja, jeg ikke heller.

Peer Gynt

(til en fjerde.)

Så kom da du, før en bedre sig melder.

Jenten

(vender sig.)

Har ikke tid.

Peer Gynt

(til en femte.)

Så du!

Jenten

(idet hun går.)

Jeg skal hjem.

Peer Gynt

Ikveld? Er du rent fra sans og samling.

Smeden

(lidt efter, halvhøjt.)

Peer; der går hun til dans med en gamling.

Peer Gynt

(vender sig rask til en ældre mand.)

Hvor er de ledige, du!

Manden

Find dem frem.

(går fra ham.)

(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skjult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)

Peer Gynt

(sagte.)

Øjekast; sylhvasse tanker og smil.

Det gnisler, som sagbladet under en fil!

(han stryger sig langs gærdet. Solvejg, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet i følge med forældrene.)

En mand

(til en anden i nærheden af Peer Gynt.)

Se indflytterfolket.

Den anden

De vesterfra?

Første

Ja, de fra Hedalen.

Anden

Rigtig! ja.

Peer Gynt

(træder ivejen for de kommende, peger på Solvejg og spørger manden):

Får jeg danse med datter din?

Manden

(stille.)

Får så; men først

må vi ind og hilse på folk i huset.

(de går ind.)

Køgemesteren

(til Peer Gynt, idet han byder drikke.)

Er du kommen, så skal du vel stikke

på kruset!

Peer Gynt

(ser ufravendt efter de gående.)

Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.

Køgemesteren går fra ham.

Peer Gynt

(Ser mod huset og ler.)

Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!

Skotted ned på skoen

og det hvide sprede —!

Og så holdt hun i moderens skørteflig,

og bar en salmebog svøbt i et klæde —!

Jeg må se på den jenten.

(vil ind i stuen.)

En gut

(kommer med flere derfra.)

Peer, går du alt

fra dansen?

Peer Gynt

Nej.

Gutten

Men så stævner du galt!

(tager ham i akslen for at vende ham.)

Peer Gynt

Lad mig slippe forbi!

Gutten

Er du ræd for smeden?

Peer Gynt

Jeg ræd?

Gutten

Ja, du minds vel på Lunde forleden?

(Flokken ler og går ned til dansepladsen.)

Solvejg

(i døren.)

Du er visst den gutten, som vilde danse?

Peer Gynt

Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?

(tager hende i hånden.)

Kom så!

Solvejg

Ikke for langt, sa'e moer!

Peer Gynt

Sa'e moer? Sa'e moer! Er du født ifjor?

Solvejg

Du gør nar —!

Peer Gynt

Du er dog en unge næsten.

Er du voksen?

Solvejg

Jeg gik ivåres til presten.

Peer Gynt

Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.

Solvejg

Jeg heder Solvejg. —

Og hvad heder du?

Peer Gynt

Peer Gynt.

Solvejg

(trækker hånden til sig.)

Å, kors da!

Peer Gynt

Hvad er det nu?

Solvejg

Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.

(går fra ham.)

Brudgommen

(trækker i sin moder.)

Moer, hun vil ikke —!

Moderen

Vil ikke? Hvad?

Brudgommen

Vil ikke, moer!

Moderen

Hvad?

Brudgommen

Lette på låsen.

Faderen

(sagte og arrig.)

Å, du var værd at bindes i båsen!

Moderen

Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.

(de går bortover.)

En gut

(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen.)

Lidt brændevin, Peer?

Peer Gynt

Nej.

Gutten

Bare lidt?

Peer Gynt

(ser mørkt på ham.)

Har du noget?

Gutten

Det kunde nok hænde.

(trækker en lommeflaske frem og drikker.)

Ah! hvor det river! – Nå?

Peer Gynt

Lad mig kende.

(drikker.)

En anden

Nu får du også smage på mit.

Peer Gynt

Nej!

Den samme

Å, snak; vær nu ingen tåbe.

Drik du, Peer!

Peer Gynt

Så giv mig en dråbe.

(drikker igen.)

En jente

(halvsagte.)

Kom, lad os gå.

Peer Gynt

Er du ræd for mig, tøs?

En tredje gut

Hvem er ikke ræd for dig!

En fjerde

På Lunde

viste du jo hvad konster du kunde.

Peer Gynt

Jeg kan mer end som så,

når jeg først slår mig løs!

Første gut

(hviskende.)

Nu kommer han sig!

Flere

(slår kreds om ham.)

Fortæl; fortæl!

Hvad kan du?

Peer Gynt

Imorgen —!

Andre

Nej, nu ikveld!

En jente

Kan du hekse, Peer?

Peer Gynt

Jeg kan mane fanden!

En mand

Det har bedstemoer kunnet

før jeg blev født!

Peer Gynt

Løgnhals! Hvad jeg kan,

kan ingen anden.

Jeg har engang manet ham ind i en nødd.

Den var ormstukken, ser I!

Flere

(leende.)

Det er grejdt at skønne!

Peer Gynt

Han banded og græd og vilde mig lønne

med ligt og uligt —

En i flokken

Men måtte derind?

Peer Gynt

Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.

Hej! I skulde hørt ham surre og rumle!

En jente

Nej, tænk!

Peer Gynt

Det var plent som en hører en humle.

Jenten

Har du ham endnu i nødden?

Peer Gynt

Nej,

nu er den djævel strøgen sin vej.

Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

En gut

Så, du?

Peer Gynt

Jeg gik til smidjen og bad

han vilde knække den nøddeskallen.

Det lovte han! lagde den bort på pallen;

men Aslak er nu så hårdhændt, han; —

og stødt så skal han nu bruge slæggen —

En stemme fra flokken

Slog han fanden ihjæl?

Peer Gynt

Han slog som en mand.

Men fanden hytted sig, for som en brand

tvers gennem taget og kløvte væggen.

Flere

Og smeden —?

Peer Gynt

Stod der med stegte hænder.

Siden den dag var vi aldrig venner.

(almindelig latter.)

Nogle

Den ræglen er god!

Andre

Den er snart hans bedste!

Peer Gynt

Tror I, jeg digter ihob?

En mand

Å nej,

det er du fri for; jeg kender det meste

fra farfaer —

Peer Gynt

Løgn! Det er hændt med mig!

Manden

Det er jo alting.

Peer Gynt

(med et slæng.)

Hej, jeg kan ride

rakt gennem luften på gilde heste!

Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.

(Skoggerlatter igen.)

En i flokken

Peer, rid lidt i luften!

Mange

Ja, kære Peer Gynt —

Peer Gynt

I har ikke nødig at trygle så tyndt.

Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!

Hele sognet skal mig tilfode falde!

En ældre mand

Nu er han rivende gal.

En anden

Det fæ!

En tredje

Storskryder!

En fjerde

Løgnhals!

Peer Gynt

(truer mod dem.)

Ja vent, skal I se!

En mand

(halvdrukken.)

Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!

Flere

En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!

(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter.)

Brudgommen

(tæt indved ham.)

Du, Peer, er det sandt du kan ride i luften?

Peer Gynt

(kort.)

Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.

Brudgommen

Så har du vel også usynligheds-kuften?

Peer Gynt

Hatten, mener du? Ja, den har jeg.

(vender sig fra ham. Solvejg går over tunet med Helga ved hånden.)

Peer Gynt

(mod dem; det lysner i ham.)

Solvejg! Å, det er godt du kommer!

(griber hende om håndledet.)

Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!

Solvejg

Slip mig!

Peer Gynt

Hvorfor?

Solvejg

Du er så vild.

Peer Gynt

Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.

Kom så, jente; vær ikke tvær!

Solvejg

(trækker armen til sig.)

Tør ikke.

Peer Gynt

Hvorfor?

Solvejg

Nej, du har drukket.

(går bortover med Helga.)

Peer Gynt

Den, som havde sit knivsblad stukket

tvers igennem dem, – en og hver!

Brudgommen

(puffer ham med albuen.)

Kan du ikke hjælpe mig ind til bruden?

Peer Gynt

(tankespredt.)

Bruden? Hvor er hun?

Brudgommen

På stabburet.

Peer Gynt

Nå.

Brudgommen

Å, du, Peer Gynt, du får friste på!

Peer Gynt

Nej, du får være min hjælp foruden.

(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)

Ingrid på stabburet!

(nærmer sig Solvejg.)

Har du betænkt dig?

Solvejg vil gå; han træder ivejen.)

Peer Gynt

Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.

Solvejg

(hastigt.)

Det gør du ikke; det er ikke sandt!

Peer Gynt

Jo! Og så er jeg lidt på en kant;

men det var på trods, for du havde krænkt mig.

Kom så!

Solvejg

Tør ikke nu, om jeg vilde!

Peer Gynt

Hvem er du ræd for?

Solvejg

Mest for faer.

Peer Gynt

Faer? Ja vel; han er af de stille!

Hælder han med øret? Hvad? – Nå, svar!

Solvejg

Hvad skal jeg svare?

Peer Gynt

Er faer din læser?

Er ikke du og moer din med?

Nå, vil du svare!

Solvejg

Lad mig gå i fred.

Peer Gynt

Nej!

(dæmpet, men hvast og skræmmende.)

Jeg kan skabe mig om til en trold!

Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.

Hører du nogen, som hvæser og fræser,

så må du ikke bilde dig ind det er katten.

Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;

og din vesle syster, hende æder jeg op;

ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; —

jeg skal bide dig over lænder og ryg —

(slår på engang om og beder som i angst):

Dans med mig, Solvejg!

Solvejg

(ser mørkt på ham.)

Nu var du styg.

(går ind i stuen.)

Brudgommen

(kommer drivende igen.)

Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!

Peer Gynt

Kom!

(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)

Køgemesteren

(til smeden, som er fremmest i flokken.)

Hold fred!

Smeden

(trækker trøjen af.)

Nej, nu skal her æskes dom.

Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.

Nogle

Ja, lad dem nappes!

Andre

Nej, bare skændes!

Smeden

Næver må til; her båder ej ord.

Solvejgs fader

Styr dig, mand!

Helga

Vil de slå ham, moer?

En gut

Lad os heller gøgle med

alle hans løgne!

En anden

Sparke ham af laget!

En tredje

Spytte ham i øjne!

En fjerde

(til smeden.)

Stikker du op, du?

Smeden

(kaster trøjen fra sig.)

Øget skal slagtes!

Indflytterkonen

(til Solvejg.)

Der kan du se hvor den tomsing agtes.

Åse

(kommer med en kæp i hånden.)

Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg!

Nej, hvor inderligt jeg skal dænge ham!

Smeden

(brætter skjorteærmene op.)

Til slig en krop er påken for myg.

Nogle

Smeden vil dænge ham!

Andre

Flænge ham!

Smeden

(spytter i hænderne og nikker til Åse.)

Hænge ham!

Åse

Hvad! Hænge min Peer! Ja, prøv om I tør; —

Åse og jeg, vi har tænder og klør!

Hvor er han?

(råber henover tunet.)

Peer!

Brudgommen

(kommer løbende.)

Å, Guds død og plage!

Kom, faer og moer, og —!

Faderen

Hvad er ivejen?

Brudgommen

Tænk, Peer Gynt —!

Åse

(skriger.)

Har de taget ham afdage?

Brudgommen

Nej, Peer Gynt —! Se, opover hejen —!

Mængden

Med bruden!

Åse

(lader kæppen synke.)

Det ubæst!

Smeden

(som himmelfalden.)

I bratteste fjeldet

klyver han, ja-Gud, på gedens vis!

Brudgommen

(grædende.)

Han bær' hende, moer, s

om en bær' en gris!

Åse

(truer op til ham.)

O, gid du faldt ned og —!

(skriger i angst.)

Træd varsomt i hældet!

Hægstadbonden

(kommer barhovedet og hvid af vrede.)

Jeg tager hans liv for det bruderov!

Åse

Å, nej Gud straffe mig om I får lov!

Anden handling

(En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen.)

(Peer Gynt går ilsomt og uvilligt langs stien. Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde ham tilbage.)

Peer Gynt

Gå ifra mig!

Ingrid

(grædende.)

Efter dette! Hvor?

Peer Gynt