скачать книгу бесплатно
SMEDEN
Du finder nok en som vil ha’e dig. —
God kveld! Nu hilser jeg bruden fra dig. —
(De går under latter og hvisken.)
PEER GYNT
(ser efter dem, gør et kast og vender sig halvt om)
For mig kan Hægstad-jenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!
(Ser nedover sig.)
Brogen revnet. Fillet og fæl. —
Den, som havde noget nyt at skifte.
(Stamper i bakken.)
Kunde jeg med et slagtertag
rive dem ringeagten ud af bringen!
(Ser sig plutslig om.)
Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag?
Hm, jeg syntes så visst – . Nej, det var nok ingen. —
Jeg vil hjem til moer.
(Gåt opover, men standser igen og lytter mod bryllupsgården.)
De spiller til dans!
(Stirrer og lytter; går skridtvis nedover; øjnne lyser; han gnider sig langsad benene.)
For et mylder av jenter! Syv-otte tilmands!
Å, piskende død, – jeg må med i laget! —
Men moer, som sidder på kværnetaget —
(øjnene drages nedover igen; han hopper og ler).
Hejsan, hvor hallingen går over tråkken!
Ja, han Guttorm med felen er glup!
Det låter og sprætter, som fos i et stup.
Og så hele den glittrende jenteflokken! —
Ja piskande død må jeg med i laget!
(Sætter med et spring over gærdet og nedover vejen.)
__________________________
(Tunet på Hægstad. Stuebygningen længst tilbake. Mange gæster. Dansen går livligt borte på græsvolden. Spillemanden sidder på et bord. Køgemesteren står i døren. Kokkekoner går frem og tilbake mellom bygningene; ældre folk sidder hist og her i samtale.)
EN KONE
(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)
Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldri ændse.
KØGMESTEREN
(i en anden flok)
Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.
EN MAND
Tak, som byder; men du skænker for tidt.
EN GUT
(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)
Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!
JENTEN
Stryg, så det ljomer udover engene.
JENTER
(i ring om en gut, som danser)
Gjildt kast var det!
EN JENTE
Han er spenstig i læggen!
GUTTEN
(dansende)
Her her højt til loftet og vidt til væggen!
BRUDGOMMEN
(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre, og trækker ham i trøjen)
Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!
FADEREN
Hvad vil hun ikke?!
BRUDGOMMEN
Hun har stængt sig inde.
FADEREN
Nå, så se du kan nøglen finde!
BRUDGOMMEN
Jeg ved ikke vejen!
FADEREN
Du er et naut!
(Vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet.)
EN GUT
(fra bagsiden af huset)
Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!
SMEDEN
(der nys er trådt til)
Hvem har bedt ham?
KØGENMESTEREN
Ingen.
SMEDEN
(til de andre)
Nej; vi lader, som vi aldri så ham.
PEER GYNT
(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)
Hvem er den sprækeste jente i ringen?
EN ENKELT
(til hvem han nærmer sig)
Ikke jeg.
EN ANDEN
(ligeså)
Ikke jeg.
EN TREDJE
Ja, jeg ikke heller.
PEER GYNT
(til den fjerde)
Så kom da du, før en bedre sig melder
JENTEN
(vender sig)
Har ikke tid.
PEER GYNT
(til en femte)
Så du!
ENTEN
(idet hun går)
Jeg skal hjem.
PEER GYNT
I kveld? Er du rent fra sans og samling?
SMEDEN
