скачать книгу бесплатно
Historisk udvikling af det engelske sprog
Андрей Тихомиров
Engelsk-tilh?rer gruppen af vestgermanske sprog (Indoeurop?ere). Det er resultatet af udviklingen af sproget for anglerne, sakserne og Juterne – germanske stammer, der migrerede til Storbritannien i det 5.?rhundrede. Befolkningen i Storbritannien p? det tidspunkt bestod af keltiske stammer – briter og Gaeller.
Андрей Тихомиров
Historisk udvikling af det engelske sprog
Engelsk-tilh?rer gruppen af vestgermanske sprog (Indoeurop?ere). Det er resultatet af udviklingen af sproget for anglerne, sakserne og Juterne – germanske stammer, der migrerede til Storbritannien i det 5.?rhundrede. Befolkningen i Storbritannien p? det tidspunkt bestod af keltiske stammer – briter og Gaeller. Som et resultat af en h?rd kamp skubbede de germanske stammer kelterne mod vest (omr?det Val og Majsv?g) og mod nord – til Skotland. Til denne dag bor efterkommerne af de gamle Kelter p? de britiske ?ers territorium. Danskerne er af keltisk oprindelse. I de fleste dele af landet taler man Gelsh, et keltisk sprog. I Skotlands h?jland s?vel som i de vestlige dele af Irland taler folk ogs? et sprog af keltisk oprindelse. Nogle keltiske ord kan stadig findes i moderne engelsk, og de fleste af dem er Geografiske navne. Mange floder, bakker og byer kaldes stadig ved deres gamle keltiske navne. S?ledes er der i England flere floder kaldet Avon, hvilket betyder flod p? keltisk. Nogle floder har navnet Dervent, hvilket betyder "rent vand" p? keltisk. Kridth?jlandet i de sydlige og syd?stlige dele af England kaldes "nedture". Dette navn kommer fra det keltiske ord "ned", hvilket betyder "bare, ?bne h?jland". De f? l?n fra det keltiske sprog i oldengelsk vedr?rer hovedsageligt geografiske navne, der har overlevet til denne dag (f.eks. Avon fra Den Keltiske amhuin – "flod", Kilbrook fra Den Keltiske coill – "skov"). Angelsakserne brugte ligesom andre germanske stammer f?rst et specielt alfabet, de s?kaldte runer, der er dannet af gamle Indoeurop?ere p? det sydlige Urals territorium, derefter i form af brahmi-en af de gamle sorter af syllabisk skrivning, i ?jeblikket g?r de fleste typer skrivning i Indien og Indokina tilbage til Brahmi.
I det 1.?rhundrede e. kr. erobrede romerne Storbritannien. Storbritannien var en provins i Romerriget i omkring fire ?rhundreder. For to tusind ?r siden, da kelterne stadig levede som stammer, var romerne de mest magtfulde mennesker i verden. Det romerske samfund var meget forskelligt fra det keltiske samfund. Det var et slaveejende samfund opdelt i antagonistiske klasser. De vigtigste klasser var slaver og slaveejere. Slaveejere var en minoritet af befolkningen, men de ejede jord, v?rkt?j, bygninger og slaver. Slaver ejede hverken jord eller v?rkt?j og var selv slaveejeres ejendom. Slaver kunne k?bes og s?lges, byttes eller gives v?k, ligesom enhver anden ting. De kunne l?nkes, piskes og dr?bes.
Slaveri var den f?rste og mest umenneskelige form for udnyttelse. Slaveejere bevilgede n?sten alt og handlede med krigerne, og romerne gik p? jagt i omr?det nord for muren.
Romersk indflydelse voksede i Storbritannien. Som et resultat af erobringen spredte tegn p? romersk civilisation sig over hele Storbritannien. F?r den romerske erobring af Storbritannien var der ingen byer i Storbritannien. De civiliserede romere var byboere, og s? snart de erobrede Storbritannien, begyndte de at bygge byer, storsl?ede villaer, offentlige bade, som i Rom selv. York, Gloucester, Lincoln og London blev de vigtigste romerske byer; der var ogs? omkring halvtreds andre mindre byer. London, som havde v?ret en lille handelsby f?r erobringen, blev nu et handelscenter b?de ad landevej og ad flod. Colchester, Gloucester, York og Lincoln sprang op omkring romerske milit?rlejre, byen Bath blev ber?mt for sine varme kilder.
Byerne er vokset som markeder og administrative centre. I de fleste byer var der markeder og mange butikker, hvor k?bm?nd solgte deres varer. Husene var bygget af sten, gipset og malet, med tag af store r?de fliser. Rige k?bm?nd og embedsm?nd havde luksuri?se huse med mange v?relser, med mosaikgulve og centralvarme. Hver romersk by havde et afl?bssystem og en god forsyning af rent vand. Templer og offentlige bade kunne findes i de fleste byer. Romerske byer var milit?rbaser omgivet af forsvarsmure, som blev bevogtet af romerske soldater.
Romerne var store vejbyggere, og nu forbandt et netv?rk af veje alle dele af landet. En af hovedvejene gik fra Dover til London og derefter til Chester. Der opstod nye byer og landsbyer langs vejene.
Enorme skovomr?der blev ryddet, sumpe dr?net, og kornmarker dukkede op i deres sted. Provinsen Storbritannien blev en af Kornmagasinerne i Romerriget.
Der var konstant handel med andre dele af imperiet. De vigtigste eksportvarer var majs, Bly, tin og byggeplader. Varer blev sendt i vogne langs vejene i Storbritannien, Gallien og Italien til Rom. Storbritannien importerede luksusvarer, is?r fine keramik og metalprodukter.
Men sammen med den h?je civilisation bragte romerne Udnyttelse og slaveri til de britiske ?er. De rige romere havde villaer uden for byen med store godser, hvor bander af slaver arbejdede. Krigsfanger blev sendt til slavemarkedet i Romerriget. De frie Kelter blev ikke forvandlet til slaver, men de m?tte betale h?je skatter til erobrerne og blev tvunget til at arbejde for dem. Romerne tvang dem til at rydde skove, dr?ne sumpe, bygge veje, broer og mure til forsvar. S?dan blev den ber?mte Hadrians mur bygget.
Ulighed begyndte at vokse blandt kelterne selv – stammeledere og adelige blev rigere end andre medlemmer af stammen. Mange af dem blev embedsm?nd, der handlede p? vegne af Rom. De underdanige stammeledere blev udn?vnt til at styre deres folk som f?r, men nu handlede de p? vegne af den romerske kejser. De ?dle Kelter vedtog deres erobreres livsstil. De boede i rige huse og kl?dt som romere. De var stolte af at b?re en toga, som var et tegn p? at tilh?re romerske borgere. De talte Latin. Men almindelige Kelter fortsatte med at bo i deres sm? hytter, de talte deres oprindelige keltiske sprog og forstod ikke deres herskeres sprog.
