скачать книгу бесплатно
Er Meru Uralbjergene?
Андрей Тихомиров
Meru i vedisme-brahmanisme-hinduisme betragtes som det hellige bjerg i jordens centrum, som planeterne kredser om. Videnskabeligt set, i de gamle myter, hvor Mount Meru er n?vnt, kunne virkelige data relateret til Jordens geografi afspejles. Mount Meru kan meget vel v?re Uralbjergene, der adskiller Europa fra Asien.
Андрей Тихомиров
Er Meru Uralbjergene?
Meru i Vedisme-Brahmanisme-Hinduisme betragtes som et bjerg i midten af jorden, som planeterne drejer rundt om. P? dette bjerg st?r Shiva, som st?tter og forbinder Jorden og Himlen. Meru er hjemsted for guderne. I Mahabharata er Meru et bjergrigt land med tinder op til himlen, det beskriver landene, der ligger i nord ud over Himalaya: Tibets h?jdedrag og Pamirs, ?rkenerne i Centralasien, uigennemtr?ngelige skove, polaromr?derne og lignende. arktiske f?nomener som den faste polstjerne, stjerner, der ikke stiger eller g?r ned, men roterer i et vandret plan, og fuldender hver deres cirkler p? 24 timer, det h?je stjernebillede Ursa Major, solen, der kun st?r op en gang om ?ret, dag og nat varer seks m?neder, nordlys, omr?de l?nge m?rke. Og p? kanten af denne region rejser sig Mount Meru, hvis nordlige skr?ning er M?lkehavets kyst.
Fra et videnskabeligt synspunkt kunne gamle myter afspejle reelle data, der er relateret til Jordens geografi. Mount Meru kan meget vel v?re Uralbjergene, der adskiller Europa fra Asien. M?lkehavet er det arktiske hav. Under gydningen har mange fisk et parringsdragt, nogle fisk til gydning g?r fra havet til floderne (laks, st?r) eller fra floderne til havene (flod?l). Kissel fra ordet "surt", det vil sige i dette tilf?lde et blandet stof af m?lk og kaviar, skyllet i land. For eksempel kommer der hvert ?r enorme stimer af sild til Norges vestkyst for at gyde. Hver hunsild l?gger op til 50.000 ?g. Hannerne f?lger hunnerne og kaster m?lk. Under gydningen bliver vandet ud for Norges kyst n?sten hvidt. Virkelig "m?lkehav …" Selvf?lgelig! N?r alt kommer til alt, b?rer al den sild, der kommer til kysten, 32 millioner centner m?lk og kaviar med sig. Den utrolige m?ngde norske sild er sv?r at forestille sig. Flytningen af stimer af sild over Atlanterhavets vidder er den st?rste migration af levende v?sener, der nogensinde er kendt p? kloden. Det er ikke for ingenting, at sildebev?gelsen i Norge kaldes "havets mirakel".
Videnskabelig analyse af gamle myter og legender.
Ordet "Shiva" fra sanskrit betyder bogstaveligt "st?ttende, venlig." Shiva er en af hinduismens hovedguder, der sammen med Brahma og Vishnu udg?r den "hellige treenighed" – Trimurti (fra sanskrit "tre ansigter"). Brahma er skabelsens gud i hinduismen. If?lge en version g?r ordet tilbage til det gamle indo-ariske ord, der betyder "vokse, stige, stige." Vishnu (fra sanskrit "tr?nger ind i alt", "omfattende"). I billedet af Shiva fusionerede de gamle indoeurop?eres ideer om en r?kke gamle stammeguder, som personificerer b?de naturens destruktive og kreative kr?fter, denne dualisme kan spores b?de i forskellige naturkatastrofer – lyn, brande, jordsk?lv , og i genoplivningen af naturen, fornyelse og skabelse af gunstige betingelser for beboelse af mennesker og hele den levende verden. Derfor blev Shiva portr?tteret som mangeansigtet, mangearmet, med et tredje ?je, med et blik, han kunne forbr?nde verden (dette er lyn), med en hals bl? af giften, som han drak for at redde verden. Det vil sige, at Shiva er et antropomorf v?sen, hvis m?l er at ofre sig selv, men at redde verden og menneskeheden. Hans billede fremkalder mange analogier med andre frelsere. De guder, der "bor" i bjergene, er mennesker med forskellige evner. Bakker, bakker, bjerge, bjergk?der (de mest ber?mte er Olympus, Ararat, Zion, Fujiyama) fra oldtiden blev guddommeliggjort, alle slags religi?se begivenheder blev afholdt p? dem – ofre blev ofret, b?l blev t?ndt, det blev antaget, at dette ville angiveligt forsone Gud, g?r tilbage til jagtvaner – fodrer vildtet. Folk flygtede fra oversv?mmelser p? bjergtoppene, udviklede kunstvandingssystemer (efter is og sne smeltede, str?mmede vandl?b og floder fra toppen af bjergene, det vil sige naturlige kunstvandingssystemer dannet), efterf?lgende bet?d konstruktionen af pyramiderne netop bjergene, som et symbol p? magt, da de f?rste civilisationer blev skabt p? toppen af bjergene, var det bedre at observere milj?et, mulige fjender. De bedste h?je steder p? bjergene var forbeholdt adelen og pr?ster. Gud blev forst?et som forskellige floder, s?er, have, himmel og andre genstande, naturf?nomener – jordskred, jordsk?lv, oversv?mmelser, brande, s?vel som dyr, fugle, insekter, planter, tr?er. Synkretiske former blev ogs? skabt – hovedet af et dyr, kroppen af et andet. Antropogene former dukkede ogs? op – i form af en person. I slaveejer?raen, under d?kke af en ikke-eksisterende gud, begyndte hypnotis?rpr?ster at handle, og de blev de f?rste slaveejere (mestre), som gennem suggestion og hypnose etablerede deres teokratiske magt over andre stammemedlemmer og forvandlede dem til lydige slaver, som forts?tter den dag i dag. Pr?sterne mente dog selv, at de angiveligt var ledet af Gud selv, fordi deres viden og fysiske form?en var meget anderledes end almindelige mennesker. Is?r psykiske pr?ster f?lte f?lsomt ?ndringer i naturlige forhold og brugte dette, de troede, at dette var fra kommandoen "ovenfra", faktisk var det et rent fysiologisk tr?k ved kroppen. Det er videnskabeligt bevist, at nogle overf?lsomme mennesker er i stand til pr?cist at forudse ?ndringer i jordens vejr og vibrationer; dette skyldes tilstedev?relsen af unormalt h?moglobin med en kraftigt reduceret opl?selighed; med en stigning i luftfugtighed deformeres disse menneskers erytrocytter, blodcirkulationen bliver vanskelig, og der opst?r smerter, som et barometer, der forudsiger tilgangen af regn, afk?ling eller opvarmning samt rystelser, som igen er forbundet med udvikling af bjergsyge (polyglobuli eller polycyt?mi, – stigning i antallet af r?de blodlegemer eller erytrocytter pr. volumenenhed blod), de levede i bjergene og blev "himmelske guder".
Billedet af Shiva, der underst?tter og forbinder jorden og himlen, har en analog i oldgr?sk mytologi, disse er atlanterne, titanerne, der holder himlens hv?lving p? deres skuldre.
Gamle myter fort?ller os s?ledes virkelige begivenheder i en fabelagtig religi?s form. Uralbjergene i nord g?r til kysten af det arktiske hav, men de ender ikke visuelt der, de bliver til snekl?dte toppe, som kan tjene som en slags forts?ttelse af Uralbjergene. P? grund af den konstante ?ndring i havets niveau, forbundet med enten opvarmning eller afk?ling, er selve landskabet ved havkysten under forandring. Kystbjerge kan enten stige eller falde. 2013 data. Ruslands territorium blev genopfyldt med en ny ?. En hidtil ukendt ? blev opdaget ud for Yakutias kyst. Han blev ved et uheld bem?rket af bes?tningerne p? to helikoptere, der fl?j over Laptevhavet. Som geografer siger, kunne et landareal p? flere hundrede kvadratmeter have dukket op for et halvt ?rhundrede siden. Opdagerne har allerede fundet p? et navn til ?en. En mystisk ? er blevet opdaget midt i det arktiske hav. Medlemmerne af de to bes?tninger p? Mi-26-helikopterne anede ikke, at der var land her. Fundet faldt tilf?ldigt over, og der var ingen gr?nser for at overraske. Der er trods alt praktisk talt ingen hvide pletter tilbage p? verdenskortet. … Geografer giver dette f?nomen en videnskabelig forklaring. ?en ligger i h?jdedraget af De Ny Sibiriske ?er n?r Stolbovoy og Belkovsky. Her blev flere landomr?der i midten af forrige ?rhundrede udslettet fra Jordens overflade p? еn gang. Dette skete p? grund af ?del?ggelsen af is- og jordbasen … Forskere siger, at sammen med ?del?ggelsen er den omvendte proces ogs? mulig. Resultatet er en ny ?… Forsvinden og fremkomsten af nye landomr?der midt i havet taler om den h?je aktivitet af geologiske processer. If?lge en r?kke forskere kan sk?bnen for de forsvundne ?er ogs? ramme det mystiske Sannikov Land. Klimaet i regionen ved Nordpolen var ikke altid koldt, og der var tilsyneladende andre ?er, som blev bem?rket i begyndelsen af det 19. ?rhundrede af k?bmanden Yakov Sannikov. I slutningen af 1800-tallet blev "Sannikov-landet" kortlagt af polarforskeren E. Toll.
