Bang Herman.

Ved vejen





Ja, siger Gamle Pastor, man maa jo vogte sig for de st?rke Farver.

Men der er dejligt i N?ddegangen, plumper det ud af en ung Pige.

Og der bliver en Latter, saa de kaster sig frem over Bordet.

Linde, Linde, raaber Fru Linde, husk, det er L?rdag. Gamle Pastor l?r, saa han faar Hoste.

Men det havde virkelig v?ret, som h?rte man en evig Kyssen i alle Kroge.

Ja, ja, siger Fru Linde, som tager det praktisk, de er kommet meget godt an.

Skaal, lille Fru Katinka, ska vi drikke, vi gamle, siger Pastoren.

Katinka f?r sammen: Tak.

Der blev talt om et ungt Par, det sidste fra K?rlighedsb?nken. De havde allerede faaet en Dreng.

Var det en Dreng, de havde faaet?

Ja, en dejlig Dreng.

Han vejede otte Pund, sagde Fru Linde.

Og et Hjem har de.

Som det var bl?st.

Og en Kurren det var saam?n Hvedebr?dsdagene endnu.

De var f?rdige med at spise, og Fru Linde gjorde Tegn til Pastoren.

Ja, ja, siger Gamle Pastor, siger vi saa Skaal til Moer.

Tak for Mad.

Alle rejste sig, og der blev en Summen ud i Haven. Katinka l?nede sig mod V?ggen. Det var som St?j og Tale derude var saa langt borte, og hun saa kun Huus blege, bev?gede Ansigt, hans elskede Ansigt.

Et Par Piger kom for at tage af Bordet, og Katinka gik ud i Haven. De skulde lege Skjul. Agnes var i Gang med Elle t?lle Ni ti.

Gamle Pastor sagde Godnat. Det er jo L?rdag, sagde han. Han m?dte Bai oppe ved Laagen: Godaften, Stationsforstander ja, jeg maa til min Pr?ken.

Louise-?ldst stod ved den store Jasminbusk. Der blev en Flyven og en Gemmen bag alle Buske.

Hun s?r, hun s?r, raabte ?n, som f?r forbi Jasminbusken.

Og saa blev der stille.

Jeg kommer.

Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede D?ren efter sig: hun var saa tr?t. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hj?lpel?s Smerte.

Hun sad saadan stille, da D?ren blev aabnet og lukket:

Huus.

Katinka Katinka dog Det l?d fortvivlet og i Graad; og han rev hendes H?nder til sig og kyssede dem og kyssede, mens han laa ned for hendes F?dder.

Ja, min Ven ja, min Ven.

Katinka l?snede sine H?nder og st?ttede sig et Nu til hans Skulder, mens han kn?lede: Ja, Huus, ja.

Taarerne l?b ned over hendes Kinder. Saa ubeskrivelig ?mt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes Haar:

Aa k?re Huus Tiden vil mildne dette her De

Naar De hun tog H?nderne bort fra hans Haar og st?ttede sig til Bordet nu rejser og vi ikke ses mere.

Ja Huus saadan som det jo maa v?re.

Men jeg vil altid huske Dem bestandig og altid.

Hun talte saa mildt med tusind sorgfulde K?rtegn i sin Stemme: Katinka, sagde Huus, han l?ftede Ansigtet, der var badet i Graad.

Katinka saa ned paa hans Ansigt, hvor hun elskede hvert Tr?k. ?jnene, Munden, hans Pande som hun aldrig mere skulde se; aldrig mere v?re ham n?r.

Hun gik et Skridt som for at gaa. Saa vendte hun om mod Huus, der stod ved Bordet.

Kys mig, sagde hun og lagde Hovedet ind til hans Bryst.

Han tog hendes Hoved mellem sine H?nder og hviskede under Kys bestandig hendes Navn.

Ude i Haven fl?j og f?r de. Louise-?ldst styrtede gennem N?ddegangen efter den nye Doktor, saa hun n?r havde revet Bai og Ki?r over Ende i Gangen.

Ja vi var til Marked, sagde Bai, gemytlig Dag Saa et Par kvikke Pier i Skoven flinke Pier i St?vlerne.

Formelig Pust, gamle Ki?r.

Huus sagde det, siger Ki?r.

Huus, Bai stanser og taler halvd?mpet, Huus hvad sagde jeg? Aa, det Menneske forstaar sig sgu ikke noet paa Fruentimmer.

Han sad saa genert som en pillet Kylling og saa paa Nattergalene en ren Ynk, gamle Ki?r, at se paa den rene Ynk for et proportioneret Mand-folk.

Louise-?ldst faldt om i den nye Doktors Arme oppe foran Jasminbusken.

Det begyndte at skumre. Rundtom i Haven drev Par og Par. Et Navn blev raabt h?jt ned gennem Gangen: Ja a, l?d det saa fra Egnen om Dammen.

Og saa, mens Helligaftenklokkerne klang, blev alt mere stille. Tavse drev man sammen til den store Gr?s-b?nk, og der taltes kort og d?mpet.

Katinka sad ved Siden af Agnes. Pr?stefr?kenen k?lede altid for den dejlige Kone.

Syng lidt, Fr?ken Emma, sagde Agnes.

En lille Dame begyndte at synge, mens de sad rundtom paa Gr?sb?nken. Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Runer over Spange. Alle de unge Piger faldt ind i Omkv?det.

Agnes vuggede den dejlige Kone sagte frem og tilbage, mens hun sang:

Fagre Ord Skaber kort min Gl?de. Fagre Ord Volde tit vi gr?de, Fagre Ord.

Og der blev stille igen.

De sang Sang efter Sang, saa ?n Stemme, saa faldt flere ind.

Katinka blev siddende hos Agnes, tavs ind til hende.

Syng med, dejlige Kone, sagde Agnes og b?jede Ansigtet ned mod Katinka.

Det var blevet helt Aften. Buskene rundtom stod som store Skygger. Og efter den hede Dag var Luften dugfrisk og fuld af Duft.

En Herre talte til Huus, og han svarede. Katinka h?rte hans Stemme.

Marianna er saa k?n, sagde Fr?ken Emma.

Ja, syng Marianna.

Bliv dog siddende, sagde Agnes til Katinka, hvorpaa hun og Fr?ken Emma sang:

Under Gravens Gr?st?rv sover Stakkels Marianna Kommer Piger: gr?der over Stakkels Marianna. Slangen sig om Hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede, Stakkels Marianna.

Fryser den dejlige Kone?

Vi skal vel hjem, sagde Katinka.

Hun rejste sig: Det er vist sent, sagde hun.


* * * * *

De var ude af Haven. Hun havde sagt ham Farvel.

Hun havde set hans Ansigt, s?rgmodigt og blegt, mens han b?jede sig hastigt ned over hende. Hun havde f?lt hans Haandtryk, krampagtigt, saa det smertede, og h?rt Bais:

Dj?s, Huus, vi ses.

Og hastigt, mens hun tvang sig til at le ad noget, hun ikke havde h?rt, gav hun Haanden rundt til alle; og Agnes tog hende om Livet og l?b med hende op til Havelaagen

Den klappede to Gange og faldt i.

Og bag dem sang de derinde.

Lad os gaa denne Vej, sagde hun. Det var en Sti over Markerne, langs Pr?stegaardens Have; man maatte gaa en for en.

Katinka gik langsomt bag efter Bai.

Godnat, l?d det over til dem. Gamle Linde var kommet op paa sin H?j. Han var med Lommet?rkl?de.

Godnat, Hr. Pastor.

Godnat.

De gik videre over Marken. Ved Pr?stens Godnat var Taarerne pludselig sprunget frem af Katinkas ?jne, og hun blev ved at gr?de stille. Hun vendte sig om to Gange og saa tilbage mod Linde paa hans H?j.

Kommer du? sagte Bai.

De kom hjem.

Og Bai saa til Sporet og puslede snakkende rundt og kom til Ro; og hun gik og gjorde alt det daglige, d?kkede M?blerne til og vandede Blomsterne og lukkede.

Det var altsammen som gennem et Sl?r, i Dr?mme.

Hun stod op den n?ste Dag og hun tog fat paa alt det vante; Ti-Toget kom og gik og hun sad ved Vinduet foran Markerne, der laa som igaar.

Hun talte, blev dagligdags spurgt og gav dagligdags Svar. Hun var ude i K?kkenet for at hj?lpe Marie Pige.

Vinduer og D?re stod aabne. Ovre fra Annekset begyndte Klokkerne at ringe.

Marie Pige var midt i en lang Snak, da Fruen sagde:

Jeg gaar i Kirke.

Og borte var hun, f?r Marie fik svaret.

N?sten som Fruen l?b henover de solhede Marker.

V

Et Par Dage efter rejste Katinka hjem.

Hendes ene Broder havde en K?bmandsforretning i hendes F?deby; hos ham boede hun; de andre Br?dre havde alle Vinde spredt.

Svigerinden var en rar lille Kone, som bragte Barn til Verden hvert Aar og trimlede halv genert og fortrykt rundt i sit evige Svangerskab. Hun var blevet meget magelig og en Del fordummet. Hun kom jo ikke til stort mer end til at f?de og amme.

I Huset var der altid en af Stuerne, hvor man ikke var naaet til at faa Gardinerne op. De laa renstivede og ventede spredte over alle Stole. Vasket blev der altid om de mange Smaa; der var Smaasnore allevegne med Linned og Sokker. Maden til Maaltiderne blev aldrig f?rdig i rette Tid, og der var altid for faa Tallerkener, naar man endelig kom tilbords.

Lille Mi og Moer spiser sammen, sagde den lille Kone.

D?rene klaprede uafladelig, og hver halve Time h?rte man et Hvin som af stukne Grise gennem Huset. Det var en af de Smaa, som faldt ned et eller andet Sted i Krogene. De havde altid Buler for og bag.

Naa, sagde Broderen. Nu igen

Ja, hvad skal jeg g?re, Kristoffer, sagde den lille Kone.

Hun sagde altid: Ja, hvad skal jeg g?re, Kristoffer; og saa hj?lpel?s ud.

Lidt efter lidt kom der med Katinka Ro i Huset. Hun tr?ngte til at have noget at g?re, til at vide, hun var nyttig; og hun gik saa lydl?st om, mens alt blev gjort.

Den lille Svigerinde sad som lettet og smilte taknemligt fra sin Stol i en Krog hun sad altid i Krogene, bag en Sekret?r eller ved Siden af Sofaen med sit forknytte Smil.

Katinka blev helst derhjemme inden D?re. Her var de gamle M?bler hjemmefra og alle de gamle Ting: Faderens Mesterstykke, Egetr?skabet med de udskaarne Figurer paa D?rene hjemme stod det i Stadsstuen, midt imellem Vinduerne.

Det er Moses og hans Profeter, sagde Faderen. Katinka syntes, at de M?nd var det forunderligste af alt i Verden.

Og Marmorbordet, som var blevet k?bt paa en Auktion, og hvor de fine Ting stod i symmetriske Rader: S?lvsukkerskaalen med Kanden og S?lvb?geret, der var en H?dersgave fra Lauget.

Mens hun gik rundt og ordnede Huset, fandt Katinka stadig Erindringer derhjemmefra, en gammel Kop med Inskription, et gulnet Skilderi, tre, fire Tallerkener.

De gamle Tallerkener, med de blaa Kinesere og Haven med de tre Tr?er og den lille Bro over B?kken Hvor de dog havde fortalt hinanden mange Historier om de Kinesere, hjemme om S?ndagen, naar de brugte det fine Stel.

Katinka bad, om hun maatte beholde de gamle Tal-lerkener.

Om Du maa? sagde den lille Kone Aa, Gud det er jo kun Skaar (alt var Skaar der i Huset) her bliver alt skamferet men hvad skal jeg g?re?

Katinka blev, som sagt, helst inden D?re, eller hun gik op paa Kirkegaarden til Graven. Der oppe var bedst. Hun syntes tit, hun var som en Enke, der sad d?r ved sin Mands Grav.

Han var d?d saa hurtig, de havde levet sammen saa kort, og nu var hun alene, helt alene.

Bedst som hun sad, l?ste hun Indskriften paa Gravstenen, Faderens og Moderens Navne.

Om de havde elsket hinanden? Faderen, der altid brummede og sad og blev vartet op og Moderen, der var blevet saa ganske anderledes, da han var d?d, som om hun blomstrede op igen med ?t.

Saa lidt hun dog havde kendt til sine For?ldre.

Ja, saa lidt de kendte til hinanden alle Mennesker, som levede og gik rundt ved Siden af hinanden.

Katinka l?nede Hovedet mod Taarepilens Stamme. Hun f?lte en bitter S?rgmodighed, hun aldrig f?r havde kendt.

Paa Gaderne eller i Byen kom hun sj?ldent. Der var saa meget nyt allevegne, og alt var anderledes end den Gang. Lutter nye Ansigter, og nye Navne, Folk, hun ikke kendte.

Hun havde v?ret henne i den gamle Gaard. Der var bygget Bagstuer i deres gamle V?rksted. Og der var sat Vinduer ind og nye D?re; og der var lavet Gavlkammer i deres gamle Dueslag.

Katinka gik ikke mere ind i den gamle Gaard.

Thora Berg havde hun m?dt paa Gaden.

Men, det, jo, det var den gamle Stemme det er jo Katinka.

Ja.

Men Pigebarn hvor kommer du her? Og ligner ganske dig selv.

Og du, sagde Katinka, hun havde Taarer i ?jnene.

Jeg forbarme sig jeg er jo bosiddende her siden i Foraaret vi blev forflyttet.

Ja min Pige der er l?bet noget Vand i Stranden Du har vel ingen B?rn?

Nej.

T?nkte det nok. Tak du din Gud min Pige jeg har fire og fem Pension?rer Ja man skal ikke r?kke langt med n?st?ldste Kaptejnsl?nning.

Men du Hvor boer I, B?rn stadig paa det gamle Sted Aa Gud vi ved Milit?ret har jo ikke blivende Arne.

Thora blev ved at tale. Katinka gik ved Siden af hende og saa paa hende. Egenlig var det det samme Ansigt; men det var blevet som strammet i alle Linjer og saa gult og spidst mod Hagen.

Du s?r paa mig, min Pige, sagde Thora, ja, du, det er just ikke bar Klubballer at leve.

Hun sagde, hun vilde bes?ge hende og tage hende med hjem i Reden.

Men det er Repetitionstid, du og vi sidder til Halsen i franske Gloser.

De skiltes. Katinka blev staaende og saa efter hende. Hun havde en kort, stumpet Fl?jelstr?je paa og en gul Kjole. Det var alt sammen taget paa skraa, og saa ud, som det var lidt for sn?vert.

De saas f?rst igen omtrent en Uge efter i Kirken.

Om man kommer udenfor sine D?re? Ja har jeg ikke villet v?re hen hos dig hver Dag, sagde Thora. Kom nu til os paa Onsdag, du Onsdag Klokken tre Onsdag har man mest Fred, sagde hun.

Katinka var der om Onsdagen.

Thora var i K?kkenet, da hun kom, og Katinka ventede i Dagligstuen. Stuen var for stor til M?blerne, Thoras gamle Udstyrsm?bler, der var blevet slidte og blegede: de stod og ligesom strakte sig for at naa hinanden langs V?ggene. Ved Vinduet stod der en moderne Blomsterholder med en Gummiplante og en R?rflugtstol med et broderet T?ppe. Det var Pragtm?blerne.

Paa Bordet laa nogle Digtsamlinger i falmede Bind og et Par Rhinpanoramaer, Erindringer fra Kaptejnens og Thoras Bryllupsrejse.

Paa h?je gultapetserede V?gge hang der nogle Blomsterstykker i smalle forgyldte Rammer. Det var Roser og Stedmodersblomster med store Dugdraaber, der saa ud som Glasperler, spredt over Bladene. Katinka kendte dem, Thora havde malet dem som ung Pige.

Ja, man pynter op med de gamle Talanger, du, sagde Thora, hun kom ind, mens Katinka saa paa Rosene med Glasperlerne.

Kaptejnen aabnede D?ren i L?rredsfrakke og Flipt?j: Skal der spises? spurgte han.

Vi har jo fremmede, Dahl, sagde Thora. Og D?ren blev lukket. Dahl tegner Kort du, sagde hun.

Kaptejnen kom til Syne igen i L?befrakke. Meget k?rt, meget k?rt, sagde han og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og et langt Regnestykke i Hovedet. Det var Rester fra L?jtnantsdagene og Bryllupsrejsen med de to Rhinpanoramaer.

Thora sad og snakkede en hel M?ngde. Katinka t?nkte paa, hvor hun dog havde faaet nogle urolige ?jne, som saa gik til D?ren, og saa til Dahl, mens hun blev ved at pludre.

Den er et Kvart?r, sagde Kaptejnen.

Drengene er ikke kommet, sagde Thora.

Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det er Drengene, som er Herrer i Huset.

Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved Skrivebordet. Rygstykket faldt af.

At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han.

Ja Dahl.

Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let henimod hende. Det er saadan Skik her i Huset.

Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt.

Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen. Kaptejnen havde budt Katinka Armen, Thora satte stille det nedfaldne Rygstykke op igen, saa det st?ttede mod V?ggen.

Hvor har I v?ret? sagde Kaptejnen.

Vi har badet, sagde Drengene. De havde r?get en Time paa en Gr?ftekant og saa stukket Hovedet i et Vandfad.

Disse er mine, sagde Thora. Og med mine mente hun en niaars Dreng og tre vandk?mmede Smaapiger.

Kaptejnen spiste Natron til Maden og t?rrede efter hver Mundfuld Napoleonssk?gget, der var vikset og velplejet i det tr?tte Ansigt.

Kaptejnen talte om L?nningsforholdene ved J?rnbanen.

Drengene var fem Godsejerl?mler, der sad i Realklasser. De kaldte mine fire for Tiggerungerne og gav regelm?ssigt den niaars Buksevand. Forresten var de ret godmodige.

De aad som Ulve og sagde, at de var aldrig m?tte, undtagen hjemme paa Gaarden.

Den niaars sad med store, gammelkloge ?jne og saa fra Drengene til Thora.

Der er Skaar paa Porcell?net for at h?dre de fremmede, sagde Kaptejnen; han rakte Katinka Agurkesalaten i et skaaret Fad.

Aa, det kommer saa let, Hr. Kaptejn, sagde Katinka.

Den ene af Drengene blev ved halvh?jt at bede om flere Kartofler; han havde set, der ikke var fler paa Fadet.

Der er Agurker, sagde Thora: Vil Dahl hae mer.

Du faar jo selv ingenting, sagde Katinka. Vi har jo k?re.

K?re Fru Bai, sagde Kaptejnen, det er hendes Forn?jelse. Her i Huset kender vi ikke til den Ting, som hedder Ro.

Thora skar K?det for den mindste af de Vandk?mmede:

Hr. Kaptejnen er i saa godt Hum?r idag ka du h?re, sagde hun og lo. Hva Kaptejn?

Kaptejnen var altid i det Hum?r.

Hvad fik Gustav i Geografi?

Godtsp?rgs, kom det med Bas fra en Tallerken.

Tror Gustav, at hans Faer vil v?re tilfreds med det?

Faer er lige glad, sagde Bassen.

De rejste sig fra Bordet. Alle D?re i hele Huset klaprede efter Drengene.

Ja, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Det er Thoras Invasion.

Hun er bange for, vi en Gang kunde faa Fred i Huset.

Kaptejnen gik til sine Kort. Thora rumsterede med mange Slags Kaffeblandinger bag Selvkogeren.

Kan jeg dog ikke hj?lpe dig? sagde Katinka.

Tak, min Pige.

Thora havde faaet r?de Pletter paa Kinderne og holdt sig i Tindingerne: Det er altid lidt meget om Middagen du, sagde hun.

Men du taer det osse for uroligt, Thora, sagde Katinka, som selv var ganske hed.

Naar man har det Styr fra Morgen til Aften, min Pige, sagde Thora.

Hun kom ikke til Ro ved sit Sybord. D?ren gik uafladelig. Drengene havde svoret, at den Kaffesludder sku de ikke hae og de rutschede hvert Minut op og ned ad Loftstrappen for at sp?rge om Gloser.

Thora holdt Haanden for Panden og gik fra Engelsk til Tysk.

Den niaars ?vede i Spisestuen.

Nikolaj altid skal du ?ve, naar jeg har Hovedpine Hold dog op!

Nikolaj listede stille fra Klaveret. Thora sk?ndte altid paa sine egne, naar hun var ble ven pint af F?depumperne.

Thora satte sig hen i Sofahj?rnet og trak Benene op under sig, som hun saa ofte gjorde som ung Pige.

De talte om Folk i Byen.

Ja, det er lutter ny Familjer de gamle er borte.

Ja, de gamle er borte, sagde Katinka. Hun saa paa Thora, der havde l?net Hovedet mod Sofaryggen og lukket ?jnene. Hvor dybt de var faldet ind, hendes ?jne.

Jeg v?d snart ingen andre af de gamle end din Broder, sagde Thora.

Aa, jo, dog.

Thora lo: Gud, din stakkels Svigerinde, sagde hun: er hun virkelig ved det igen?

Ja, Stakkel.

De sad lidt. Saa sagde Thora og aabnede ?jnene:

Ak, du vi er her jo alle for Forplantningen.

Thora lukkede ?jnene, og de to Veninder sad tavse.

Ja du, sagde Thora saa: Livet er underligt.

Katinka blev ikke til The. Hun sagde, hun havde lovet at komme hjem. Hun tr?ngte til at komme ud i frisk Luft og v?re ene. Da hun kom ned paa Gaden, fik hun den Id?, at hun vilde gaa lidt hen til Fr?kenen. Der var saa stille hos den Gamle og saa uforandret. Katinka b?jede om i Fr?kenens Gade. Hun fik Taarer i ?jnene ved at se de tre gr?nne Linde udenfor Vinduerne. Hun havde ogsaa siddet med Graaden i Halsen hos Thora hele Tiden.

Hun gik op ad den lille Trappe ved Siden af den gr?nne K?lderhals og bankede paa. Lugt af Roser og Sommer?bler slog hende im?de, da hun lukkede op.

Fr?kenen nussede om med Rosenblade bredt ud paa Avispapir paa Sovekammersengen, til Potpourri.

Og de fra Holmstrup havde v?ret der alle de unge Piger.

De vil jo hae deres B?r af Tr?et, siger hun nu er det paa Slut.

Katinka maatte ud at se Tr?et og mine Roser.

Der havde just lige v?ret tre Roser til Madam Bustr?ms Krans ja der havde v?ret det.

Tre Roser havde der saam?n v?ret.

De gik ind igen. Fr?kenen smaasnakkede ud og ind, saa hendes Ord tabte sig mellem D?rene. Katinka sad paa Forh?jningen; hun sagde kun nu og da et Ja eller et Nej. Gennem den aabne K?kkend?r saa man ud i den gr?nne Have, Fuglene kvidrede, saa det h?rtes herind.

Hvor her var stille, som om der slet ingen anden Verden var.

Katinka saa paa de gamle Billeder, gulnede i deres sk?ve Rammer, hun genkendte hvert et. S?lvkaffekanden paa Bordet, Pragtstykket med de tre Par ?gte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine Nipsting d?kkede af udbredte Lommet?rkl?der, og Stykkerne over Gulvet til alle D?re, og Kattene, som snurrede rundt paa deres Puder.

Hun kendte det alt.

Fr?kenen blev ved at smaasnakke og gaa ud og ind. Katinka h?rte ikke mer. Det begyndte at skumre herinde, hvor Lindene skyggede, og de gamle Kroge laa i Halvm?rke.

Det var anden Gang Fr?kenen n?vnte Huus Navn ude fra K?kkenet. Katinka f?r sammen. Hun troede, hun selv havde sagt det h?jt, i Tanker.

Der er jo en Hr. Huus paa Jeres Egn, sagde Fr?kenen igen.

Ja, Forvalter Huus, sagde Katinka. Kender De ham?

Fr?kenen kom frem i D?ren. Men om hun kendte ham! Han var jo k?deligt N?sts?skendebarn til F?tter Karls paa K?rsholm.

Dem fra K?rsholm, der var gift med Lundgaarder i to Led.

Og hun begyndte at fort?lle om Huus og om hans Moder, der var en Lundgaard af de Lundgaarder paa Falster og om deres Gaard og om hans Sl?gt og om F?tter Karl paa K?rsholm og om den ganske Familje, mens hun gik frem og tilbage.

Hun t?ndte Lys i K?kkenet og hun syslede med Roserne inde i Sovekamret paa Sengen. Katinka sad stille i sin Krog og h?rte kun hans Navn, der bestandig vendte tilbage.

F?rste Gang, at hun h?rte hans Navn i alle de Uger.

Men hvordan er han? sagde Fr?kenen. Hun kom ind og l?ftede Katten, der sov, op af L?nestolen, og hun satte sig nedenfor Forh?jningen med H?nderne foldede over Katten i sit Sk?d.

Katinka begyndte at tale nogle almindelige Ord, t?vende, og som om hun t?nkte paa noget andet. Men saa tog det hende: at tale om ham, at n?vne hans Navn, at kunne n?vne hans Navn.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11