Bang Herman.

Ved vejen





Hun tog med Haanden ned i ?sken og rodede Baand og Ordner om som i en M?lle: Det gamle Stads.

Hun s?gte igen om Viften:

Aa, hold mit Sl?r, sagde hun. Hun lagde Brudesl?ret og et ?gte Sjal over paa Huus Arm: D?r er den, sagde hun. Viften laa paa Skuffebunden.

Og Deres T?rkl?de, sagde hun. Det laa til en Side, pakket i Silkepapir. Hun tog det op.

Huus havde krammet det gullige Brudesl?r, saa der var M?rker af det i Bobinettet.

Aftentoget kom, og de gik ud paa Perronen.

Pyh, sagde den sm?kre Togf?rer med de indiskrete Un?vnelige, at f?re Tog igennem i disse Feriedage Forsinket tredive Minutter.

Paa Svedning staar en, sagde Bai.

Katinka saa ned ad Vognene. Der stak et forsvedt Hoved ud af hvert Vindu.

Ja, sagde hun. At de Folk vil rejse? Togf?reren gav sig til at le.

Ja, sagde han: dertil er jo rigtignok Jernbanerne. Han gav de to Fingre og sprang op paa Trinet.

Toget k?rte. Den unge Togf?rer blev ved at staa b?jet frem og le og nikke.

Katinka viftede med det blaa Sjal. Og ud af Kup?vinduerne blev der pludselig en Viften og Nikken fra hele Feriefolket, der lo og muntrede sig og hilste.

Katinka raabte og svingede hele Sjalet; og fra Toget svarede de, saa l?nge de kunde se.

Efter The k?rte Huus hjem. Han skulde m?de paa Stationen imorgen Klokken seks.

Katinka stod i Haven foran H?kken:

Faarekylling Faarekylling flyv flyv. Faarekylling Faarekylling Giv godt Vejr.

raabte hun.

Duften fra Tr?erne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og saa op i den blaa Luft.

Sv?rt saa blaat kl?er den lille Kone, t?nkte Togf?reren med de fremh?vende. Han havde altid ?jnene med sig for hvad der kunde komme til at ligge for langs ad Str?kningen.

Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i K?kkenet.

Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skr?llede en Smule sort af Pundkagen. Man maa dog v?re f?rdig.

Hun pakkede Pundkagen ind, og hun saa en sidste Gang til Kurven. Hun aabnede D?ren ud til Gaarden og stod og saa ud. Deroppe murrede Duerne. Det var den eneste Lyd.

Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege r?dt. Aaen snoede sig bort mellem de dampende Enge.

Hvor hun dog elskede denne Plet.

Hun lukkede D?ren og gik ind.

Bai havde lagt sit Uhr ved det br?ndende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde faaet sm?let af.

Men han var sovet fra det og laa svedende og gav N?selyd fra sig i Sk?ret af Lyset.

Katinka slukkede det stille. Hun kl?dte sig af i M?rke.


* * * * *

Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen.

God Morgen, god Morgen De bringer godt Vejr. Hun l?b ud paa Perronen: Han er der, raabte hun.

Kurvene, Marie.

Bai var i Skjorte?rmer i Sovekammervinduet: Gomaaren Huus staar paa Solstik hva?

Naa, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af Vognen.

De fik Kurvene surret paa og drak Kaffe ude paa Perronen. Lille-Bentzen var saa s?vndrukken, at Bai lod ham l?be tre Gange f?ldet til Storm op og ned ad Perronen for at faa ham vaagen.

Katinka lovede ham at tage et Hjerte med hjem, og de kom paa Vognen. Bai vilde k?re Hestene og sad paa forreste S?de med Marie, som var saa stivet, at det knitrede, bare hun r?rte sig.

Katinka saa ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat.

Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen.

Nu k?r vi, sagde Bai. Lille-Bentzen l?b ind i Haven og viftede og vinkede.

De k?rte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne. Det var k?ligt endnu, en munter Sommervind; Kl?veren og det fugtige Gr?s duftede.

Hvor det er frisk, sagde Katinka.

Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus.

Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene.

De rullede ud paa Chauss?en forbi Ki?rs Jorder. R?gterhuset stod paa sine Hjul midt imellem Kv?get. En R?gterhund halsede langt borte ud efter noget Kv?g; de store K?er l?ftede de tykke Halse og br?lte dorsk og m?t.

Katinka saa ud over den gr?nne Mark med det spredte og glinsende Kv?g belyst af Solen.

Hvor det er k?nt, sagde hun.

Ja ikke? sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. K?nt er det.

De begyndte at tale, Katinka og han. De saa og gl?dede sig over de samme Ting. De havde altid ?jnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka.

Bai snakkede med B?sterne som en gammel Kavallerist.

Der var ikke gaaet en Time, f?r han begyndte at tale om at faa noet i Livet.

Morgenstunden t?rer, du, Tik, sagde han. Man maa sgu hae noget at staa imod med.

Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu og hvor skulde de ogsaa sidde?

Men Bai holdt ikke op, og de gjorde Holdt ud for en Mark, hvor Rugen var sat i Stak.

De fik en af Kurvene af Vognen, og satte sig i en Stak t?t ved Gr?ften.

Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage.

Skaal, Huus, sagde han. Godt Selskab.

De snakkede og b?d rundt af Krukkerne og spiste.

Det glider dog, Tik, sagde Bai.

Folk kom forbi paa Vejen og sk?vede til dem.

Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre.

Skaal, Huus, god Forn?jelse.

Tak, Fru Bai.

Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva Marie?

Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er en.

Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus.

De k?rte frem. Derude laa Skovkanten, blaasv?bt i Varmen.

M?rk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.

De naaede Skovbrynet, og t?tte Graner kastede Skygge langt hen over Vejen. De aandede op alle sammen, men de talte ikke, mens de k?rte langsomt hen gennem Skoven. Granerne stod fra Vejen ind i lange lige Rader som M?rket lukkede. Og ingen Fugl, ingen Sang, ingen St?j.

Kun Insekterne som stod i store Stimer ud fra Granerne op i Lyset.

De kom igen ud af Skoven.

Sv?rt h?jtideligt derinde ikke? br?d Bai Tavsheden.

Hen mod Middag var de i B?geskoven og tog ind i Vogterhuset.

Bai sagde: Det g?r godt at r?kke sig. Man maa str?kke Benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et Tr?.

Huus hjalp til med Udpakningen: De har saa nemme Fingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra og varmede Krukkerne op i hedt Vand inde i K?kkenet.

Det sagde altid min Svigermor, sagde Huus.

Svigermor.

Ja, sagde Huus min Forlovedes Mor.

Katinka sagde ingenting. Knive og Gafler raslede ud af Papiret, hun holdt.

Ja, sagde Huus, jeg har aldrig talt om det: Jeg har v?ret forlovet en Gang.

Saa? det vidste jeg ikke.

Katinka lagde Knivene om. Marie kom tilbage.

Vi kunde gaa ned til Dammen, sagde Huus.

Ja, naar Marie vil kalde. De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Moses? lidt inde; Tr?erne strakte store Kroner ud over det m?rke Vand.

De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en B?nk foran S?en ved Siden af hinanden.

Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det.

Katinka saa tavs ud over Vandet.

Det var min Moer, sagde han, som saa gerne saa det For Fremtidens Skyld.

Ja, sagde Katinka.

Og saa blev det et helt Aar til hun gjorde det forbi.

Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom skamfuldt eller vredt.

Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse og ?gteskab.

En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka h?rte hver Tone i Stilheden.

Og saa er man fejg oven i K?bet og blir i det, sagde Huus igen. Rigtig saa inderlig tr?g-fejg Dag for Dag.

Jeg blev i det Tonen var lav til hun gjorde det forbi.

Fordi hun holdt af mig.

Katinka lagde sin Haand sagte k?rtegnende ned paa hans, som han st?ttede st?rkt mod B?nken:

Stakkels Huus, sagde hun blot.

Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den Stakkel, hvad han havde lidt.

De sad saadan, n?r hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille S?s Vand. Myg og Fluer summede i Sv?rme.

De talte ikke mer. Maries Raaben v?kkede dem.

De kalder, sagde Katinka.

De rejste sig og gik tavse henad Stien.

De blev alle saa lystige ved Bordet. Tilsidst drak de gammel Aalborger-Portvin til Pundkagen.

Bai sad i Skjorte?rmer og sagde hvert ?jeblik: Ja, Kinder, her er sgu rart i den gr?nne danske Skov.

Han fik et Anfald af ?mhed og vilde have Katinka paa Sk?det. Hun rev sig l?s: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og r?d.

Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai.

Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op.

Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hj?lpe paa Ford?jelsen.

Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker.

Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde det varmt af Heden og den gamle Portvin.

Ser De der, Huus: der har De ?gteskabet, min Faer, sagde han. Saadan er et og ikke anderledes.

Det ka sgu ikke nytte det de allesammen skriver, og som man sidder og tyller i sig i L?setasken om ?gteskabet og Kyskheden og alt det og Troskaben og Fordringer, som de er lige saa stive i som gamle Linde i Fadervor.

Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net og det gir de Folk noget at skrive om. Men ser De: det ber?rer ikke Sagen, ser De, Huus.

Han standsede og slog ud med Straahatten foran Huus:

Nu saa De jo: jeg har Lyst og Katinka vil ikke dejlig Sommerdag, hvor man har spist godt ude i det Gr?nne, og ligemeget ikke et Kys en Gang.

Det er saadan med Fruentimmer Man ka aldrig regne med dem. De har et i Perioder, ser De, Huus

Mellem os sagt, Bai rystede paa Hovedet, der er sgu tidt sv?rt for en Mand i sine kraftigste Aar.

Huus slog Br?nden?lder ned med sin Stok. Han svang den, saa de kn?kkede, som var de mejede.

Ja det er Sagen, sagde Bai, som hele Tiden gik og saa bet?nkelig ud men det taler de sgu ikke noet om i Tasken. Men ?gtemand og ?gtemand imellem vi v?d, hvor Skoen trykker.

De h?rte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Hall?j, der l?d h?jt hen gennem Skoven.

Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under Tr?erne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en Eg og hun gik iforvejen for at finde den.

Huus gik efter. Han kukkede som G?gen hen gennem Tr?erne. Bai h?rte ham le og jodle.

Ja, sagde han, han ka sagtens le han staar udenfor et.

Lidt efter sov Bai under den store Eg med N?sen i Vejret og Hatten liggende paa Maven.

Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka.

Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin Side af Egestammen.

Katinka havde taget Straahatten af og l?nede Hovedet mod Tr?et. Hun sad og saa op i Egen. Helt, helt oppe i Kronen faldt Solstraalerne ind som dryppende Gulddraaber i det gr?nne og Fuglene sang inde i Underskoven.

Hvor her er smukt, hviskede hun og b?jede Hovedet frem.

Ja her er smukt hviskede Huus igen. Han sad med Armene om sine Kn? og stirrede op i Kronen.

Det var saa stille. De h?rte begge Bais Aandedrag; et summende Insekt, som de fulgte med Blikket op mod Kronens gr?nne; og Fuglene, der kvidrede, saa n?r, saa fjernere.

Sover De? hviskede Katinka.

Ja, sagde Huus.

De sad igen. Huus lyttede, rejste sig saa varsomt og gik frem. Ja, hun sov. Hun saa ud som et Barn med Hovedet paa Siden og Munden lidt aaben til et Smil i S?vne.

Huus stod l?nge og saa paa hende. Saa vendte han stille tilbage til sin Plads, og lykkelig, med ?jnene op i Egen, lyttede han til hendes S?vn.

Da Marie-Pige v?kkede dem med nogle v?ldige Hejda til Kaffen, havde Bai sovet ?rgrelsen v?k med den gamle Portvin.

En Cognac g?r godt i det Gr?nne, sagde han. En lille rar Cognac i det Gr?nne.

Til den lille Cognac kunde Bai igen et Stykke Pundkage. Bai var en st?rkt forbrugende Natur.

Dejlig Kage, sagde han.

Det er Huus Kage, sagde Katinka.

Naa, ja, sagde Bai. Naar vi andre bare maa fort?re den.

Efter Kaffen k?rte de. Bai var tr?t af at have T?mmerne, og han tog Huus Plads paa Bags?det hos Katinka. De var en Smule d?sige allesammen den hede Sommersol stod paa, og St?v var der ogsaa paa Vejen. Katinka sad og saa paa Huus Nakke, bred og dygtig brun af Solen.

I Hotelgaarden var der t?t med frasp?ndte, forladte Vogne. Koner og Piger, som lige var kommet af Agestolene, rystede Sk?rterne og fik glattet sig. Til K?lderstuen var alle Vinduerne slaaet op; den kogende Punch gik rigeligt rundt til Kortenspillet. Et fistelstemmet Klaver havde travlt med min Valdemar i Salsl?ngen bag de nedrullede Gardiner.

Det er en af Agnes, sagde Katinka.

Det er Nattergalene, sagde Bai. Iaften maa vi ind og h?re, hvordan de kvidrer.

Katinka holdt sig t?t til Salsl?ngen, da de gik. Men man saa ingenting.

Inte kikke, sagde Bai, Entr? ved Kassen.

Inde bag Gardinerne begyndte en Kvinder?st med Skrig at anraabe min Charles.

Oh min Charles send mig dog et Brev

Aa, sagde Katinka; hun blev staaende ved Vinduet og nikkede. Det er den

Agnes kan den.

Hvorhen du altid skrev.

Kom nu, Tik, sagde Bai. Gaa du med Huus. jeg baner Vej, naar der blir Stimmel.

Men vi kan altid kun det f?rste Vers, sagde Katina, hun blev ved at lytte, mens hun tog Huus Arm.

Hvorhen du altid skrev

anraabte Skrigepotten.

Der staar s?dvanlig kun det samme i de andre, sagde Huus.

Kommer I, raabte Bai.

Udenfor Porten sang en ranglet K?lling om Massemorderen Thomas og pryglede hans oph?ngte Kontrafej med et Spanskr?r. Tilskuerne stod og saa benauede ud og sendte Omkv?det frem, langtrukkent som et Amen i Kirken.

Pigerne gik Arm i Arm, i lange Rader med stive Ansigter, forbi Karlene, som saa sig dem ud staaende i Klump foran Teltene, med Piber, og H?nderne gravet ned i Bukselommerne.

En Karl gik frem.

Goddag, Mari, sagde han. Og Mari rakte ham Spidsen af Fingrene: Goddag, S?ren, sagde hun. Og hele Piger?kken standsede og ventede.

S?ren stod lidt foran Mari og saa f?rst paa sin Pibe og saa paa sine St?vler: Farvel, Mari, sagde han.

Farvel, S?ren.

Og S?ren gik tilbage til sin Kreds, og Pigeraden lukkede sig igen, og de gik videre med indsn?rpede Munde.

Satan til Man?r, sagde Bai, at sp?rre Gaden.

Konerne sankede sig i Klumper og stod med bedr?velige Ansigter, som var de til Lig, og m?nstrede hinanden. Naar de talte, hviskede de uh?rligt, som om de ikke rigtig kunde aabne Munden, og naar de havde sagt to Ord, stod de igen tavse og saa stille forn?rmede ud.

Man kom ikke frem. Jeg bruger Albuerne, sagde Katinka. Hvert ?jeblik blev hun st?dt ind til Huus.

Hold Dem blot t?t til mig, sagde Huus.

Man h?rte ikke ?renlyd for den ranglede Massemorderske og et Par Lirekasser, som blandede General Bertrands Afskedskvad s?rgeligt med Ajaxernes Duet. Latinerne sked ud og ind og peb i Fingrene, og sl?ve Landsbyunger pustede Skrigeballoner op og lod Ballonerne skrige ud, mens de gloede ud i Luften med ubev?gelige Ansigter.

Solen stod lige ned paa Gaden og bagte baade Folk og Honningkager.

Pyh, det er varmt, sagde Katinka.

Her skal vi hae Vafler, raabte Bai.

Vafler, min Dame, Vafler af Tyrolerferdinands brun?jede Datter.

Vafler, Huus, Vafler, sagde Katinka, hun skubbede sig ind gennem en Pigemur, der sp?rrede Gaden.

Pigerne hvinte: Naa da, Latinerne havde syet deres Sk?rter sammen.

Det er Latinerkn?gtene, skreg et Par L?mler fra Borgerskolen. De brugte Knappenaale at h?gte med.

Pigerne l?b sammen i Klynge for at komme l?s: Uh da, hylede de, Uh da. Latinerne passede deres Snit og br?d ind som Lyn for at nappe dem i Benene.

Uh da Der blev en Hvinen. Katinka skreg med af Kaadhed.

Vafler, min Dame, Vafler af Tyrolerferdinands brun?jede Datter.

De kom hen til Ovnen: Tre Vafler, min Herre, hollandske, femten ?re.

Str? Sukker, du brun?jede.

Den brun?jede str?ede Sukker med de bare Fingre: Ja min Dame, sagde Manden hun har kendt bedre Dage.

Gir De en Drikkeskilling; og han hvinede det ud over Gaden: til Tyrolerferdinands brun?jede Datter.

Den brun?jede raslede avtomatisk med en fremstrakt Spareb?sse og saa ud, som hun hverken h?rte eller saa.

Sukker, du brun?jede.

Den brun?jedes Fingre greb atter i Sukkeret.

De kom op paa Torvet. Man blir d?v, sagde Katinka, hun holdt sig for ?rene. Den store Trylleprofessor Le Tort k?mpede paa et h?jt Stillads med to Pavker mod Musiken fra tre Karusseller. En hvidmalet Pjerrot sl?bte en Stortromme op foran Verdens st?rste Arena:

Den st?rste Arena, mine Damer og Herrer, den verdensber?mte Arena.

Han musicerede ved at s?tte sig haardt med den bageste Legemsdel paa sin Tromme.

Miss Flora Miss Flora i den h?je Trapez.

Det var lige foran dem: Miss Flora Luftens Dronning mine Herrer ti ?re Udraaberen svingede en Allarmklokke i sin h?jre Arm.

Luftens Dronning ti ?re.

Professor Le Tort var forbitret. Han skreg om al Verdens Vidundere, saa hans Stemme kn?kkede, og han besluttede sig til gratis at fabrikere de fem hundrede Alen Silkebaand Han begyndte at gylpe oppe paa sit Stillads og tr?kke Silkepapirsstrimler ud af sin Hals, mens han blev r?d i Hovedet, som han skulde faa et Tilf?lde.

Luftens Dronning for ti ?re

I Verdens st?rste Arena stod Pjerrot paa Hovedet over Trommen og dunkede Trommeskindet med sin Hj?rneskal.

Karussellerne gik til Horn og Lirekasser.

Mine Damer, Luftens Dronning Luftens Dronning ti ?re.

Der var stegende Sol og Honningkage-Duft og skubbende Stimmel og St?j.

Hvor det er dejligt, sagde Katinka. Hun saa op til Huus og skuttede sig ganske lidt, som en Kattekilling i Hede.

Det er Konen, sagde hun.

Hvem? sagde Huus.

Hun, der vaskede.

Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyser?de Ben i Sn?rest?vler og bredt vrikkende Derri?re.

Miss Flora Luftens Dronning saa kaldet ti ?re.

Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, f?r hun skulde ind og gaa tilvejrs.

Skal vi derind, sagde Katinka.

Tik, raabte Bai. Han vilde se Slangedamen. De arbejdede sig frem gennem Tr?ngselen og kom forbi en Karussel. Marie k?rte paa L?ve, halvt paa Sk?det af en Kavallerist.

Katinka vilde ogsaa op at k?re. Bai sagde Tak til at gie Penge for at faa Kallunet vendt. Katinka fik en Inderhest ved Siden af Huus. De begyndte at k?re, langsomt og hurtigere. Hun nikkede til Bai og lo ad alle de Ansigter, som drejede rundt.

Sikken Stimmel, sagde hun. Man saa bort over alle Hovederne.

De k?rte anden Gang. Grib Ringen, sagde Katinka og b?jede sig frem over Huus.

Pas dog paa, sagde han og tog om hende.

Katinka smilede og b?jede sig tilbage. Ansigterne begyndte at sv?mme ud for hende. Det var blot noget sort noget sort og hvidt som blev ved at dreje rundt.

Hun blev ved at smile, mens hun lukkede ?jnene.

Det var, som Markedslarmen og Musiken og Stemmerne og Hornene, der skingrede, br?d sammen i ?n Brusen i hendes ?ren, mens alt gyngede sagte.

Hun aabnede ?jnene lidt: Jeg ser ingenting, sagde hun og lukkede dem igen.

Det ringede og begyndte at gaa sagtere: Endnu en Gang, sagde hun. De k?rte igen. Huus havde rakt sig indad hun vidste ikke, hun st?ttede sig til hans Skulder. Grib den, sagde hun, de fl?j Ringen forbi, og hun lo ind i hans Ansigt.

Hun sad med halvaabne ?jne og saa ind i Kredsen.

Det var, som om alle Ansigterne var trukket paa en Snor.

Hun kendte, svimmel, Marie hun var kommet op igen i Vogn med sin Kavallerist.

Hun sad paa hans Kn?.

Hvor hun saa ud saa daanef?rdig.

Og alle de andre saa de laa hen som halvd?de ind til Karlene.

Katinka rettede sig pludselig op: alt Blodet var gaaet hende til Hovedet. Karussellen holdt.

Kom, sagde hun. Hun stod ned af Hesten.

Bai stod ved Ringp?len; Katinka tog hans Haand: Man bliver svimmel, sagde hun og traadte ned paa Jorden. Hun var ganske bleg af den megen K?ren.

Huus, tag Tik, sagde Bai. Jeg er Fyrtaarn. Han kneb Marie i Armen, hun kom ned af Karussellen med sin Kavallerist.

Marie var flov ved at se Herskabet og strittede til den blaa.

Brillant, saa hun sk?r en, sagde Bai, som satte i Vej.

Det er lige her, sagde Katinka. Huus b?d hende sin Arm.

Slangedamen Fr?ken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldt?pper. Fr?ken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere.

De ford?jer, Fr?ken, sagde Bai i Klubtonen.

Hva g?r de, sagde Fr?ken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende? Fr?ken Theodora tog Ford?jelsen som en forn?rmelse.

Hun slog Slangen om Halsen og kradsede den i Hovedet, saa den aabnede Gabet og drev det til en Hvislen.

Fr?ken Theodora kaldte den sin K?leunge og gemte den inde paa Brystet. Fr?ken Theodora var af K?mpedameomfang og i Pagedragt.

Slangen lod stille sin Hale daske mellem Fr?kenens Kn?. Nussedyr, sagde Fr?ken Theodora.

Kom, sagde Katinka, det er ?kelt. Hun havde taget Huus Arm i V?mmelsen.

Ja, sagde Ejeren, der tog det for Angst og var smigret: Sv?re B?ster, lille Dame Men hun har gjort det med L?ver.

Katinka var ude:

At man kan g?re saadan noet, sagde hun; det rystede gennem hende.

Ja, sagde Bai og f?lte sagkyndig rundt. Ejeren havde opfordret den Herre til at overbevise sig om, at Dyrene virkelig bev?gede sig saa godt som paa det blottede Legeme.

Ja, sagde Bai, K?d er det.

Slangedamen Fr?ken Theodora smilede forsonet, mens hun lagde sine Nussedyr i Kasse.

Ja, sagde Ejeren, hun har gjort det med L?ver, min Herre.

I otte Aar, min Herre, sagde Fr?ken Theodora.

Huus og Katinka var henne over Torvet. Det begyndte at m?rkne saa smaat, og alle Udraaberne hylede med Fortvivlelsens Iver omkap paa Stilladserne.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11