Bang Herman.

Ved vejen





Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i H?nderne svirrer de ud gennem D?rene.

Gamle Linde er i Spidsen med den st?nnende Jensen.

Linde, Linde, raaber Fru Linde: dine gamle Ben. Fr?ken Agnes slaar i Tangenterne, saa det suser.

Gud jeg d?r, siger Helene fra M?llerens.

Lige paa ?n Gang spr?nges K?den. Stakaandet falder Parrene paa Plads rundtom.

Pyh, det gav Varme, siger Bai til L?jtnanten og t?rrer sig.

Om vi saa at finde en Bajer.

L?jtnanten er med. De gaar ind gennem V?relserne.

I Spisestuen staar Bajerne opstillet i et Vindu.

Er det Landbajer? siger L?jtnanten.

N?, den er af Carlsberg.

Naa, den er jeg med paa.

Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. De gik ind i Pr?stens Studerev?relse, en lille Stue med Oehlenschl?gers og Mynsters samlede Skrifter paa gr?nmalede Reoler og Thorvaldsens Kristus over Skrivebordet.

De satte sig med ?llet ved Bordet:

Ja, jeg m?rkede den jo godt, sagde Bai, hvad den stod paa. Men jeg t?nkte, lad ham ha Forn?jelsen, t?nkte jeg og hun med.

Ja, Satans Pige hun har sgu et godt Bryst og sk?r brillant naar man danser, Forstander. L?gger sig lige til.

Ja, hva Satan ska hun g?re, stakkels Pige, sagde Bai og t?mte sin Bajer.

Men hva er hun for en Pige, sagde L?jtnanten. Han mente Fr?ken Agnes.

Rar Pige, sagde Bai.

Nej, d?r er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone.

Ja saa, sagde L?jtnanten. Ja, jeg t?nkte det: En Snakkepige det er af den Slags.

Konversationen gik over til st?rre Almindelighed: Disse Landsbypiger i det hele, mente L?jtnanten det er godt nok jeg mener Men ser De, Forstander ingen Dannelse Nej, Byen v?d De det er noet ganske andet.

L?jtnanten havde fundet noet

Ser De man bor jo i Kvarteret D?r har de jo lagt Slottet man maa jo bo d?r enten paa Berren eller paa Vesten.

Men hva er et for Smaapier? spurgte Bai.

K?kke Smaapier sgu, k?kke Smaapier.

Ja-a jeg v?d det jo ikke man er jo gift Mand, L?jtnant Skueretter, forstaar De, Skueretter om man ogsaa er der ovre et Par Dage.

Skueretter, gentog han en Gang endnu.

Tro De mig k?kke Pier, sagde L?jtnanten, dannede Pier.

Men de sier, de gaar til Rusland.

Ja, de sier det.

Pastor Linde kom ind: Naa, De sidder her, Stationsforstander, sagde han, han gik gennem Stuen.

Ja, Hr. Pastor vi sidder her og filosoferer lidt saa stille ved en tyvr?vet Bajer.

V?rsgo, ja, her er rart. Pr?sten vendte sig i D?ren: Derinde leger de Panteleg, sagde han.

Bai og L?jtnanten gik ind til Pantelegen.

De var ved at falde i Br?nden.

Den lille Student med den ?gteste Frugt faldt for Katinka:

Der kysses, raabte Fr?ken Agnes.

Katinka vendte Kinden til, at Frugten kunde kysse. Han var r?d i Hovedet og kom n?rmest til at kysse hende paa N?sen.

Katinka lo og klappede i H?nderne: Jeg falder, jeg falder.

For Huus, sagde hun.

Huus kom hen og b?jede sig ned. Han kyssede hende paa Haaret.

Jeg falder for Fr?ken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som om den var h?s.

Fr?ken Jensen t?nkte endnu paa det Kys, da hun var kommet hjem i Seng til Bel-ami.

Katinka st?ttede sig i Tanker lidt til den radikale Student.


* * * * *

G?sterne var borte.

Fr?ken Agnes stod i Salen og saa sig om paa Valpladsen. Der var ikke ?n Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet.

Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue.

Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja De har saam?nd v?ret rar iaften.

Fr?ken Agnes, morer det Dem?

Nej.

Hvorfor g?r De det saa?

Det skal jeg sige Dem, fordi det morer de andre Men De vil altid v?re alene om at g?re Mudder.

Hj?lp mig nu, sagde hun, at vi faar lidt Orden i et Hun begyndte at flytte M?blerne paa Plads.

Jeg gaar ikke ud med Ida mere, Moer, sagde Louise-?ldst. Jeg g?r et ikke det sier jeg dig det er en Skandale for alle Mennesker.

Fordi man laer dig sidde. Jeg skulde vel gere dig Selskab ikke?

Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes T?j sammen.

Man blir sgu tr?t af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik.

Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem.

III

Det var hen i Foraaret.

Om Eftermiddagen hentede Pr?stefr?kenen Katinka, og de gik ned til Aaen. Ved Bredden under et Par Pile t?t ved Banens Bro havde Lille-Bentzen slaaet en B?nk op. Der sad de og arbejdede til Eftermiddagstoget kom. Kondukt?rerne paa Str?kningen kendte dem og hilste.

Det bedste var at rejse, sagde Agnes Linde og saa bort efter Toget. Jeg t?nker paa det hver Dag.

Aa, men, Agnes.

Jo, det var det bedste for os begge to enten han eller jeg tog afsted.

Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.

Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de l?b paa Sk?jter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai.

Agnes kom ind i Dagligstuen med Sk?jterne paa Armen. Hun var meget kort og sagde bare Ja og Nej til, hvad Katinka spurgte om Hun havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at gr?de.

Hvad er der, Fr?ken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog?

Agnes Linde k?mpede med Graaden, men den blev st?rkere og st?rkere. Hun tog Katinkas Arm bort:

Lad mig gaa her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret.

Og der inde kastede hun sig saa ned paa Sengen og fortalte Katinka det altsammen i ?n Str?m: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare med hende, og hun holdt det ikke ud.

Fra den Dag af havde Katinka v?ret Pr?stefr?kenens Fortrolige.

Katinka var vant til at v?re fortrolig. Hun havde ogsaa altid v?ret det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle bl?dende Hjerter. Det laa vel i hendes stille V?sen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig saa godt til at h?re paa andre.

Pr?stefr?kenen kom n?sten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis. Det var det samme igen og igen: hendes K?rlighed og ham. Og hver Dag fortalte hun som noget nyt, hvad der var sagt de tusinde Gange.

Naar hun saa havde siddet og talt tre fire Timer og var kommet til at gr?de tilsidst, pakkede Agnes sit Arbejde sammen:

Jo, vi er saam?n et Par rare H?ns, sagde hun som Slut.

Nu, da Foraaret var kommet, sad de nede ved Aaen.

Agnes talte, og Katinka h?rte til. Hun sad med H?nderne i Sk?det og saa ud over Engene. Der blev sl?ret derude, og Lavningen lignede en stor blaa S?. Man saa ikke, hvad der var S? og hvad der var Himmel, det var alt kun ?t d?mrende blaat. Med Pilegrupperne som ?er i Havet.

Agnes fortalte om den f?rste Tid, da hun kom hjem fra K?benhavn og traf Andersen. Der var gaaet Maaneder, og hun vidste slet ikke, at hun holdt af ham.

Katinka h?rte og h?rte ikke. Hun kendte Temaet og hun nikkede stille.

Men hun fik lidt efter lidt sin Del i den fremmede K?rlighed. Hun kendte den med alle dens Sindsbev?gelser. Hun delte dem, som var de hendes egne. Der blev jo aldrig talt om andet.

Og alle K?rlighedens Ord f?lte sig saa hjemme hos hende. Hendes Tanker blev saa fortrolige med alt, hvad K?rlighedens var hos de to fremmede Mennesker.

Naar hun havde fulgt Agnes Linde et Stykke paa Vej og var vendt tilbage, kunde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle de K?rligheds-Ord fl?d ligesom i Luften om hende, og hun h?rte dem igen og t?nkte dem om.

Det laa til hendes stille, lidt lade Natur, at Ord og Tanker, hun nu en Gang var inde i, ligesom vendte om og om igen, paa Vejen, hjem til hende.

Og de spandt hende ind. Og blev til Dr?mme, der f?rte ud langt borte, hvor hun knap vidste.

Der havde ogsaa v?ret mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i Foraaret. Der var saa meget at g?re, sagde han.

Naar han kom, var han ogsaa saa uens i Hum?r. Det var tidt og ofte, som om han slet ikke saa, hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede mest med Bai, sk?nt Katinka havde haft saa meget at sige ham og sp?rge om.

Nu netop i Foraaret, hvor der havde v?ret saa meget at indrette og ?ndre allevegne.

Men der var noget i Vejen. Maaske var han heller ikke tilfreds paa Gaarden hos Ki?r; der sagdes, at han var saa s?r at arbejde med.

Hun selv havde forresten ogsaa tungt Hum?r en Gang imellem.

Det kom maaske ogsaa af, at hun sov for lidt.

Hun blev inde i Stuen om Aftenen, naar Bai gik og kl?dte sig af. Han drev saa l?nge om halvn?gen og sad paa Sengekanten og holdt Snak og blev aldrig f?rdig.

Det var Katinka saa langsommeligt, at han aldrig kom til Ro og fik Ende paa det.

Og naar hun selv kom tilsengs og laa i M?rket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i S?vn og f?lte et Ubehag, saa hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det f?rste graa Sk?r af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.

Og det blev lysere og lysere, mens L?rkerne begyndte at synge.

Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han.

Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et m?gtigt gyldenr?dt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som ?er i det store Hav.

Og saa, lidt efter lidt, sagde han, stod alle Bjergtoppe i Brand.

Og saa kom Solen.

Og steg.

Og fejede M?rket ud af Dalene som med en stor Vinge.

Han fortalte ofte saadan noget nu, saadan noget fra sin Rejse.

Han talte i det hele mere nu naar han da talte.

Det blev ganske lyst, og Katinka sad endnu ved Vinduet. Men hun maatte vel til Ro.

Luften var tung inde i Sovekamret, og Bai laa og havde smidt T?pperne af sig.

Naar Huus kom om Aftenen, sad de mest i Hyldelysthuset.

De saa Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem.

Saa gik de ned i Haven. Kirseb?rtr?erne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Pl?nen.

De sad stille og saa ud paa de hvide Tr?er. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten sv?bte sig om alle Ting. Oppe i Byen h?rte man en Port blive slaaet i. Kv?get kaldte hen over Markerne.

Katinka talte om sit Hjem.

Om Veninderne og Br?drene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.

Og siden i den nye Lejlighed med Moer da Faer var d?d.

Ja, det var en lykkelig Tid.

Men saa blev jeg jo gift.

Huus saa ud paa Frugtblomsternes bl?de Sne, der faldt saa lindt over Gr?sset.

Thora Berg, hvor hun var lystig Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.

Katinka sad lidt.

Hun er osse gift nu, sagde hun.

Med flere B?rn, siger de.

Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over H?kken.

Godaften, Kristen Peder.

Godaften, sagde Katinka.

Hm sagde Katinka igen jeg saa hende sidste Gang til mit Bryllup. De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, paa Pulpiturer.

Hvor jeg ser dem endnu alle Ansigterne alle.

Men hvor jeg gr?d.

Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt saa hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede paa Jorden.

Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka.

Ja, Tiden gaar.

Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at r?re sig.

Katinka h?rte det f?rst ikke. Saa var det, som om Ordene pludselig indhentede hende:

Ja, sagde hun og f?r let sammen.

Og lidt efter:

Her har man jo sit Hjem.

De sad atter tavse.

Bai kom ind i Haven. Man kunde h?re ham langt borte. Han gjorde altid saa megen St?j og f?r havde der v?ret saa stille i Tusm?rket.

Jeg henter Glassene, sagde Katinka.

Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie.

Katinka kom tilbage med Glas og Flaske.

Jeg har haft Selskab, sagde Bai.

Af hvem?

Af Fr?ken Ida. Hun rejser nu.

Hva, Ida?

Ja og Bai lo Fr?ken Louise er sgu opgivet Nu s?tter de alle Sejl til for den lettere Skude. Hun blir borte hele Sommeren.

Naa, ja ku det dog lykkes for den ene. Bai sad lidt: Ja hva Satan saadan et Pigebarn maa jo giftes.

Bai udbredte sig tidt om Giftermaal og ?gteskab. Han var noget af en Filosof i det Emne.

Jeg gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst men den gik ikke for L?jtnanten

Saadan er et, der er sgu ingen Pardon Pigeb?rnene maa til Brudeskamlen

Og saa gaar et man ser et jo de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der B?rn.

Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk.

De sad tavse; der var blevet ganske m?rkt under Hylden.

Det blev i Slutningen af Juni.

Den dejlige Kone er saa blegn?bet, sagde Agnes Linde, naar hun kom ned til Stationen.

Ja jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom og gik.

Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa ud over Engene og h?rte altid det samme.

Agnes Linde fik saadan en hel anden og mild Stemme, naar hun talte om ham.

Manden kaldte hun ham.

Katinka sad og saa paa hende, som hun sad med b?jet Hoved og smilede.

Og saa tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi det er, som det er og saa er dette maaske det bedste, man faar.

Ja, sagde Katinka og blev ved at se paa hende.

Naar Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka op til Pr?stegaarden. Hun l?ngtes ordenlig efter at h?re hende tale.

Og saa saa hun ogsaa Andersen. Hun saa dem sammen, Agnes og ham.

Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den store Pl?ne. Hun stod og saa paa dem de to, som elskede hinanden.

Hun h?rte og saa paa dem nysgerrigt n?sten som et stort Under.

Og en Dag gr?d hun, da hun gik hjem.

Huus kom saa uregelm?ssigt nu. Saa kom han to Gange om Dagen og var knap kommen til S?de i Lysthuset, f?r han maatte paa Hesten igen. Og saa var der halve Uger, hvor de slet ikke saa ham paa Stationen.

Det var H?h?sten, sagde han.

H?et var slaaet og stod nu i Stak over Engene. Der var en Krydderduft over den hele Luft.

En Aften var Huus i godt Hum?r og foreslog de skulde g?re Skovtur til det store Marked. K?re dertil i Vogn og raste i Skoven f?rst, og saa se alle Herligheder paa Markedet.

Bai var med til det. Og Turen blev bestemt. De Skulde k?re om Morgenen tidligt, mens det endnu var k?ligt og f?rst komme hjem den n?ste Nat eller Morgen.

Bare Bais og Huus.


* * * * *

Katinka havde travlt hele Dagen med at lave til.

Hun studerede Kogebog og t?nkte ud om Natten og tog selv til Byen for at k?be ind.

Huus kom, just som Toget k?rte, efter Posten.

Huus, raabte hun fra Kupeen.

Men hvor skal De hen? raabte han.

K?be ind Marie er med. Og hun trak Marie hen og viste hendes Ansigt i Vinduet. Far vel.

Hm, sagde Bai. Katinka er sgu smaatosset. Hun braser og koger til den Tur, som om hun vilde pr?parere os til Koleraen.

Inde i Byen var de begyndt at slaa Telte op rundt ad Gaderne; oppe paa Torvet stod Karusselhestene og hvilede sig i Rad op ad Kirkemuren. Katinka gik rundt mellem Markedsfolkene, der hamrede og bankede, og saa paa det alt. Hun stirrede paa Kasserne og faldt i Staver foran hvert Stykke Sejldug, der hejstes.

Om den lille Fr?ken gik af Vejen.

Hun maatte springe baade over Br?dder og Snore.

De kalder mig Fr?ken, sagde hun.

Marie, naar nu bare Vejret maatte holde sig.

De gik ud ad Gaderne til Lystskoven. Der holdt en G?glervogn. M?ndene sov i Gr?ftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje paa den nedslaaede Trappe. Tre Par hvide un?vnelige hang langstrakte og svajede paa en Snor.

Katinka kiggede nysgerrigt paa Konen og M?ndene i Gr?ften.

Vil De hae noget, raabte Konen gebrokkent.

Uha raabte Katinka, hun blev ganske bange og l?b et Stykke.

Det var den st?rke Kone, sagde hun.

De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven lagde en Flok T?mrere Dansegulv. Der var svalt derinde under Tr?erne efter den solede Vej. Katinka sad paa en B?nk.

Her skaf vi danse, sagde hun.

Ja, han maa danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun var stadig i trofast Beundring af Huus; han stod i Fl?jelsramme paa Kommoden og et gammelt Visitkort med hans Navn laa som M?rke i Salmebogen. Bane-Peter bes?rgede det haandgribeligere.

Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se paa Folkene, der arbejdede.

Naar det Vejr blot maatte holde sig, sagde hun til en af dem.

Ja, sagde han og saa op i Tr?erne Himlen saa han ikke mens han t?rte Sveden af sig med ?rmet: det er det, det kommer an paa.

Katinka og Marie gik tilbage. Det var paa h?je Tid. De kom over Torvet; Aftenklokkerne ringede fra Taarnet ned over Markedslarmen.

Den sidste Dag bagte de. Katinka var kort?rmet og ?ltede, saa Melet stod hende i Haaret som paa en M?ller.

Ingen kommer ind ingen kommer ind det bankede paa D?ren, som var i Laas.

Katinka troede, det var Huus.

Det er mig, raabte Agnes Linde. Hvad gaar der for sig?

Hun kom ind og bagte med. Der var en Pundkage, som skulde r?res i det uendelige; det er Huus, sagde Katinka. Den L?kkermund skal hae Pundkage.

Agnes Linde r?rte, saa det boblede i Dejgen: Ja de Mandfolk skulde ogsaa hae Pundkage, sagde hun.

Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var saa r?d som en Kobberpotte af Ovnen.

Fr?ken Jensen og Louise-?ldst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren foran K?kkenvinduet.

Gud hj?lpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde. Hun lod Armene synke tr?t ned og sad meget ugraci?st med Dejgfadet mellem sine udspilede Ben.

Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud paa Perronen.

Louise spj?ttede af Gl?de paa Perronb?nken, saa et Par Handelskomiser i Toget saa et betydeligt Stykke af hendes Sk?nhed.

Da Toget var k?rt, slog de inde i K?kkenet Vinduerne op. Louise-?ldst og Lille-Jensen gnaskede l?s ude paa B?nken.

Hvor De har v?ret heldig, Fru Bai, magel?se.

Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde Fr?ken

Nu gaar Kv?rnen, sagde Agnes inde i K?kkenet. Hun tog fat paa Dejgen.

Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronb?nken.

Aa ja, sagde han, og jeg sidder med t?r Mund.

Vil De hae, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af s?dt?

Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.

Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen.

Hva er der l?s, raabte Agnes fra K?kkenet.

Vi mader Fuglen, sagde Louise-?ldst. Hun var sprunget op paa B?nken med sin Sk?nhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden.

Uh, han bider, raabte hun.

Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde:

De blier jo ved at v?re rene B?rn naar man ikke kender noget til Verden.

Louise-?ldst bragte den tomme Tallerken tilbage. Krummerne snappede hun op med Fingerspidserne. Fr?knerne Abel var altid saadan: de levnede ikke.

Hun stod ved K?kkenvinduet og saa ind:

Det skulde Moer hae vidst, sagde hun s?dt.

Naa, saa hun har ikke snuset det, sagde Agnes over Pundkagen.

Louise-?ldst fik Kr?mmerhus med Kager ud gennem Vinduet: Det var osse noget at gemme, sagde hun, da hun kom ud paa Vejen med Lille-Jensen.

Hun og Jensen havde slugt Kagerne, f?r de var forbi Skoven. Louise-?ldst kastede Papiret.

Gud, lille Louise Fr?ken Linde med de ?jne hun kunde gerne se det.

Fr?ken Jensen tog Papiret op. Nede i Lommen viklede hun det stille om tre Kager til Bel-ami.

Katinka begyndte at blive tr?t. Hun sad paa K?dblokken med de opsm?gede ?rmer og saa paa sit V?rk:

Men det er ingenting mod hjemme ingenting mod naar vi bagte til Jul.

Hun fortalte, hvordan de bagte hendes Moder og S?strene og hele Huset Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums og saa revnede de, naar de kom ned i Fedtet.

Og Br?drene de gik og tyv-stjal, saa Moderen med den store Sl?v maatte v?rne om Stenkrukken med Brundejg.

Og skr?llede de Mandler, stjal de, saa der blev ikke halvtreds af et Pund.

Det bankede paa D?ren. Det var Huus.

Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved D?ren. Om en Time Kom igen om en Time.

Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka. Hun fik travlt med at blive f?rdig og sendte Agnes ned at holde Huus med Selskab.

Agnes blev der en halv Timestid. Saa gik hun.

Forvalter Huus er for nem at holde med Selskab, sagde hun til Andersen. Han forlanger bare, man skal tie stille, for at han kan fl?jte i Fred.

Hvor er Agnes, sagde Katinka, da hun kom ned i Haven.

Hun gik, tror jeg.

Men naar?

Det er vel en Timestid siden.

Huus gav sig til at le: Fr?ken Linde og jeg holder saa meget af hinanden. Men vi har just ikke meget at sige hinanden

Vi skal pakke, sagde Katinka.

De gik ind og begyndte at pakke den store Kurv. De stoppede med H? for at Krukkerne skulde staa fast:

Fastere, sagde Katinka, fastere; og hun trykkede paa Huus H?nder.

Hun aabnede Sekret?ren og talte Skeer og Gafler ud af S?lvrummet.

Og saa vil jeg tage Vifte med, sagde hun.

Hun begyndte at s?ge: Aa den ligger i Skuffen.

Det var Skuffen med Kotillons?skerne og Brudesl?ret. Hun aabnede Kassen med de gamle Baandstumper. Se, sagde hun: alt det gamle Stads.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11