Holm Jacob.

Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862



скачать книгу бесплатно

Forord

Naar man henvender sig med f?lgende Beretning til Publikum, da er det n?rmest for at im?dekomme den Interesse for Marinen, der lever i Nationen og har et gyldigt Krav paa at blive tilfredsstillet.

Det er nu 16 Aar siden, at Korvetten Galathea vendte tilbage fra sin Jordomseiling; ingen dansk Orlogsmand har senere foretaget et lignende Togt, ihvorvel der i n?vnte Tidsrum har v?ret nogle enkelte, for vore Forhold, lange Expeditioner.

Om disse har der imidlertid Intet v?ret forelagt Offentligheden. Denne har ikke kunnet danne sig et klart Begreb om Nytten af at vise Flaget – Tegnet paa Nationens Selvst?ndighed; den har ikke kunnet indsee det Gavnlige i, at en Orlogsbes?tning i l?ngere Tid holdes under Kommando.

De Rapporter, der fra Tid til anden indrykkes i Pressen, minde forbigaaende om et saadant udsendt Skibs Tilv?relse; men de forlades med D?gnet, der har skabt dem. Den snevrere Kreds, der ved Bekjendtskab er knyttet til Skibsbes?tningen, tilfredsstilles, naar et beroligende "Alt vel" er f?iet til Slutningen af Rapporten.

For dem, der ?nske n?rmere Oplysninger, vil maaskee et samlet Billede af et saadant Togt v?re velkomment, da det vil afgive en Maalestok for de Forventninger og Fordringer, der knyttes til en udsendt Orlogsmand.

Idet Forfatteren saaledes, fra et vist Synspunkt, f?ler sig berettiget til at byde Publikum en Beskrivelse af Korvetten Heimdals Togt, maa han anm?rke, at han har s?gt at give denne en saa sammentr?ngt og letfattelig Form som mulig. Kjendsgjerninger, Begivenheder og Indtryk gaae Side om Side; de f?rste b?re det officielle Stempel, og han haaber, at de sidste, for Heelhedens Skyld, maa m?de Velvillie hos L?seren.

Foruden den s?rlige Skildring af Heimdals Togt, har Forfatteren f?lt sig kaldet til at give en Fremstilling af et almindeligt Orlogstogt. I Supplementet "Ombord" har han s?gt at give en Skizze af det Liv, der nutildags r?rer sig i en dansk Orlogsmand.

Kj?benhavn, i December 1862.

Forfatteren.

Udreise og Ankomst til ?erne

Under Kommando af Orlogskaptain Grove afgik Korvetten fra Kj?benhavns Red d. 30te Juni, anl?b efter Ordre Plymouth for at fylde Kul og afgik den 10de Juli herfra direkte til Vestindien. Overreisen var begunstiget af s?rdeles godt Veir, men Passaten var noget flau, hvorfor Korvetten, skj?ndt en god Seiler, kun opnaaede en Middelreise, d. e. 4 Uger fra Kanalen. Vel er Heimdal en Dampkorvet; men det H?ieste, den kan rumme, er Kul for 7 Gange 24 Timer, og Kulkj?lderen er derfor en Spareb?sse, som man ikke tyer til, f?rend det er h?ist n?dvendigt. Paa en Reise som denne beh?vedes det heller ikke, og Damp blev saa lidt som muligt benyttet. Passaten, som man tr?ffer omtrent p? Madeiras Brede, bl?ser jo bestandig mod Vest, og man har kun at gj?re sig saa bred som mulig med Seil, naar man har opnaaet at fange den.

Efter de forskjellige Aarstider tr?ffer man Passaten snart paa nordligere, snart p? sydligere Breder, men n?sten altid der, hvor den verdensber?mte Amerikaner, Lieutenant Maury, har sat dens Gr?ndse.

Denne af sin Virksomhed for den transatlantiske Fart saa h?it fortjente Mand har med utr?ttelig Flid udarbeidet Reiserouter over Atlanterhavet, som den S?farende i n?sten alle Tilf?lde staaer sig ved at f?lge. Ved at benytte nogle og tyve Tusinde Skibsjournaler har han opnaaet det smukke Resultat, til enhver Tid paa Aaret at kunne angive de fremherskende Vind– og Veirforhold paa forskjellige Steder, hvorefter han har udarbeidet Router for de korteste Reiser. Endogsaa Skibsf?rere, der have udbedt sig hans Raad, har han forudsagt den Vei, de under visse Eventualiteter burde tage, og da hans Spaadomme altid ere gaaede i Opfyldelse, har han beseiret mangfoldige Fordomme og givet Navigationen en videnskabelig Karakteer, der mere og mere l?gges til Grund for Seiladsen i den nyere Tid. I de senere Aar har ethvert dansk Orlogsskib, der gaaer over Atlanterhavet, f?rt en meteorologisk Journal, som er bleven tilstillet Lieutenant Maury, og en saadan blev ogsaa paa dette Togt f?rt af en af Korvettens Officerer.

Angaaende Overreisen er der ikke videre at bem?rke. En S?reise, der er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu mere for L?seren, og Beskrivelsen af en tiltagende Hede vilde maaskee fra dennes Side m?de en tiltagende Kulde, hvilket vi for enhver Priis ville undgaae. Imidlertid er Heden i Troperne ingen Sp?g for de dertil uvante Europ?ere, og i en Orlogsmand, hvor saamange Mennesker ere sammenpakkede i et indskr?nket Rum, forvandler en Sygdom sig let til en Epidemi. Vort Skib, der havde Fredsbes?tning (156 Mand; Krigsbes?tningen er omtrent 20 Mand mere), var i?vrigt s?rdeles vel apteret og hjemmefra godt forsynet med Midler til Sundhedspleien. Men ogsaa ombord blev der gjort Alt for at fremme Hygieinen, og der kan gj?res meget, naar Skibschefen stadigt har sit ?ie henvendt paa dette vigtige Punkt.

Den 8de August fik vi ?en St. Bartelemy i Sigte, og Dagen efter vare vi udenfor Christianssted, der ligger paa Nordsiden af St. Croix og hvor Gouverneuren boer. Da vi ikke kunde l?be ind i Havnen, sendte Chefen sine Depecher iland til Gouvernementet, Fortet saluteredes, og vi gik strax til Frederikssted, hvor vi ankom samme Eftermiddag. Herfra tog Chefen over Land til Christianssted for at melde sig hos Gouverneur Birch, hvem han var underlagt med Hensyn til Tjenesten ved de danske ?er. En glimrende Diner, som Gouverneuren nogle Dage senere gav i Gouvernementshuset for Korvettens Officerer, indviede vor Ankomst til det danske Vestindien.

Dagen efter, den 12te August, kom Korvetten for f?rste Gang til Ankers i St. Thomas' Havn, hvor Chefen satte sig i Forbindelse med Vicegouverneur Berg og de ?vrige Autoriteter. I Havnen var der ingen fremmede Orlogsm?nd eller Kapere, hvorimod der var indl?ben Efterretning om, at en Snees Skibe vare tagne i S?en af Sydstaternes Kapere og br?ndte af disse, da det ikke tillodes dem at s?lge deres Priser i nogen Havn. Da Forholdene i St. Thomas vare rolige, gjorde Korvetten d. 19de August et lille Kryds til St. Jan, og i Slutningen af samme Maaned nogle Krydstoure mellem ?erne.

Den 5te September gik de nordlige Staters Krigsdampskib Powhattan til Ankers i St. Thomas' Havn for at forsyne sig med Kul. Det var et af de Skibe, som vare udsendte for at erobre Sydstaternes armerede Dampskib Sumter, der, som man veed, heldig undslap sine overlegne Fjender og endelig sluttede sin Rolle i Vestindien ved at undgaae det ved Martinique stationerede "Iraquois" Forf?lgelse. Sumter var de nordlige Staters flyvende Holl?nder og imod den n?rede de en Forbittrelse, som jo ikke blev formindsket ved den ofte gjentagne, men altid frugtesl?se Jagt efter den. Vi fik ikke Sumter at see, da den vel vogtede sig for at komme til St. Thomas, hvor dens Fjender bestandig laae paa Luur.

Med Gouverneuren og Vicegouverneuren gik vi den 6te September til St. Jan, ved hvilken Leilighed det unders?gtes, hvorvidt en lille ? (Loango), der ligger t?t ved St. Jan, h?rer til den engelske ? Tortola (hvad dennes Bestyrelse havde paastaaet) eller under den danske Regjering. Efter hvad vi senere have erfaret, oplystes det, at ?en Loango h?rer os til, og den danske Krone har saaledes i 1861 havt en Tilv?xt – men den er rigtignok ikke meget betydelig, da hele ?ens Befolkning kun bestaaer af nogle faa Negerfamilier.

Forholdene ved St. Thomas vare bestandig rolige, derimod var der fra en anden Kant indl?bet Efterretninger om Kaperier af Sydstaternes Skibe, idet nemlig den danske Generalkonsul St?rup i Caracas havde indberettet, at Sumter blandt andet havde taget 2 Skibe, der vare bestemte til Porto Cabellos Havn. Da Generalkonsulen i samme Skrivelse udtalte, at det vilde v?re meget gavnligt for de danske Interesser der i Landet, om et dansk Krigsskib for en kort Tid kunde anl?be Republiken Venezuelas Havne, og da dette stemmede med den Tjeneste, der ogsaa hjemmefra eventuelt var forbeholdt Korvetten, besluttedes det, at denne skulde gj?re en kort Udflugt til de omtalte Steder.

Togt til La Guayra og Porto Cabello

Bes?g i Caracas.
(9de September – 29de September.)

Den 9de September afgik Korvetten fra vore ?er og satte Kurs efter La Guayras Red. Veiret var ikke lovende og adskillige Omst?ndigheder, navnlig en tung og trykkende Atmosf?re, lode endogsaa formode, at en Orkan var i Anmarsch. Det var anden Gang paa Togtet, at en saadan, gjennem sine Profeter Atmosf?ren og Barometret, havde meldt sig. Den f?rste Allarm i Leiren skete ved vor Ankomst til St. Thomas den 12te August; den tredie og sidste ved vor Tilbagekomst til denne Havn efter det her n?vnte Togt. Heldigviis blev det ved Symptomerne; dog fik vi at vide, at der hvergang vi havde iagttaget disse, havde v?ret Orkan l?ngere nordpaa. For dem af vore L?sere, der maatte ?nske at gj?re n?rmere Bekjendtskab med disse det tropiske Klimas Fredsforstyrrere, kunne vi henvise til de engelske Forfattere Reid og Piddington, der have bragt dem i System og indeholde fuldst?ndige Beskrivelser saavel af Tegnene paa deres Komme, som af de Maader, hvorpaa man skal s?ge at undgaae dem. Et nyt Kjendetegn paa Orkaners Komme er desuden opdaget af en Mand, der i en Menneskealder har iagttaget Klimatforholdene i St. Thomas, og da det skal v?re et ufeilbarligt Tegn paa en ankommende Orkan, ville vi ikke undlade at omtale det her. Det forklares saaledes:

Orkanen gaaer i Hvirvler fra Atlanterhavet over Antillerne til Florida Golfen. Disse Hvirvler indeholde igjen utallige smaa Hvirvler, der r?kke langt udenfor den egentlige Orkans Kredsl?b og have den Virkning paa Vandoverfladen, at Draaber af denne l?srives og hoppe ret op af S?en. Dette F?nomen, der kan vise sig mange Timer f?r Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen. Som almindelig Hovedregel gj?lder det i vore vestindiske Farvande at s?ge sydefter; thi jo mere man n?rmer sig Sydamerikas Nordkyst, der saa at sige aldrig hjems?ges af Orkaner, desto sj?ldnere vil man overraskes af disse. Bermudas ?erne ligge i deres v?rste Str?g, og Udtrykket "Bermudas Punsch", der er et Ordsprog mellem S?folk, indeholder en Hentydning hertil. Af vore ?er er St. Thomas den, der har v?ret meest hjems?gt. Den sidste Orkan fandt Sted den 2den August 1837 og var over al Beskrivelse voldsom. Nogle og tredive Skibe forliste totalt i den ellers sikkre Havn, der var saa opfyldt med Vrag og sunkne Skibe, at det engelske Postdampskib, som ankom faa Dage efter, havde ondt ved at finde et Sted, hvor det kunde kaste Anker. De Skibe, der ikke kappede Masterne, k?ntrede paa deres Ankerplads, et Fort ved Havnen bl?ste ned i kortere Tid, end det kunde skydes ned med Kanoner, og flere hundrede Huse ?delagdes i Byen, hvor desuden adskillige Folk ihjelsloges; i Havnen druknede hundrede Mennesker.

Efter 5 Dages Seilads kom vi den 14de September tilankers ved La Guayra, hvorfra Chefen, med nogle af Officererne, n?ste Dag tog op til Caracas for at s?tte sig i Forbindelse med den derboende danske Generalkonsul, Legationsraad St?rup.

Caracas, Hovedstaden i Republiken Venezuela, ligger kun nogle faa Mile fra La Guayra; men Veien gaaer over de h?ie Bjerge, der h?ve sig langs med Kysten, og ved hvis Fod Byen La Guayra ligger. I de senere Aar er der anlagt en Kj?revei, hvilken vi, da vi vare Flere, besluttede os til at benytte. Fulde af Forhaabning om den Nydelse, vi gik im?de, stege vi ind i den noget skr?belige careta og rullede ud af Byen. Efter c. 10 Minuters Forl?b begyndte allerede Opkj?rselen ad Bjergveien, og vi vare snart enige om, at hvad vi f?lte og saae, overgik vore dristigste Forventninger. Medens vi gradeviis viklede os ud af den tropiske Atmosf?re, udfoldede dens glimrende Rigdom og Farvepragt sig under os. Den smalle Slette, der med sine Sukkermarker, Kaffeplantager, Huse og Haver paa den nordlige Side begr?ndsedes af de m?gtige skovbegroede Bjergskr?nter, og paa den sydlige af den hvide Skumfryndse, som det cara?biske Havs Br?nding dannede om dens Fod, var et h?ist tiltalende Syn, som Veien i sine lunefulde Snoninger snart aabnede, snart lukkede for vort Blik. Men netop Veien selv, hen ad hvilken vi fore med den Fart, som tre Heste, opmuntrede af spanske Eder og Pidskeslag, kunde give os, havde vi paa Grund af disse henrivende Udsigter ikke skj?nket nogen synderlig Opm?rksomhed, f?r der indtraf et lille Tilf?lde, der i et Nu gjorde vore Sandser sobre. Den ene Hest blev indviklet i Selet?iet og faldt; men Kudsken stoppede beh?ndig: som et Lyn var han nede af Bukken, og vi kom naturligviis i en Fart ud af Vognen. Det h?ndte sig, at et Kj?ret?i, hvori der var to spanske Herrer, kom bagefter, og deres Kudsk kom til. Under utallige Eder, blandede med Paakaldelser af Madonna, blev Hesten reist og da Chefens Ordonnants, en Topsgast fra Fore Mers, fik ?ie paa et Stykke Toug, begyndte han dermed at knobe det iturevne Selet?i sammen, saa at vi efter nogle Minuters Forl?b kunde stige ind og igjen rulle afsted.

Under dette korte Ophold, der fortrinligt egnede sig til Eftertanke, kom vi under Veir med, at man ingen Illusioner kan gj?re sig om sin Skj?bne, hvis man er saa uheldig at v?lte paa denne Vei. Den er saa at sige skr?llet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man kj?rer op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed kunne passere hinanden, har man hele Tiden t?t tilh?ire de gabende Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund ?iet ikke kan udspeide. Vi h?rte ogsaa senere, at forholdsviis Faa benytte Vogne, der have afstedkommet flere Ulykker, og vi ville anbefale Enhver, som gj?r denne Reise, at bruge Muler, hvilket er ulige sikkrere og ligesaa behageligt. Forresten ville vi varmt anprise selve Veien, der er fuld af Skj?nheder og maa foretr?kkes til Nedstigningen. Den gamle, betydeligt steilere, Ridevei kan da benyttes til Opgangen.

Noget efter at det omtalte lille Uheld var skeet, kom vi til en posada eller et V?rtshuus, hvis hele Udseende rigtignok langtfra svarede til den Forestilling, det velklingende fremmede Navn maatte opv?kke. Alt var forfaldent og svinsk. Vi fik imidlertid Begreb om spansk H?flighed (ikke den proverbielle) ved den Artighed, de to spanske Herrer, vi reiste i F?lge med, udviste imod os. De b?de os det Bedste, Huset formaaede, og vare utr?ttelige i at vise os Opm?rksomhed. Senere gjorde vi dem et Bes?g i Caracas, hvor de opholdt sig paa en Gjennemreise til Valencia.

Den anden posada, som vi bedede ved, ligger paa en saa yndig Plet, at dens Navn meget passende kan v?re Eldorado; saavidt vi erindre, hedder den ogsaa saaledes. Det er i Sandhed en paradisisk Have. Foran Huset, hvis Ryg ligger op imod Klippen og hvis Indgang vender mod Havet (eller rettere Luften), ligger en lille Flade, omtrent saa stor som det Halve af Kongens Nytorv, og paa dette lille Rum er der en Rigdom af forskjelligartet Vegetation, som man vistnok l?nge skal lede om Magen til. Ved Siden af Pilen, Poplen og det hjemlige Hyldetr? blomstrede Orangetr?et, Kochenilleplanten, Gummi-, Guayava– og Mangotr?et. Paa Klippen bagved paraderede k?mpem?ssige Kaktus, og de for Troperne karakteristiske Bananer udfoldede deres brede Blade midt imellem en V?xt af Tobaks-, Kaffe– og Bomuldsplanter. Som en Ramme om det Hele stode de m?gtige Bjerge med deres m?rke Afgrunde, dybe Kl?fter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi f?le destov?rre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, som Beskuelsen af denne Naturskj?nhed efterlod hos os, og at Pennetegningen er h?ist ufuldst?ndig. Men selv om vi havde Penselen og de friskeste Farver til vor Raadighed, kunde vi dog ikke male Solen, den lette Bjergluft, den elastiske Stemning til at nyde, den dybe Ro til at samle – Sligt maa sees og f?les.

Fra dette Sted kj?rte vi endnu et ? totusind Fod opad, lig Guder i Skyerne og saa begyndte Nedkj?rselen til Caracas, der ligger i en yndig Dal omtrent 3000 Fod over Havet.

Det var alligevel ikke uden en s?rgmodig F?lelse, at vi bev?gede os gjennem disse Naturens Skj?nheder, thi i skj?rende Mods?tning til dem stode Landets indvortes Uroligheder og h?ist uheldige Regjeringsforfatning. Faa Dage f?r vi vare ankomne, var der indtraadt en dobbelt Forvikling i denne, idet nemlig et Parti, st?ttet navnlig af Militairet, havde indkaldt den gamle General Pa?z, der h?ist uvillig og modstr?bende overtog Pladsen som Republikens Diktator og derved atter kastedes ind i sit F?drelands ulykkelige Borgerkrige. Med Undtagelse af La Guayra og Hovedstaden Caracas var det ?vrige Land endnu i den forrige Regjerings H?nder, og General Pa?z's Forposter stode ikke mere end en Miils Vei s?ndenfor Caracas. Det andet Parti betegnedes ved alle de Lovl?sheder, der f?lge af irregulair Krigsf?relse; R?verier og Brandskatninger h?rte til Dagens Orden, og Regjeringen i Caracas hindredes ved Pengemangel fra at skabe en disciplineret Armee og gaae angrebsviis tilv?rks. Til Hovedstaden vare flere Flygtninge fra Landet ankomne, udplyndrede og ber?vede Alt hvad de eiede; al Handel og Plantagedrift var saagodtsom standset, kort: Tilstanden var h?ist s?rgelig.

Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev viseret ved Forposterne s?ndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu n?rmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt sammenstyrtede Huse glede forbi os. Paa nogle faldef?rdige Mure l?stes: Eviva Pa?z, abayo Tovar! smurt op med plumpe Bogstaver, og denne Inskription, der oftere gjentoges, hyppigt anbragt paa de kurieuseste Steder, godtgjorde da idetmindste, at intet nyt Parti var kommet til Magten, medens vi foretoge Reisen fra La Guayra. Disse Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle spr?nge os forbi, var altsaa Pa?z's Officerer og disse Fodg?ngere af alle Slags, der nu bleve hyppigere, hans midlertidige Undersaatter. Byen, som anmeldte sig ved en yderst slet Brol?gning, var altsaa Caracas. Vi rullede ind i den i M?rkningen efter c. 6 Timers Kj?rsel.

Generalkonsul St?rup, der af den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr. Roosen, ved Telegraf var underrettet om vor Ankomst, modtog os med stor Hjertelighed. Chefen tog efter Indbydelse Bolig i hans eget Huus, og til Officererne havde han s?rget for V?relser i det bedste Hotel i Byen. En Timestid efter vare vi Alle forsamlede ved Middagsbordet hos vor ?dle V?rt og hans elskv?rdige Familie.

Det vilde v?re aldeles umuligt at omtale vort Ophold i Caracas uden tillige at n?vne Hr. St?rups Huus, der paa en saadan Maade aabnede sig for os, at vi aldrig traadte over dets D?rt?rskel uden at f?le os hjemme. Hver Dag var det Udgangspunktet for en eller anden Udflugt i Omegnen, hver Aften havde vi der Leilighed til at v?re sammen med Familiens elskv?rdige Omgangsvenner og til at nyde godt af den ikke uinteressante Blanding af dansk Gj?stfrihed og spansk H?flighed, som saaledes b?des os.

Den bev?gelse og det R?re, der var i Byen paa Grund af de forstyrrede Forhold, var meget tiltalende for os, som jo vare i den s?regne Stilling, at vi med Interesse kunde f?lge B?lgebev?gelsen paa Overfladen, uden at beh?ve at analysere de uhyggelige Kr?fter i Dybet, hvorfra den udgik. For os var det en reen Nydelse at spadsere igjennem den temmelig anseelige By og betragte dens lave Huse, tilgittrede Vinduer, Boutiker, Bygninger og Torve. Paa alle Pladser exercerede Rekruter; Officerer og Ordonnantser gallopperede igjennem Gaderne, hvor Drivere, Muler og Karrer krydsede hverandre. Saa kunde man komme til en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes udd?d; men Solen skinnede dog mildt over den, og dens dr?mmende Udsigt til de fjerne Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til Fantasien.

Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort private Liv, blev den officielle Side af Bes?get naturligviis ikke fors?mt. Ledsaget af Generalkonsulen aflagde Chefen med Adjutant Visiter hos de fremmede accrediterede Gesandter, hos Udenrigsministeren og endelig hos Diktatoren selv.

Bland Andet, der paahvilede Korvetten paa n?rv?rende Togt, skulde den nemlig minde den venezuelanske Regjering om nogle Espera Fordringer, som Kj?bm?ndene i St. Thomas fra tidligere Tider havde paa denne. Afdragene paa dette Laan, der skulde d?kkes ved Toldindt?ger, vare imidlertid paa Grund af den forstyrrede Regjering udeblevne; men ?ieblikket var ikke heldigt til at faae dem betalte. Udenrigsministeren anerkjendte vel Fordringerne, men saae sig ikke istand til at opfylde dem, da Krigen, der havde varet i 3 Aar, aldeles havde udt?mt Landets Hj?lpekilder. Han lovede imidlertid at gj?re Fordringerne Fyldest, saasnart det var ham muligt, og dette L?fte har han ogsaa senere indfriet.

Dagen efter bes?gte vi General Pa?z. Vi ledsagedes paa dette Bes?g af Hr. St?rup og en dansk L?ge Dr. Frydensberg, som kjender Generalen og endog har havt Leilighed til at vise ham ikke uv?sentlige Tjenester. Han fortalte os, at da Pa?z ved den forrige Revolution var styrtet og f?ngslet, frygtede man endogsaa for, at Modpartiet vilde lade ham skyde, og dette bev?gede da nogle af hans Tilh?ngere, med Dr. Frydensberg i Spidsen, til at aabne en Subskription for at skaffe Generalen Midler til at fragte et Skib, der kunde tage ham ombord. Planen saavelsom Flugten lykkedes, og en Time efter at Pa?z var afseilet, kom der Ordre til at lukke La Guayras Havn. Siden den Tid er vor danske L?ge gode Venner med den gamle General, og denne kunde hverken have faaet en bedre Ven eller L?ge. Hvor hans joviale Ansigt viser sig, bliver der snart Solskin, og naar han paa sin adstadige Mule rider gjennem Gaderne i Caracas, krydse mange venlige ?iekast hans Vei, og han hilser muntert til H?ire og Venstre. Den brave Doktor maa ofte tage sine Patienters gode Villie i Gjerningens Sted og n?ies med Venlighed istedetfor Betaling, hvad han gj?r med megen Gratie. Da han desuden ved Krigens Udbrud, under en rasende Gadekamp i Caracas, med stor Ro gik omkring og forbandt baade Venner og Fjender, er det intet Under, at han er afholdt af Venezuelanerne, medens de Danske, der see ham derovre, gl?des over hans trofaste Ihukommelse af sit Moderland, hvis kraftige Humor og gamle Sange klinge dobbelt liflige, naar de h?res saalangt fra Hjemmet.



скачать книгу бесплатно

страницы: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10