Bang Herman.

Ved vejen





Og de gnasker videre rundtom Lampen.

Vil De ikke spille lidt, siger Fru Linde.

Eller synge os ?n ?n af Agnes, siger gamle Pastor.

Katinka gaar hen til Klaveret. Og hun synger d?mpet med sin svage Stemme Sangen om Marianna.

Gamle Pastor h?rer til med foldede H?nder og Fru Linde lader Strikket?jet synke.

Under Gravens Gr?st?rv sover Stakkels Marianna Kommer Piger, gr?der over Stakkels Marianna.

Tak, sagde gamle Pastor.

Tak, lille Fru Bai, sagde Fru Linde.

Hun saa ikke rigtig Maskerne, f?r hun havde faaet ?jnene t?rret.

Katinka blev siddende med Ryggen til de andre. Langsomt faldt Taarerne fra hendes Kinder ned paa Tangenterne.

Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han saa hen for sig og t?nkte paa Agnes.

De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog T?j paa i Sovekamret. De to Lys for Spejlet var t?ndte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det hvide om Sengen og Toiletspejlet.

Ja, sagde Fru Linde, om vi fik Agnes at se i saadan et Hjem. Hun sn?ftede endnu mens hun bandt sine Hattebaand.

Jeg f?lger Pastorens, sagde Bai. Man maa hae lidt Motion.

Ja, sagde Pastoren. Man maa r?re sig efter den Aal i Gel?e.

Man spiser for godt paa Stationen. Moer har forbudt mig at s?tte min Fod her om L?rdagen.

Jeg gaar ikke l?nger, sagde Katinka og blev staaende i D?ren. Doktoren vil have, at jeg skal v?re forsigtig med min Hoste.

Nej, gaa ind, Efteraaret er den v?rste Tid.

Godnat, Godnat.

Katinka gik ind. Hun tog et gammelt Brev fra Agnes frem, kr?llet og forl?st, og hun lagde det under Lampen:

Og saa havde jeg haabet at den f?rste Tid var v?rst, og at Tiden skulde l?ge. Men den f?rste Tid er god og ingenting mod nu. For da er det en Smerte, hvor alting er n?r. Men naar det saadan taber sig, Dag for Dag, ligesom Jord der skrider, og hver ny Morgen, der v?kker os, skal blot fjerne os l?ngere. Og nyt kommer der ikke, Katinka, ingen Skygge, men bare alt det gamle, Minderne, som vi trevler og trevler i og sidder over saa er det ligesom der sad et stort Sugedyr paa vort Hjerte. Minder er en Ulykke for baade Legeme og Sj?l.

Katinka l?nede sig tilbage med Hovedet mod den kolde V?g. Ansigtet var saa blegt i Lampesk?ret. Hun havde ingen Taarer fler.

Bai kom hjem.

Det blev sent, sagde han, Satan saa Tiden l?ber Jeg faldt ind et Sted med Ki?r.

Det var Ki?r, som vilde bede Jeg m?dte ham her paa Hjemturen.

Er det blevet saa sent, sagde Katinka blot.

Ja den er over ?t Bai begyndte at kl?de sig af: Pokker til F?lgen hjem, sagde han.

Bai fulgte i den sidste Tid altid hjem. Han gik til Kroen: Naa, saa maa man vel hjem at vogte Hus og Ild, sagde han og tog Farvel med G?sterne.

Han vogtede det i Kroen hos en Pige, som om Sommeren havde haft korte Puf?rmer over et Par bl?de Arme. Klokken blev et, og den blev to mens han vogtede det.

Du ku jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka. Du sidder oppe i Kulden.

Jeg vidste ikke, det var saa sent.

Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig.

Katinka satte Blomsterne i R?kke ned paa Gulvet. Hun hostede, naar hun b?jede sig.

Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den v?rker.

Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.

Det var blevet en Aftenproces, at Katinka gned Bai paa Armene med en Mirakelsalve mod Gigt.

Aa, det kan v?re, sagde Bai. Han vendte sig et Par Gange og sov ind.

Katinka h?rte Nattoget. Det larmede over Broen og naaede ind med Klapren nu var det sust bort.

Katinka gemte Ansigtet i Lagenerne for ikke at v?kke Bai med sin Hoste.


* * * * *

Vinteren kom, og Jul. Agnes var hjemme, og Postv?senet kom om Juleaften til Abels.

Lille-Jensen og Bel-ami var paa Stationen som ifjor. Nu blev Bel-ami baaret aldeles officielt.

Den er blevet blind, sagde Lille-Jensen. Dyret var saa dovent, at det ikke gad aabne ?jnene.

Da Tr?et var t?ndt, bragte Bai en lukket Depesche og lagde den paa Katinkas Bord.

Depeschen var fra Huus.

Bai og Lille-Bentzen smaasov i Kontoret. Katinka og Jensen sad i Stuen, hvor Tr?et br?ndte ned.

Lille-Jensen nikkede i Blundet og st?dte Hovedet mod Klaveret.

Katinka saa paa det slukkede Tr?. Hendes Haand gled sagte hen over Huus Depesche, som laa i hendes Sk?d.

VI

Vinteren gik og Vaaren og Somren, der smilte over Markerne.

Traurighed, gamle Ven, sagde Bai til Ki?r, igaar flyttede jeg op paa Loftskamret. En Mand maa jo hae sin Nattero, naar han skal passe sine Ting om Dagen.

Katinkas Hoste l?d gennem Huset.

Marie Pige bragte hende Vin og Vand og blev staaende ved Fruens Seng. Det var, som Hosten vilde slide hende s?nder.

Tak, Tak, sagde hun. Gaa nu ind og sov, sagde hun. Hun aandede tungt.

Hvad er Klokken blevet?

Halv fire.

Naa Katinka lagde sig tilbage i Sengen. Ikke mere.

Marie Pige listede af paa de bare Ben til sin Sofa og lidt efter h?rtes hendes dybe Aandedr?t. Den lyse Plet fra Natlampen bagved Sengen tegnede sig paa det stille Loft: Katinka laa med lukkede ?jne.

Om Formiddagen var hun oppe. Hun sad i T?pper ude paa Perronb?nken i Solen.

Den slanke F?rer med de indiskrete f?rte Middagstoget. Han sprang af og spurgte til Befindendet.

De skal se, sagde han, den klare Efteraarsluft.

Maaske, sagde Katinka og rakte ham sin fugtige, matte Haand.

Bai og F?reren gik hen ad Perronen.

Begge Lunger, sagde Bai. Han havde faaet en Vane med at t?rre sig hen over ?jnene med to Fingre.

Guds Vilje, sagde han og sukkede.

Toget begyndte at gaa. Den indiskrete sprang op. Han blev ved at se tilbage mod Katinka, som sad der saa lille og bleg i Solen.

Det gjorde ham sgu ondt, rigtig ondt.

Ja det var sgu bedr?veligt.

Der havde skam sidste Vinter v?ret et ?jeblik, hvor han havde t?nkt allehaande Hun sad tidt og saa saa langeligt der paa Perronb?nken.

Han havde drukket et Par Toddyer hos Bai nogle Aftener, men han var faldet a paa en.

Det havde bare v?ret Sygdommen, der var i Anmarsch.

Toget gyngede bon over Engene. Himmel og Slette skinnede i Efteraarets lyse Luft.

St?rene larmede langs Telegraftraaden og samlede sig i Flok.

Nu rejser de, sagde Katinka. Hun fulgte med ?jnene de dragende Skarer under den klare Himmel.

Doktoren kom og satte sig hos hende: Naa, hvordan gaar det?

Jeg sidder og samler Kr?fter, sagde hun: til imorgen.

Til imorgen? ja, rigtig, det er jo F?dselsdagen.

Men De holder Aftalen, lille Frue.

Ja saa snart de har spist, gaar jeg i Seng.

Det var Bais F?dselsdag. Katinka vilde, han skulde have sit Parti. Hun havde talt om det l?nge: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede saa vilde de slet ikke m?rke, at hun var syg.

Den ene Dag i det mindste, sagde hun.

Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren.

Ja, Katinka rejste sig.

Lad mig hj?lpe Dem.

Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid sv?rt med Trappen.

Hendes stakkels tunge F?dder kunde ikke komme op ad de tre smaa Trin.

Tak Doktor. Men mit Sjal.

Doktoren tager det blaa Sjal paa B?nken: Deres Yndlingsstykke, siger han.

Katinka vender sig i D?ren og ser ud over Markerne: I disse Dage er her smukt, siger hun.

Om Eftermiddagen fik hun alle Sagerne til Salaterne ind paa Stuebordet. Hun skar R?dbeder og Kartofler i Smaastykker paa et lille Br?dt.

Fr?ken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede.

Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun.

Er der noget nyt? sagde hun. Hun l?nede sig tilbage. Hendes H?nder var saa tr?tte, og det gjorde ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe.

Jeg har ikke set Abels saa l?nge.

De haaber jo nu paa Barners Ans?ttelse, siger Lille-Jensen.

Ja, han s?ger jo.

Lille-Jensen faar sin Kop Kaffe. Giv mig saa Olien, Marie, siger Katinka.

Hun faar et Batteri af Flasker og store Skaale. Hvor den er tung, siger hun, hun kan n?ppe l?fte den store Eddikeflaske. Hun smager og r?rer i Skaalene.

Nej, siger hun med ?t og skyder dem fra sig.

Nej, jeg har ingen Smag mer.

Hun sidder tr?t, med lukkede ?jne. R?de Pletter har bredt sig helt ud over hendes Kinder.

Men jeg kunde jo hj?lpe, siger Lille-Jensen.

Aa, Marie kan det. Jeg maa kun i Seng.

Men hele Eftermiddagen maa Marie bringe alting til og fra, at hun kan se det, mens hun ligger. Hun l?fter sig op i Sengen, mens det br?nder i hendes Bryst: Ja, siger hun, Bai er vant til det saadan.

Marie maa tage det fine Porcell?n og Glassene og de fine S?t Knive og Gafler ind i Sovekamret og pudse og gnide dem og stille dem op i Rader paa Bordet.

Katinka ligger og t?ller og regner, hendes ?jne skinner af Feber.

Mon det er der alt, siger hun.

Hun ligger lidt mat og gnider sit t?rre, hede Feberansigt ned mod Puden.

Toddyskeer, Marie, siger hun saa. Vi har glemt Toddyskeer.

Vi kan vel l?gge dem paa Huus Bakke, siger Marie. Hun kommer ind med Skeerne paa den lille, japanesiske Bakke.

Nej, ikke paa den. Katinka rejser sig halvt i Sengen.

Giv mig den, siger hun. Hun tager Bakken og holder sine br?ndende Haandflader hen over den k?lige Lak. Stille bliver hun liggende med Huus Bakke i H?nderne.

Bai kommer ind og ser alt Porcell?net og Glassene, som pudset og blankt er stillet op paa Bordet.

Dumheder, min Pige, siger han. Dumheder jeg har jo sagt det.

Du ligger bare der og bliver daarligere Tik; han tager hendes Haand: Ja hvor du br?nder.

Aa, det er ingenting, siger Katinka og l?sner stille sin Haand fra hans:

Naar der blot intet mangler.

Bai begynder at t?lle.

Kompot skal der vel paa Bordet, siger han.

Ja.

Naa, ja, Skaale er der jo ingen af.

Saa er de glemt.

Ja, naar man ikke selv kan v?re ved det, Bai, siger Katinka, hun synker tilbage i Puderne.


* * * * *

Selskabet var den gamle S?bek?lder, som Bai kaldte det.

Man er sig selv, sagde han, i S?bek?lderen, de Ligesindede.

De Ligesindede var tre Propriet?rer, Ki?r i Spidsen og Bai som Fjerdemand.

Svendsen sluttede til som Ekstra.

Han er oplivende, sagde Bai til Katinka. Katinka havde aldrig h?rt Hr. Svendsen v?re oplivende. Naar hun var tilstede, n?jedes han med at soignere Negle eller tygge Oversk?g.

Ta ham med, Ki?r, sagde Bai. Han sidder saa rart og river den a som Femtemand.

Katinka aabnede selv D?ren til Kontoret: Der er f?rdigt, Bai, sagde hun.

Herrerne kom ind; Katinka var helt kl?dt paa, med en h?j Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt.

Hun havde Ki?r tilbords.

De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid Den stille, klare Kulde det gav Kr?fter.

Ja, den stille, klare Kulde.

Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.

De Ligesindede spiste med Servietten f?stet med en Naal ved Halsen. De lugtede til hver enkelt Mayonnaisemundfuld f?r de n?d den.

Olje, sagde Propriet?r Mortensen og sn?ftede.

Katinka sad med nogle smaa Bidder paa sin Tallerken. Hun sad ganske rank for Smerterne i sit Bryst. Gaffelen rystede i Haanden, naar hun fors?gte at spise. Tag det bort, Marie, sagde hun.

?nderne kom ind, og Ki?r drak for Bai: Der vidste man, hvor Hjertet og den Fjerdemand sad. En Skaal for ham.

De blev livligere og drak t?t privat. De talte om Centrifuger og en ny Kreaturtarif.

Du, Gamle paa et godt Aar!

Bai drak igen.

Katinkas Kinder br?ndte og hun saa Ansigterne som gennem et graat Sl?r. Hun trykkede sig fast ind mod Stoleryggen og saa paa Bai, der blev ved at spise.

Den ligger paa Tungen ligger paa Tungen, forsikrede Ki?r og sk?nkede i hendes Glas af en gammel Burgunder.

Tak, Tak.

Propriet?r Mortensen vilde tillade sig at t?mme et Glas Han rejste sig og l?ste Servietten fra Halsen: Han vilde kort og godt t?mme dette Glas.

Naar Propriet?r Mortensen t?mte Glas var han religi?s I den femte S?tning talte han ufravigeligt om dem, der var gaaet forud og som saa ned fra deres Himmel.

Der var altid noget, der saa ned paa Propriet?r Mortensen fra sin Himmel.

De Ligesindede sad med h?ngende N?b og saa ned i deres Tallerkener.

Katinka h?rte knap. Hun holdt sig med H?nderne fast ved Stoles?det og blev bleg og r?d.

Da Hr. Mortensen var f?rdig, kunde han nyde endnu et Stykke And.

Lille Frue, Deres ?nder, det er Stegning.

Katinka herte kun Stemmerne utydeligt, og hun st?ttede sig til Bordet, da hun skulde rejse sig.

Herrerne gik ind, Katinka faldt tilbage paa Stolen. Bai aabnede D?ren og kom ind igen:

Det gik jo rigtig godt, Tik, brillant.

Og du holdt dig jo brav.

Katinka rettede sig op og smilte: Ja, sagde hun:

Nu ska! I faa Toddyerne.

Bai gik ind. Katinka blev siddende foran det forladte Bord med Flaskerne o^ Glassene, der stod halvt?mte.

Inde i Kontoret lo og snakkede de h?jr?stet op i Munden paa hinanden man h?rte Ki?r.

Bring Lamperne derind, sagde Katinka. Lattersalverne slog ind til hende, hver Gang Marie gik med D?ren.

Fruen skulde gaa i Seng, sagde Marie.

Det kan vente.

For de ?deres Skyld. Marie slog med K?kkend?ren, saa det f?r i Katinka.

Der blev kun et enligt Lys midt paa Spisebordet Det saa trist ud i Halvm?rket, det store uryddelige Bord.

Katinka var saa tr?t; hun maatte sidde her lidt i en Krog, til hun samlede Kr?fter.

Marie gik fra K?kkenet til Kontoret og slog med D?rene.

Hvor de muntrede sig derinde Det maatte v?re Svendsen, der sang.

Katinka lyttede efter Stemmerne i sin Krog og saa efter Marie, der gik gennem de oplyste D?re med Glas og Flasker.

Saadan vilde det ogsaa v?re, naar hun en Gang var borte og glemt.

Marie, sagde hun.

Hun fors?gte at rejse sig og gaa men hun greb til V?ggen og kunde ikke. Marie st?ttede hende ind i Sovekamret:

Det har man af den Spillen Theater, sagde Marie.

Katinka fik et langt Hosteanfald, mens hun sad paa Sengekanten.

Luk D?rene, sagde hun.

Hun blev ved at hoste: Og Bentzen skal ind til Bordet, sagde hun.

Naa, han kar vel faa ?dt tidsnok, sagde Marie. Hun fik Kl?derne af Katinka og gik og bandte.

Svendsen sang igen derinde med en tyk Stemme:

Oh, min Charles, send mig dog et Brev Hvorhen du altid skrev

Og der blev klirret med Glas: Stille, raabte Ki?r Stille I Gamlinger Katinka havde ligget noget i Blund og vaagnede op. Det var Bai.

Det var den H?jtidelighed, sagde han. Han var h?jm?lt af mange Toddyer.

Er de taget bort? sagde Katinka. Hvad er Klokken?

Halvtre saam?n Den blir sen, naar man sidder saadan sammen i en Klynge.

Han satte sig ned ved Sengen og snakkede vidt og bredt.

Satan til Historier, han kunde, Svendsen Faen til Geschichter Han fortalte et Par og slog sig paa Laarene af Latter.

Katinka laa og br?ndte i Feber.

Men L?gn er et sgu, sagde Bai til Slut.

Han fik et Anfald af R?relse til Godnat og fortalte i D?ren en sidste Historie om Mortensens Mejerske.

Ja, ja, du kan tr?nge til Ro, sagde han.

Godnat.

Godnat.

De n?ste Dage blev det v?rre med Katinka. Doktoren kom et Par Gange om Dagen.

Satan til Historie, sagde Bai. Og hun holdt sig saa brav, Doktor, til F?dselsdagen.

Ja nu holder hun sig ikke brav, Hr. Bai, sagde Doktoren.

Der maatte ingen komme ind til Katinka. Han skulde have fuldst?ndig Ro.

Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men man ku vel muntre hende, sku hun tro, saa hun ikke laa der og gned ?jnene i M?rke.

Madam Madsen kom ind til Sengen.

Der var m?rkt med nedrullede Gardiner. Hvem er det, sagde Katinka fra Puderne.

Det er mig, sagde Madam Madsen.

Madam Kromadsen.

Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der br?ndte.

Naa saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen.

Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt.

Nej-j det ku man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og saa paa Katinkas magre Ansigt i M?rke.

Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun.

Det var vel lidt for meget.

Ja, det var vist for meget, sagde Madam Madsen

Det kogte mer og mer op i hende, mens hun sad i det triste M?rke foran det stakkels blege Ansigt i sine Puder.

Ja, det ku man vel kalde det, sagde hun igen.

Han havde ogsaa ligegodt fortjent det.

Og hidsigt fortalte hun det hele: om Bai og om sin G?stestuepige og hvorl?nge det havde varet.

Men fra et kom Gusta da heller ikke med helt Skind.

F?rst havde Katinka slet ikke forstaaet hun var saa tung og mat.

Saa begreb hun som et Lyn og slog ?jnene op et Nu paa Madam Madsens Ansigt.

Og for saadan En slider en anden sig ihjel, sagde Madam Madsen.

Hun tav og ventede, Katinka skulde sige noget.

Men Katinka laa ubev?gelig. Et Par Taarer gled kun frem paa hendes Kinder.

Ja, ja, sagde Madam Madsen i en anden Tone, en anden var vel ikke stort klogere.

Madam Madsen var gaaet.

Marie, sagde Katinka: Tag fra, at her kan blive lyst.

Marie tog Gardinerne bort, saa Dagslyset faldt ind over Sengen.

Hvorfor gr?der Fruen? sagde hun.

Katinka laa vendt mod Lyset.

Er det Brystet, sagde Marie.

Nej, nej, sagde Katinka. Jeg har det godt.

Hun blev ved at gr?de, lydl?st og lykkeligt.

Graaden stilnede og hun laa hen i den samme Stilling, mat, i en ubeskrivelig Fred.


* * * * *

Det blev Efteraarets sidste Solskinsdage. De lyse Formiddage laa Katinka derinde med den fulde Sol over sin Seng. Hun digtede saa mange lykkelige Dr?mme, mens hendes H?nder sagte gled frem og tilbage over det solvarme T?ppe.

Fruen ser saa godt ud, sagde Marie.

Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne ?jnene og laa stille igen, i Solen.

Imorgen vil jeg op igen, sagde hun.

Det kan jo Fruen.

Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun.

Hvis jeg maatte komme ud imorgen.

Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.

Havde den Blade endnu, Hylden og Roserne og Kirseb?rtr?et.

I fjor stod de i Blomst et Blomsterflor.

Hele Byen fik til Syltning, mens Fruen var v?k, sagde Marie.

Det hvide Flor.

Katinka blev ved at tale om Haven. Hvert ?jeblik sagde hun: Tror De, han gier mig Lov at jeg faar Lov.

Maaske naar Solen skinner.

Doktoren kom ikke, og om Eftermiddagen maatte Marie gaa ned for at sp?rge.

Det blev m?rkt f?r Marie kom tilbage. Katinka laa uden Lys. Hun ringede med den lille Klokke ved Sengen:

Er hun ikke kommet? sagde hun.

Hun maa dog gaa Vejen, sagde Bai.

Hvor det varer l?nge, sagde Katinka. Feberen hedede hendes Kinder.

Hun laa og h?rte efter hver D?r der gik.

Nu gik K?kkend?ren, sagde hun.

Det var en Mand med Koste.

Hun kommer aldrig, sagde Katinka.

Vi faar dig syg igen, sagde Bai.

Hun laa stille, og ringede og talte ikke mer. Saa h?rte hun Marie gaa med Kontord?ren og blev liggende, med bankende Hjerte under T?ppet, uden at sp?rge.

Hvad sagde han? sagde Bai derude.

Ja, en halv Timestid i Middagstiden, sagde Marie, naar Solen skinnede.

Sover Fruen?

Jeg tror det.

Marie listede ind. Katinka blev liggende lidt:

Er det Dem, sagde hun.

Ja, Fruen ku gerne komme lidt op og sidde i Solen, sagde han, ved Middagstid.

Katinka svarede ikke straks. Saa tog hun Maries Haand:

Tak, sagde hun. De er saa god, Marie.

Hvor Fruens Haand br?nder.

Katinka havde Feber om Natten; hun laa med skinnende ?jne og sov ikke. Men hun v?kkede f?rst Marie henimod Morgen.

Det blir klart, sagde hun.

Se efter Vejret, sagde hun.

Se ud af K?kkend?ren, sagde Katinka fra Sengen. Der kommer altid Skyerne.

Der var ogsaa klart fra K?kkend?ren.


* * * * *

Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka. Hun st?ttede sig langs V?ggene i Gangen, hen til Perrond?ren.

Hvor det er varmt, sagde hun.

Nu kommer Trappen Saa det gik.

Det var tungt at gaa paa Gruset. Hun lagde Armene op om Maries Skulder: Man er saa tung i Hovedet, sagde hun.

Hun standsede ved hvert tredje Skridt og saa ud over Markerne og over mod Skoven. Det var som Solen lagde Lys paa hvert eneste broget Blad.

Katinka vilde hen til Perronlaagen. Hun stod lidt og l?nede sig:

Hvor den er smuk, sagde hun, vores lille Skov.

Katinka saa langt hen ad den solbelyste Vej: Der omme staar Milestenen sagde hun.

Hun vendte Hovedet og saa ud over Markerne og Engene og den lyse Himmel:

Ja, sagde hun, Stemmen l?d ganske sagte, her er saa smukt.

Marie gik og t?rte ?jne, naar Fruen ikke saa det.

Men hvor Bladene falder, sagde Katinka. Hun vendte sig og gik et Par Skridt alene.

De kom ind i Haven.

Katinka talte ikke mer. De kom ned om Pl?nen til Lysthuset.

Hylden, sagde hun blot.

Her maa jeg sidde, sagde hun. Marie lagde T?pperne om hende, og sammenfalden saa hun tavs ud i den sollyse Have.

Kirseb?rtr?ernes Blade laa gule over Pl?nen; et Par smaa Roser blomstrede endnu.

Marie vilde plukke dem.

Nej, sagde Katinka: det er Synd lad dem sidde. Hun sad igen. Hendes L?ber bev?gede sig, ligesom om hun hviskede.

Her sad Huus helst, sagde Marie. Hun stod ved Siden af B?nken.

Katinka fer sammen. Saa sagde hun og smilte stille:

Ja, her vilde han gerne sidde.

De gik igen.

Da de kom til Laagen, stod Katinka lidt stille. Hun saa tilbage, ind i Haven:

Hvem mon der nu skal gaa derinde? sagde hun.

Hun var saa tr?t. Hun st?ttede sig tungt til Marie og inde i Gangen tog hun til V?ggene.

Luk Bagd?ren op, sagde hun, at jeg kan se Skoven.

Hun kom derhen og hun stod et ?jeblik l?net til D?rstolpen og saa ud mod Skoven og Vejen.

Marie, sagde hun, jeg vil ogsaa se Duerne.

Katinka kom ikke op l?nger. Kr?fterne forlod hende mer og mer.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11