Bang Herman.

Ved vejen





Nedsat Pris nedsat Pris min Dame, raabte Professoren ned til Katinka, han t?rte Sveden af sig med det s?lsomme Lommet?rkl?de tyve ?re med K?reste.

Katinka gik hurtigere, saa Bai knap kunde indhente dem.

Folk begyndte at blive gladere. Slingrende Karleklynger l?b syngende ind paa Pigeraderne, som opl?ste sig med Hvin; og Parrene begyndte saa smaat at k?res langs ad Teltgaderne.

Der stod en sv?r St?j ud af Bev?rtningsteltene og oppe fra den brun?jede, hvor Cognacen gik til Vaflerne.

De tre Politibetjente haltede af ved Stokke. Det var letsaarede fra Krigene, og de holdt sig sammen for at h?vde Ordenen: rundt om bag Teltene og i Klyngerne h?rte man Latinernes pludselige Fingerpiben skingre gennem St?jen.

Det m?rknedes mer og mer, mens Katinka og Huus gik ned langs Teltene og k?bte.

I Teltene t?ndte de allerede Staldlygter, som lyste sparsomt ned over Hjerter og Honningkager. Madammerne bag de h?je Diske polerede Honningkagerne med den flade Haand, saa de skinnede, og langede dem ned til Huus og Katinka paa en lang Skovl.

Bai kom til og k?bte ogsaa.

Huus havde k?bt Katinka en lille japanesisk Bakke i Markedsgave. Hun gav ham en Honningkage.

Hva, sagde Bai. Gier du Huus Honningkage Gi ham et Hjerte.

Madam, raabte han op. Et Hjerte her.

Et Hjerte min Herre med Vers.

Bai, sagde Katinka.

Vi faar en Byge, sagde Huus bagved dem.

Satan heller. Bai vendte sig fra Disken.

De f?rste Draaber faldt: Det blir en Skylle, sagde Bai.

Der er Ly i Panoramaet, sagde Huus.

Ja. Katinka tog Bais Arm. Kom, sagde hun.

Der var en Renden til alle Porte. Koner og Piger slog Sk?rterne over Hovedet og l?b af med Lommet?rkl?derne i Firkant over de nye Hatte.

Hej, hej, sagde Bai, nu kommer sgu Klokkerne frem.

Pigerne stod rundt i Portene, blaastr?mpede og med de islandske Uldklokker om Stolperne.

De Handlende halede Varer ind og svor og bandede. Latinerne f?r skingrende afsted og lod sig gennembl?de.

Her er et, sagde Katinka.

Hele Italien, mit Herskab, for halvtreds Manden var h?s og pakket i Uldt?rkl?der tre Gange v?rsagtig

Hvor det skyller, sagde Katinka. Hun stod under Teltaabningen og rystede sig og saa ud.

Vandet kom som fra Sluser. Der var allerede Oversv?mmelse over det halve Torv. De letsaarede l?b haltende rundt under Paraplyerne og l?ftede Rendestensbr?dder.

Rundt under Telte og i Porte stod det halvvaade Kvindek?n og saa defekt ud.

Inde i Panoramaet var der tomt og ganske stille. Man h?rte Regnens tunge, ensformige Fald mod Taget, og saa var det blevet saa k?ligt.

Det var, som Katinka aandede op efter al Larmen.

Hvor det g?r godt, sagde hun.

Det er Landsdele, sagde Bai, som var begyndt at kigge i Gluggerne.

Det blaa Vand, sagde han og gik videre. Han foretrak at gaa ud i Forstuen for at se, hvad der kunde vise sig under de islandske Nederdele.

Katinka blev siddende. Hun f?lte sig som nyf?dt herinde, alene med Huus i Stilheden, under den faldende Regn.

De spiller ikke, sagde hun.

Nej for Regnen.

De h?rte begge efter Regnens Fald.

Den St?j, der dog var, sagde hun.

Katinka vilde helst v?re blevet siddende der, stille, og have lyttet efter Regnen. Men hun rejste sig dog: Er det Italien, sagde hun.

Han sagde det.

Hun saa ind af en Glug: Ja, sagde hun, det er Italien.

Der var kunstigt Lys derinde foran Billederne, der straalede i st?rke Farver.

Hvor det er smukt.

Det er Golfen, sagde Huus, ved Neapel.

Billedet var ikke slet. Blinkende Sol laa over Golf og Strand og Stad. Baade fl?j hen over Vandets Blaa.

Neapel, sagde Katinka sagtere.

Hun blev ved at se ind. Huus saa i Gluggen ved Siden af det samme Billede.

Har De v?ret der?

Ja to Maaneder.

At sejle der, sagde Katinka.

Ja til Sorrento.

Sorrento. Katinka gentog det fremmede Navn sagte og dv?lende.

Ja, sagde hun at rejse.

De gik ned langs Gluggerne og saa ind paa Billederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt svagere mod Taget tilsidst kun dryppende Draaber.

De saa Rom, Forum og Kolosseum. Huus fortalte derom.

Det er saa storartet, sagde Katinka, at man bliver bange.

Jeg holder mest af Neapel.

Udenfor begyndte Lirekasserne at spille, Karussellerne ringede. Katinka havde n?sten helt glemt, hvor hun var.

Det regner vist ikke mer.

Nej, det er ovre.

Katinka saa sig om i Rummet: Saa venter Bai, sagde hun.

Hun gik tilbage, og hun saa endnu en Gang ind over Bugten ved Neapel med de ilende Baade.

Bai kom ind og sagde, at Gaden igen var overgivet til den planm?ssige F?rdsel.

Saa gaar et vel til Skovs? sagde han.

De gik. Luften var k?lig og renset. Store glade Flokke drev henad Vejen mod Skoven.

Tr?erne og Tj?rneh?kken duftede, efter Regnen.

Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen t?ndte man de kul?rte Lamper paa ?reporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle B?nkene langs Vejen var fulde. I ?mme Stillinger sad de og k?redes forborgent.

De begyndte at h?re Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer.

Nu skal vi tr?de Dansen, sagde Bai.

Udenfor Danseestraden var der fuldt af halvvoksne Kn?se og Piger, som saa til ind over R?kv?rket. Inde paa Gulvet stampede de Trippevals, saa det dr?nede.

Kom, Tik, sagde Bai, vi aabner Ballet.

Bai dansede voldsomt og blev ved ud og ind mellem Parrene.

Bai dog, sagde Katinka, hun var aandel?s.

Man kan svinge den endnu, sagde Bai. Han dansede forkert i Vrikketakt.

Bai dog.

Man ka faa hende varm endnu, sagde Bai. De kom hen til Huus.

Nu maa man holde sig i ?velsen, sagde han og Slog H?lene sammen som paa Klubballerne, og r?re Damerne.

Katinka f?lte sig saa trykket ved Bai.

Bai er saa kaad, sagde hun, da han var gaaet.

Vil De danse engang med mig, sagde Huus.

Ja om lidt lad os vente lidt.

De saa Bai vrikke l?s med en fyldig Bondepige i Fl?jelsliv.

Lad os gaa lidt, sagde Katinka.

De gik ud af Estraden, et Stykke henad Vejen, hvor Musiken var d?et hen.

Katinka satte sig: S?t Dem, sagde hun. Man blir saa tr?t.

Der var saa stille i Skoven. Kun et Par l?srevne Toner kom nu og da henimod dem. De sad tavse. Huus rodede med en Pind i Jorden.

Hvor er hun nu? spurgte Katinka med ?t. Hun sad og saa ned for sig.

Hun?

Ja Deres Forlovede.

Hun er gift Gud ske Lov.

Gud ske Lov?

Ja man synes dog altid, man havde et Ansvar naar hun nu, der, sad hen.

Det kunde De da ikke g?re for.

Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem.

Hun holdt af mig, sagde Huus, det v?d jeg nu.

Katinka rejste sig. Har hun B?rn? sagde hun, de var atter et Stykke henad Vejen.

Ja en lille Dreng.

De talte ikke mer, f?r de kom til Estraden. Skal vi saa danse, sagde Katinka.

De smaa Lygter var t?ndt rundtom og gav kun sparsomt Lys ned over B?nkene langs Siden. Parrene svingede ud i Lyset og igen tilbage i M?rket; inde paa Gulvet var det hele noget uroligt sort noget, der gled ud og ind.

Huus og Katinka begyndte at danse. Huus dansede roligt, f?rte sikkert. Det var Katinka, som kom hun til Hvile her i hans Arm.

Hun h?rte det altsammen Musik og Stemmer og Trampen som noget ganske fjernt, og f?lte kun, at han f?rte hende saa sikkert, ud og ind.

Huus blev ved at danse paa den samme stille Maade. Katinka m?rkede sit Hjerte banke, og at hendes Kinder br?ndte. Men hun bad ham ikke holde op og talte ikke.

De blev ved at danse.

Ser man Himlen, sagde Katinka pludseligt.

Nej, sagde Huus, Tr?erne skygger.

Saa Tr?erne skygger, hviskede Katinka.

De dansede.

Huus, sagde hun; hun saa op paa ham, og vidste ikke, hvorfor hendes ?jne blev fulde af Taarer, jeg er tr?t.

Huus stansede og v?rnede om hende med Armen gennem Tr?ngselen.

Vi morer os, sagde Bai. Han snurrede forbi dem ved Indgangen.

De traadte ned ad Trinet og gik henad en Sti.

Det var ganske m?rkt mellem Tr?erne; det var, som det var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstrende Tj?rne sendte en gennemtr?ngende Duft imod dem.

Rundt mellem Tr?er og Underskov hviskede og r?rte det sig, og omslyngede Par gemte sig paa B?nkene i M?rket.

Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka kom.

De vendte om.

Ja, sagde Bai, saa gaar vi hen til Skrigepotterne. Der er nogle Sangerinder herhenne i Pavillonen nette Piger, siger de.

Jeg skal bare f?rst trippe Afsked med den lille Landdame derhenne.

Sving De Katinka en Gang, Huus. At hun ikke sidder stille.

Huus lagde Armen om Katinka, og de dansede igen.

Katinka vidste ikke, om de havde danset et Minut eller en Time, da de gik gennem Skoven henimod Pavillonen.

Fem Damer sang imod dem fra D?ren. De slog med Kvastest?vlerne og holdt to Fingre ind mod Hjertet:

Her komme vi det glade Kompagni mod Mandens Tyranni.

Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. Her ka vi se Damerne.

De satte sig. Man saa knap Ansigterne rundtom for R?g og Dunst. De fem Damer sang om Bajonetter og Uforf?rdethed. Da de var f?rdige, drak de Punch og koketterede ved at putte Rosenblade ind under Brystudsk?ringen og fnise bag nogle sjadskede Vifter.

Nette Piger, sagde Bai.

Katinka h?rte knap; Huus sad med Hovedet i H?nderne og stirrede paa det snavsede Gulv.

En lille Pianist, der lignede en Gr?shoppe, sprang over et Klaver, som om han vilde spille med sin tynde N?se.

Damerne sk?ndtes om, hvem der skulde.

Det er dig, Julie, blev der hvisket arrigt bag Vifterne. Det v?d Gud det er Julie.

Skorstensfejeren, sagde Julie h?jt ud over Folk.

Den er forbudt skreg et Par Damer bag Vifterne ned til Pianisten S?rensen, hun synger, hvad der er forbudt.

Nede i Salen slog de med Glassene.

Pyh, fordi Josefine ikke ka synge den.

Damen Julie sang Skorstensfejeren:

Skorstensfejeren August har til Vaabenskjold en Kost.

Bai dundrede, saa han var n?r ved at slaa Toddyglassene s?nder:

Hva sier du, Tik, sagde han.

Katinka f?r sammen, hun havde slet ikke h?rt efter. Jo, sagde hun.

Kvik, sagde Bai, kvik. Han klappede igen.

Romancesangerinden Fr?ken Mathilde Nielsen, raabte Fr?ken Julie.

Romancesangerinden Fr?ken Mathilde Nielsen var langsk?rtet og h?jtidelig. De andre Damer sagde: Mathilde har Stemme. Mathilde var faldet som Barn og havde fl?kket N?sen.

Hun lagde straks under Forspillet Haanden paa Hjertet:

Det var Sangen om Sorrent.

Hvor den h?je og dunkle Pinie Laaner Skygge til Bondens Vigne, Hvor ved Golfen Orangelunden Dufter liflig i Aftenstunden; Hvor ved Stranden Baaden gynger,

Hvor i Byen glade Klynger Gaar i Dansen, mens de synger, Synger h?jt Madonnas Pris. Aldrig, aldrig, jeg forgjetter Disse Dale, disse Sletter, Disse maaneklare N?tter, Napoli dit Paradis.

Fr?ken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende Toner.

Da Sangen var endt, applavderede Damerne ved at slaa med Viften i de flade H?nder.

Romancesangerinden Fr?ken Nielsen takkede bukkende.

Tror jeg ikke, Tik vander H?ns over Foredraget, sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i ?jnene.

De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.

Over Kirkegaarden, sagde Katinka.

Ja det er den nemmeste Vej og der er k?nt.

Katinka og Huus gik sammen, og de fulgte efter Bai. De kom ud af Skoven og gik gennem en All?. St?j og Musik svandt bort bag dem.

Ja, sagde Bai, en bev?get Dag en godt anvendt Dag. Han blev ved at snakke op: om Dansen saa det sk?r, de Landsbyb?rn og Damerne Fr?ken Julie, frisk Pige i St?vlerne, k?k Pige og Marie naa vi vil faa at se, hva den har staaet paa jeg kender hende.

De to andre talte ikke. Ingen af dem h?rte efter heller. Der var saa tyst, at de h?rte deres egne Skridt paa Jorden. For Enden af All?en ragede Kirkegaardens Jernport op med sit store Kors.

Men Bai, sagde Katinka.

Tror du, her er Sp?gelser, sagde Bai. Han aabnede Sidelaagen.

De gik ind. Katinka tog Huus Arm i Laagen. Kirkegaarden laa i D?mringen som en stor Have. Roser og Buksbomh?kke og Jasminer og Linde duftede tungt, og graa og hvide Sten ragede op mellem H?kkene.

Katinka tog saa fast om Huus Arm, mens de gik.

Bai gik i Forvejen. Han travede langs Busketterne og slog ud med Armene, som om han vilde jage H?ns op.

Katinka stansede: Se dog.

Der var hugget ud gennem Tr?erne, saa man saa ned over Markerne til Fjorden. D?mringen sv?vede som et Sl?r over det dunkelblanke Vandspejl, stille og dr?mmende.

Det var tyst, som om Livet var d?et ud under den duftfyldte Luft Ubev?gelige stod de t?t ind til hinanden.

Langsomt gik de videre. Katinka stansede af og til og l?ste Indskrifterne paa Stenene, der lyste frem i D?mringen. Hun l?ste dem, Navne og Aar, med sagte og sk?lvende Stemme.

Elsket og savnet.

Elsket ud over Graven.

K?rlighed er Lovens Fylde.

Hun traadte n?rmere og l?ftede H?ngepilens Grene: Hun vilde l?se Navnet paa Stenen.

Saa raslede det bag Pilen.

Huus, sagde hun og tog krampagtigtom hans Arm.

Noget satte flygtende ud over G?rdet.

Det var et Par Mennesker, sagde Huus.

Hvor jeg blev bange, sagde Katinka, hun holdt H?nderne for Brystet.

Hun blev ved at gaa t?t ind til ham, mens hendes Hjerte bankede.

De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og da, og Katinka f?r sammen.

Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som til et Barn. Katinkas Haand sk?lvede under hans.

Bai stod ved Enden af Gangen.

Er I der, sagde han.

Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernh?ngslet efter dem.

Ude i All?en tog Bai Huus til Side:

Det er sgu dog en Skandale, sagde han at det skal eksistere en Vanhelligelse af det hellige Sted Ki?r havde jo sagt mig det hvordan det var med de R?vere.

Men jeg troede sgu ikke, at det var muligt.

Ikke en Gang at hae F?lelse for D?den D?dens Have f?j for Satan.

Man ka, Fanden tae mig, ikke en Gang v?re i Fred paa B?nkene.

Huus kunde have slaaet ham.


* * * * *

De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og ?de. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte.

V?rtshuslarm tr?ngte ud i Gaden. S?vnige og duknakkede drev man parvis hjem.

I Hotelporten kom Marie til Syne. Hun var s?vndrukken og mat.

Katinka ventede ved Vognen. Rundtom blev der sp?ndt for og k?rt afsted. Nattergalene sang h?jt ud i Gaarden,

De kom til S?de. Bai vilde k?re og sad med Marie.

Oh du min Valdemar! Jeg elsker dig.

De holder ud, sagde Bai.

De k?rte gennem Natten; forbi Skoven; frem over de flade Marker.

Marie hang, sovende, krumb?jet over Kurven i sit Sk?d. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai.

Hoho mine Dyr

Naa saa langsomt

Og der blev stille som f?r.

Bai vilde hae en Opmuntring og fik purret til Marie, til hun fandt en Portvinsflaske.

Vil I hae? sagde han.

Nej Tak, sagde Huus.

Det er sgu Uret, Bai tog Flasken fra Munden. En Mave maa hae noet mod Nattekulden.

Bai tog en Slurk til. Det l?rer man i Felten, sagde han.

Han begyndte at tale om Preusserne og Krigen.

Godmodige Folk, sagde han, taet ?n for ?n sv?re ?dere sv?re ?dedolke men gode Hjerter rigtig gode Hjerter ?n for ?n men i Korpset Satan staa i dem.

Ingen svarede. Marie nikkede igen.

Katinka ?nskede blot, at han dog vilde tie.

Men sv?re ?dere, sagde Bai igen.

Han begyndte at blive patriotisk og talte om gamle Danmark og et blodigt Banner. Saa faldt han hen i tavse Betragtninger, da ingen svarede.

Man h?rte kun Hestenes Larm i Selet?jet. Nu og da galede en Hane over Markerne.

Tag Sjalet paa, sagde Huus, det er koldt.

Varsomt lagde han det blaa Sjal om Katinkas Skulder.

Lidt efter lidt gryede Dagen over Markerne.


* * * * *

Der gies vel Frokost, sagde Bai. De var hjemme og stod utidige paa Trappen i den graa Morgen.

Ja, hvis du vil, sagde Katinka.

Men Huus maatte hjem. Det var den h?je Tid.

Naa sagde Bai som De vil, han gabede og gik ind. Marie var sl?bt af med Kurvene.

Huus og Katinka blev alene. Hun l?nede sig til D?rstolpen. De tav lidt.

Saa Tak for idag, sagde hun. Det kom sagte og usikkert.

Som om det ikke var mig, der skulde takke. Det kom som et Udbrud, og i et Nu havde Huus grebet hendes Haand og kysset den to Gange, tre Gange med hede L?ber.

Og var tilvogns og borte.

Hva Pokker tog ham, sagde Bai og kom ud. Er han v?k?

Katinka stod paa samme Plet: Ja, sagde hun, han k?rte.

Hun st?ttede sig til D?ren og gik stille ind.


* * * * *

Katinka sad ved det aabne Vindu. Dagen var brudt frem. L?rker og alle Fugle jublede over den vide Eng. Der var fuldt af Sang og Sol og Kvidren over de sommerlige Marker.

IV

L?nkehunden sov i den hede Gaard og lod sig ikke v?kke. Et Par skurede B?tter var stillet til T?rring i Solen.

Katinka aabnede Gangd?ren; man h?rte kun Fluernes Summen gennem de lyse, k?lige Stuer.

Hun gik ind gennem Havestuen ud i Haven. Der var ikke et Menneske og ganske tyst. Paa Krocketpl?nen laa Kugler og K?ller forladte. Rosenbuskene hang i Heden.

Er det Dem, lille Fru Bai. Det kom halvsagte fra Lysthuset og Fru Linde nikkede: Ja, Linde l?ser jo Pr?ken.

De er ude i Baghaven allesammen Ki?rs kom jo, et helt L?s med deres Fremmede Og det er jo ubelejligt, naar Linde l?ser Pr?ken.

Er Ki?rs her? sagde Katinka.

Ja de kom her til Kaffe de er i Baghaven og den nye Doktor ogsaa Og De, som har v?ret til Marked Huus fortalte om det.

Ja det var en dejlig Dag, sagde Katinka. Hun havde ondt ved at faa Ordene frem, saadan bankede hendes Hjerte.

Gamle Pastor Linde kom frem i Haved?ren. Han havde Lommet?rkl?de om Hovedet. Lommet?rkl?derne kom frem hver Fredag Aften, naar Pastor Linde begyndte at l?se paa sin Pr?ken.

Er det lille Fru Katinka, sagde han. Og De har det godt?

Gamle Pastor kom hen i Lysthusd?ren. Han vilde h?re om Markedet.

Katinka vidste knap hvad hun selv sagde. Mens hun talte, f?lte hun blot en pludselig ubeskrivelig L?ngsel efter Huus.

Ja han er rigtig et godt Menneske, sagde Fru Linde, da Katinka havde talt noget; og Katinka blev blussende r?d.

Ja, sagde gamle Pastor, et rart Menneske.

Han tog Lommet?rkl?det af og lagde det paa Lysthusbordet foran sig. Han blev ved at sp?rge om Markedet: Vore Folk kom hjem henad Morgen, sagde han.

En Gang ska de jo more sig Gamle Pastor smaasnakker, og Katinka svarer uden at have forstaaet et Ord.

Lille Linde din Pr?ken.

Ja, Lille Moer. Ja, lille Frue, siger han, det er allerede blevet L?rdag idag.

Gamle Pastor sjokker af med Lommet?rkl?det i Haanden.

Vil De ikke ned til de andre, lille Fru Bai, siger Fru Linde.

Hvis jeg ikke kan hj?lpe med noget.

Ellers Tak jeg gir dem jo bare, hvad jeg har lidt ?rter og Skinke.

Katinka rejste sig.

Gaa gennem Gaarden, sagde Fru Linde.

Katinka havde ikke set Huus i tre Dage siden Markedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og frygtet hvad hun haabede. Nu skulde hun se ham.

Latter og St?j slog fra Baghaven langt ud over Marken. Katinka aabnede Laagen og gik ind.

Den dejlige Kone kommer, raabte Agnes. De legede Enke paa den store Pl?ne.

Katinka havde kun set Huus, han stod der midt i Klyngen. Hvor han var bleg og saa s?rgmodig ud.

Katinka t?nkte: han har v?ret s?vnl?s ligesom jeg. Og hun smilede til ham frygtsomt, med let b?jet Hoved som en ung Pige.

Hun fik Agnes og de kom til at staa foran Huus.

Aa, pyt, sagde Agnes til Huus, man kender det: De har naturligvis haft T?mmerm?nd Derfor har De v?ret usynlig i tre Dage.

Og vi har ventet Dem.

Igaar vilde Fru Bai slet ikke lade os faa Kaffen, fordi vi skulde vente paa Dem.

Katinka saa ned i Jorden, men hun stansede ikke Agnes. Det var hende, som hun selv fik ham sagt, hvorledes hun havde ventet ham.

Og er det saa en Opf?rsel, naar man skal staa Fadder til et Par ?gte Kropduer, sagde Agnes.

De to andre fik ikke sagt et Ord. Men Katinka f?lte Huus Blik paa sig, og hun blev staaende med b?jet Hoved foran ham.

De blev ved at lege Trold og Enke. Hun saa kun ham. De vekslede kun Legens Ord med halvsagte Stemme. Ingen af dem vilde have kunnet tale helt h?jt.

Katinka vidste ikke, at hendes H?nder i Legen dv?lede i hans og slap dem t?vende.

Der skulde d?kkes til Aften i Lysthuset. Gamle Pastor og Pastor Andersen kom med Louise-?ldst og Lille-Jensen.

Naa, sagde Agnes, saa fik vi da endelig Lugt paa Skinken.

F?r de kom tilbords, havde Louise-?ldst allerede sjippet foran den nye Doktor og vist sin Sk?nhed.

Da alle var kommet til S?de i Lysthuset, raabte Gamle Linde ud af D?ren: Om der ikke var glemt et Par paa K?rlighedsb?nken.

K?rlighedsb?nken var en gammel m?r B?nk mellem to Tr?er nede ved Dammen.

Der er saa rart m?rkt, sagde Fru Linde.

I gamle Dage, sagde Fru Linde, da S?nnerne sv?rmede, da kom der altid et Par dernede fra det vil sige, hver sin Vej her om Lysthuset ja de Dage.

K?rlighedsb?nken var Fru Lindes bedste Tema.

Ja, ja, Linde, der er nogle blevne lykkelige, sagde hun.

Hun begyndte at t?lle op alle dem, som var blevet forlovede i Pr?stegaarden. Den og den og den Det blev en almindelig glad Snakken over hele Bordet om al den Forelskelse og Forlovelse.

Ja den Sommer, da baade Rikard og Hans Beck blev forlovede.

Agnes vidste da, hun havde altid rusket med Laasene, f?r hun aabnede D?rene.

Og N?ddegangen da

Naa, ja man kunde komme til Forstyrrelse.

Der raslede altid noget afsted mellem Grenene.

Fr?ken Horten havde et slemt, gult Sk?rt det skinnede.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11