Bang Herman.

Ved vejen





De gik omkring og saa paa deres Ting, takkende og halvgenerte. Fr?ken Jensen hentede smaa Silkepapirspakker frem fra Spaankurven og lagde dem rundt paa Pladserne.

Marie-Pige kom ind i hvidt Forkl?de. Hun gik rundt med sine egne Presenter i Favnen og f?lte paa Genstandene rundt i Krogene.

Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Tr?et br?ndte stadig i sin Krog.

Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys paa Tr?et.

Bai halvk?mpede med S?vnen og sagde:

Man blir skakmat af den Festiv?ren, Fr?ken Jensen, al den Julegl?de m?tter, sagde han.

De var alle d?sige og saa paa Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.

Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebr?dtet.

De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Tr?et, og var meget s?vnige.

De var blundet ind et ?jeblik og f?r sammen op i Skr?k ved en Knitren i Tr?et. Der var Ild i en Gren.

Det er snart br?ndt ned, sagde Katinka og slukkede.

Lysene begyndte at br?nde ned et efter et, og Tr?et blev m?rkt. De sad, helt vaagne igen, og saa paa det slukkede Tr? kun et Par Lys br?ndte svagt endnu.

De blev begge grebet af den samme stille S?rgmodighed ved at se paa de sidste smaa Lys, det var, som de kun fremh?vede det m?rke, d?de Tr?.

Fr?ken Jensen begyndte at tale. F?rst h?rte Katinka knap, hvad det var, hun sagde, hun blev i sine egne Tanker om dem hjemme og saa Huus.

Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde t?nkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden.

Hele Tiden

Hun nikkede til Fr?ken Jensen og lod, som hun h?rte til.

Fr?ken Jensen talte om sin Ungdom og dumpede pludseligt ind i at fort?lle sin K?rlighedshistorie. Hun var allerede helt inde i Fort?llingen, da Katinka m?rkede det og undrede sig over, hvordan Fr?ken Jensen kom til at fort?lle det nu og til hende.

Det var en ganske simpel Historie om en K?rlighed, som ikke var blevet geng?ldt. Hun havde troet, det var hende, og saa var det hendes Veninde.

Fr?ken Jensen talte halvt sagte, i en og samme, stille Tone, Lommet?rkl?det havde hun fremme, og en Gang imellem sn?ftede hun lidt og f?rte det hen over Kinderne.

Katinka blev lidt efter lidt r?rt. Saa t?nkte hun paa, hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som ung. Maaske havde hun alligevel haft en net lille Figur.

Og nu sad hun her forladt og alene.

Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Fr?ken Jensens H?nder og klappede dem sagte.

Den Gamle gr?d st?rkere under hendes K?rtegn. Katinka blev ved at klappe hendes H?nder.

De sidste Lysstumper br?ndte ned, og Juletr?et stod helt m?rkt.

Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Fr?ken Jensen, hvad for Snarer de end l?gger for hendes Fod.

Fr?ken Jensen var igen landet ved Pr?sten og hans Ord.

Katinka slap Fr?ken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Tr?.

Bai slog D?ren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus.

Lamperne, Marie, raabte Katinka og l?b ind i Kontoret med Pakken.

Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting.

Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade at br?nde.

Men dette var meget finere.

Og hun blev ved at staa med Sjalet.

Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle et Par Snapse af den ?gte Rom i Theen.

Lille-Bentzen blev saa salig, at han l?b over paa sit Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet paa mange Stumper Papir, bag paa gamle Tariffer og Regnskaber.

Han l?ste h?jt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter. Katinka sad og smilte med Huus fine Sjal om sig.

Fr?ken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen fl?j halvflov ud i K?kkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte.

De maatte alle hj?lpe til at faa Bel-ami v?kket, da Fr?ken Jensen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade v?k fra sit T?ppe. Bai traadte den paa Halestumpen, da Fr?ken Jensen vendte sig.

Lille-Bentzen skulde f?lge hjem. Men Fr?ken Jensen, der var saa r?d som en Hare for M?rke, vilde gaa alene.

Fr?ken Jensen vilde ikke b?re sin Bel-ami, naar nogen saa det.

De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte Gl?delig Jul, Gl?delig Jul ud over H?kken.

Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.

Da Fr?ken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, b?jede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen.

Fr?ken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten.

Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den sk?rende Luft kom ind.

Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskek?rlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften.

Det Skind, sagde Katinka. Hun blev staaende ved Vinduet og saa ud over den hvide Mark i Natten.

Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede D?ren til Sovekamret.

Bentzen gik over Perronen til sit Kammer.

Hun tog Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag H?kken for at se den Begivenhed. Gl?delig Jul, Frue.

Gl?delig Jul, Bentzen.

Der blev lukket et Par D?re, og saa var det ganske stille.

Kun nu og da l?d der en fin Summen i Telegrafens Traade.


* * * * *

Katinka var ude at fodre Duerne, f?r de gik i Kirke.

Det var h?j og stille Luft, og Klokkerne l?d ned forbi Skoven. Rundt paa de hvide Marker saa man B?nderne, som travede af, i Gaasegang, langs de skovlede Stier, til Offer.

De ventede i Flok udenfor Kirken og ?nskede hinanden Gl?delig Fest. Konerne rakte hinanden Spidsen af Fingrene og hviskede.

Saa stod de stille og saa paa hinanden, til en ny kom til i Kredsen.

Bais kom lidt sent, og Kirken var fuld. Katinka nikkede Jul til Huus, der stod t?t ved D?ren, og gik op til sin Plads.

Hun delte Stol med Abels, lige bag Pr?stens.

Kyllingerne Abel forsvandt i Sl?r og fantastiske Slyngninger.

Fru Linde havde ?jne i Nakken paa de store Offerdage. Hun kl?dte sig og Fr?kenen for Offerdagene og Sp?dekalvene.

Fr?kenen gik aldrig i Kirke, naar der var Tallerkenvals i Koret.

De sang de gamle Julesalmer, og lidt efter lidt vandt de alle med, store og smaa. Det l?d saa st?rkt og glad op under Hv?lvingerne. Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide V?gge. Gamle Linde talte om Hyrderne paa Marken og Menneskene, som var idag en Frelser f?d, med tarvelige stilf?rdige Ord, saa der dalede som Enfoldighedens Fred ned over hans Kirke.

Katinka blev i Julestemningen, mens Offertoget gik op om Alteret i en lang Marsch. M?ndene gik stive, tungt i Fliserne og vendte tilbage til deres Plads uden at have fortrukket en Mine.

Konerne rokkede af, generte og r?de i Hovederne, seende stift paa det sammenlagte Lommet?rkl?de.

Fru Linde havde ?jnene ved H?nderne ved Alteret.

Fru Linde havde v?ret Pr?stekone i fem og tredive Aar og siddet til utallige Offerdage. Hun saa paa H?nderne, hvor meget hver lagde.

H?nderne havde ikke samme Bev?gelse, af Lommerne, naar de lagde lidt, og naar de lagde mere.

Fru Linde anslog Offeret til et Middelaar.

Udenfor Kirken traf Bais Huus. Man aandede op ude i den friske Luft, og der blev en stor?nsken Gl?delig Jul igen.

Pastoren kom med Offerpengene i et sammenbundet Lommet?rkl?de, og alle hilste og kniksede. Naa, Fr?ken Jensen, saa ?nsker vi vel hinanden Gl?delig Jul, sagde Gamle Pastor.

Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Ki?r, saa de to gik alene henad Vejen.

Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene havde de Dannebrog ude paa Flagst?ngerne i den h?je Luft.

Rundtom drog Kirkeg?sterne hjem i Flok.

Katinka havde endnu Julesalmerne i sit ?re, hun f?lte alting som i glad H?jtidelighed.

Julen er rar, sagde hun.

Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i Jaet.

Og han sagde det osse rigtig k?nt, lagde han lidt efter til.

Ja, sagde Katinka, det var en rigtig k?n Pr?ken.

De gik lidt.

Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde saa Katinka, for Sjalet.

Ingenting at takke for.

Jo netop jeg blev saa glad. Jeg havde haft n?sten Magen og halvt forbr?ndt det.

Ja, det v?d jeg jo De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom.

Katinka vilde sige: Hvor saa De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ?t blev r?d, og hun for f?rste Gang m?rkede, at de sagde ingenting og s?gte om noget til at faa brudt Tavsheden med.

De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede.

Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde.

De gaar da med ind, sagde Katinka, og b?rer ikke Jul fra Huset.

De stod paa Perronen og h?rte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai.

Huus blev der hele Dagen.

Da Bai satte sig til Bordet, der skinnede med sin Damaskesdug og mange Glasassietter, sagde han:

Ja, man har det godt i sin Familie. Lille-Bentzen raabte:

Ja, da og lo af Forn?jelse.

Huus sagde ingenting. Han sad, som Katinka sagde, bare og saa glad ud af ?jnene.

Og hele Dagen hvilede der en stille Gl?de over Huset.

Om Aftenen spillede de Whist. Lille-Bentzen var Fjerdemand.

I Pr?stegaarden talte de Offerpengene af Papirerne. Fru Linde var skuffet. Offeret var betydeligt under et Middelaar.

Hvoraf kommer det, Linde? sagde hun.

Pastoren sad og saa eftert?nksomt paa de mange smaa M?nter.

Hvoraf kommer det? De Folk tror, vi kan leve som Liljerne paa en Mark.

Fru Linde g?r en Pavse og t?ller for sidste Gang de hele Kroner.

Med Familje, sluttede Fru Linde.

Naa, min Pige, siger Gamle Linde, lad os idetmindste v?re taknemlige for Kapitelstaksten.

Pr?stefr?kenen og Pastor Andersen morede sig med at v?lte M?blerne i Salen: de spillede Gulvkrocket.

Jeg hytter mig for Moer, sagde Fr?ken Agnes. Alle de u?dlere Elementer er i Opr?r hos Moer paa de store Offerdage.


* * * * *

Julen gik.

Katinka syntes ikke, hun havde haft saa rar, hjemlig en Jul siden l?nge, ikke siden hun var hjemme. Ikke, at der skete noget s?rligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Fr?ken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Ki?r og Huus. Fr?knerne Abel var til Eftermiddagstoget og blev ogsaa bedt ind. Og efter Ottetoget dansede de i Ventesalen og sang til.

Noget s?rligt var der ikke. Men det var, som om alting var i saadan en lykkelig G?nge.

Den eneste, der, gnavede lidt, var Huus. Han sad tit og faldt hen i den sidste Tid.

Huus, sagde Katinka, sover De?

Huus f?r helt sammen, som han sad.

Bai blev ganske smittet af det hele Veltilmode i Huset.

Satan til Indflydelse Vejret kan hae, sagde han, naar han stod paa Perronen og havde ekspederet Eftermiddagstoget. F?ler mig sgu forbavsende vel i denne Tid forbavsende vel.

Og hele deres ?gteskab var i denne Tid som forrykket og rykket Aar tilbage. Ikke paa nogen Maade voldsomt eller hidsigt, men fortroligt og forn?jet.

Det var Nytaarsaften hen mod tolv. Bais var oppe for at drikke Aaret ind.

Der l?d et v?ldigt Rabalder mod Plankev?rket.

Hva Pokker, sagde Bai, det gav et Choc i baade ham og Bentzen, der spillede seks og treds, Peter ku gerne spare paa Krudtet.

Det bankede paa Ruden, og Huus Stemme raabte Gl?deligt Nytaar.

Hva Faen er det Huus, sagde Bai og stod op.

Jeg t?nkte det straks, sagde Katinka. Hun havde helt faaet Hjertebanken af Rabalderet.

Bai kom ud og fik lukket op. Huus var i Sl?de.

Men bevares, sagde Bai, kom dog ind og drik paa et.

Godaften, Huus, Katinka kom frem i D?ren. Vi drikker dog Aaret ind, sagde hun.

De bandt Hesten ind i Varehuset, og Katinka gav den Bred.

De drak Aaret ind og bestemte, de vilde blive oppe til Nattoget. Det kom forbi Klokken to.

Spil et Stykke, Tik, sagde Bai.

Katinka spillede en Polka, og Bai brummede til.

Ja, sagde han, man var en sv?r Danser i sin Tid, hva Tik? Han kildede hende ned paa Halsen.

De gik ud paa Perronen. Himlen var m?rk for f?rste Gang i lang Tid.

Det gir mer Sne, sagde Bai. Han tog lidt l?s Sne og tjattede det i Ansigtet paa Lille-Bentzen. Det blev en almindelig F?gtning en Stund.

D?r har vi ham, sagde Bai. De h?rte Toget som en fjern Brusen.

M?rk er en sgu iaften, sagde Bai.

St?jen kom n?rmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom n?rmere og voksede; saa bruste Lokomotivet frem fra M?rket som et stort lys?jet Bestie.

Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.

Klaprende gik det bort, ud i M?rket.

Hm, sagde Katinka, saadan gaar vi ind i Aaret. De havde staaet tavse lidt.

Hun l?nede sig op til sin Mand og str?g Haaret mod hans Kind.

Bai var ogsaa grebet af Situationen. Han b?jede sig ned og kyssede hende.

Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind.

Huus var gram mod Dyret, da han k?rte hjem i Sl?den. Af Pidsken fik det, saa det f?g, og Forbandelser i Tilgift,

M?rkt var det, og der begyndte at komme Storm op.

Katinka kunde ikke sove. Hun v?kkede Bai.

Bai, sagde hun.

Hvad er der? Bai vendte sig.

Det er et slemt Vejr.

Naa, vi er jo ikke tils?s, sagde Bai; han halvsov.

Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai.

Aa, vor Herre bevares.

Bai sov ind igen.

Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var paa Vejen i det Vejr. Det var saa m?rkt og han var dog ny paa Egnen.

Hvor det var m?rkeligt at t?nke sig, at det kun var tre Maaneder, siden Huus var kommet her.

Om han dog ogsaa var hjemme nu Katinka h?rte igen efter Vejret, der tog til Han havde ogsaa v?ret bedr?vet iaften siddet saadan hen hun kendte ham og set forknyt ud Noget maatte der v?re i Vejen.

Noget var der i Vejen i den sidste Tid.

Men naar han bare var hjemme nu saa Vejret tog til.

Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.

Anden Nytaarsdag var der Selskab i Pr?stegaarden.

Den halve Egn arriverede, og der var en Snakken og en Pludren gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid saadan, al Verden fik Tungebaandet l?st, naar de kom i Pr?stegaarden.

Familien Abel m?dte f?rst, da Ordsprogslegen var begyndt. De kom altid forsilde.

Tiden l?ber fra os, sagde Fru Abel. Vi kan aldrig rive os l?s fra Reden.

Naar Fr?knerne Abel skulde ud, gik de fra Middag rundt i Fris?rkaaber og sk?ndtes. Fru Abel maatte kl?de sig paa i sidste Minut og saa altid ud, som om en Storm havde h?rget hende.

De legede Ordsprogsleg, saa der ikke hang en Trevl ur?rt i noget Kl?deskab i Pr?stegaarden.

Fr?ken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benkl?der og bagefter Gr?nl?nder med Katinka til Gr?nl?nderkone.

Dejlige Kone, sagde hun, De er ikke sn?rpet.

De dansede Pingasut, saa Katinka var helt ?r. Fru Bai var saa glad, at hun n?sten var kaad.

Ida-Yngst stod for det andet Parti. Det var mest noget med Harem eller med et stort Badested. Hvor det saa var, blev Ida-Yngst favnet og trykket af en tyndslidt blond Sekondl?jtnant.

I D?rene stimlede de ?ldre sammen og saa til. Udenfor Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Husm?nd og Drengene og grinte ad deres kn?v Fr?ken.

Gamle Pastor Linde gik til og fra:

De morer sig, de morer sig, sagde han og gik hen mellem de ?ldre.

Enkefru Abel saa efter Pastoren; hun sad ved Siden af M?llerens Frue:

Ja, her er livligt.

Ja, sagde M?llerens Frue. Et livligt Pr?stehus. Tonen var lidt streng paa Pr?ste.

Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst v?re fri for at lege med.

M?llerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede paa de nye M?bler. Alt blev ved at v?re nyt.

Paa alle M?blerne var der Ting og Stykker, Fr?ken Helene havde forarbejdet.

Til daglig boede Familien i en Stue, i Gammell?ngen. En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at M?blerne ikke skulde tage Skade.

Fr?ken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Fr?ken Jensen med s?rligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpr?get Smag for Guldprydelser. Til alle Toiletter var hun, inden D?re, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstr?mper.

I Selskab blev hun let forn?rmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt.

Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt.

Moer, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommet?rkl?de.

Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.

Ida-Yngst skal spille med Natkappe og har opdaget, at hendes eget Lommet?rkl?de er lidt defekt.

De er saa ivrige i Legen, siger Fru Abel til M?llerens Frue.

Ordsprogslegen er forbi, og de tager en rask Blindebuk f?r Bordet. Der er en Hvinen i Salen og en Stormen, saa den gamle Kakkelovn nejer sig ved det.

Kakkelovnen, skriger de, Kakkelovnen.

Fl?sk, Fl?sk.

Ida-Yngst er saa udmattet, at hun segner. Hun kan ikke faa Vejret for Hjertebanken: F?l, siger hun og l?gger L?jtnantens Haand ind til sit Bryst, hvor mit Hjerte banker.

Katinka er Blindebuk og bliver svunget, saa hun knap kan staa.

Nej se mig til den dejlige Kone, raaber Fr?ken Agnes.

Fl?sk Fl?sk.

Katinka fanger Huus.

Hvem er det?

Han b?jer sig, og Katinka f?ler paa hans Haar: Det er Huus, raaber hun. Gamle Pastor Linde klapper i H?nderne, at man skal tilbords.

Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med Dem?

Hvor falder det Dem ind?

De er ikke saa glad i den sidste Tid som f?r.

Der er ingenting i Vejen, Fru Bai.

Og jeg, siger Katinka, er netop saa glad.

Ja, sagde Huus, det ser man.

Bai kom fra Spillebordet: Bevares, hvor ser du ud, sagde han.

Katinka lo: Ja, vi har danset gr?nlandsk. Hun gik tilbords med Huus.

Bai snapper Ida-Yngst fra L?jtnanten, der gaar bagefter med Skolel?rerens S?n.

Hansen, siger L?jtnanten, hvem er den Pige?

Aa, Moderen, den sk?ve derhenne med Pastoren, hun sidder paa Aft?gt heroppe paa Gaarden.

Satans Pige, siger L?jtnanten. Hun har sgu et flot Bryst.

Alle kommer til S?de; Pastoren sidder for Bordenden. Han drikker under Maden to Skaaler, for de frav?rende og for den gode Aand i Selskabet. De er blevet drukket med de samme Ord i sytten Aar der i Pr?stegaarden.

Tilsidst faar de Kransekage med Knalderter. Pastoren knalder med Fr?ken Jensen.

L?jtnanten har faaet kilet en Stol ind bag Ida-Yngst. Der er saa sn?ver Plads, at de n?sten maa sidde paa Sk?det.

Man kan ikke h?re ?renlyd, mens de ler og knalder og l?ser Deviser h?jt.

Ja, siger gamle Linde, det er Ungdom.

Huus, det er os, siger Katinka. Hun holder en Knaldert frem.

Huus tager i den: De fik Devisen, siger Katinka.

Huus l?ser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over.

Huus dog, hvad stod der?

Alle Konditorsvende skriver om K?rlighed, siger Ida-Yngst over Bordet.

Fr?ken Ida det er L?jtnanten ska vi to?

Ida-Yngst vender sig igen og futter med L?jtnanten: Gud, hvor er et upassende, raaber hun. Hun faar en Devise om at kysse, som L?jtnanten l?ser op med den lille Knebelsbart lige ind til hendes Kind.

Man flytter Stolene lidt ud fra Bordet, og Damerne vifter sig med Servietterne. De unge er varme i Hovederne af Heden og M?lkepunchen, som gaar rundt i store graa Kander.

En lille blegn?set Student lader Pastor Lindes patriarkalske Hjem leve, og alle rejser sig og skriger Hurra. Den lille Student klinker privat med Pastoren.

De lille r?de Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig?

Man kan have Agtelse for Personerne, siger den lille Blegn?se.

Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja Ja, Ungdommen maa jo hae noet at k?mpe om, ser De, Frue.

Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger n?sten i Armene paa L?jtnanten.

Ja, Deres Vel?rv?rdighed, siger hun.

Ida, min s?de Pige, (min s?de Pige h?rer det ikke), Ida-Yngst, drik et Glas med din Mamma, siger Fru Abel.

Skaal, siger Ida-Yngst: L?jtnant Nielsen hun r?kker ham sit Glas drik med Moer.

Enkefru Abel smiler: Aa aa hvad min Ida-Yngst har for Indfald.

Den lille Blegn?se v?d ikke, om Fr?ken Helene har l?st Schandorph.

Fr?ken Helene l?ser Tasken.

Jeg kalder hele Retningen den ?gteste Frugt af vor m?gtige Brandes af Aandsfriheden.

Brandes, det er jo ham, J?den, siger Fr?ken Helene. Der er ikke blevet anden Forestilling tilbage om Aandsfriheden paa M?llen.

Studenten flyver op i den store Darwin.

Bai har sagt noget, saa Fr?ken Jensen er blevet r?d i Hovedet.

De er saa slem, siger Lille-Jensen og slaar ham over Fingrene.

Men Huus, siger Katinka: man maa jo ta Livet, som det er og.

Og?

Og egenlig er det dog saa lykkeligt.

L?jtnant, raaber Fr?ken Ida: De er styg.

Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede H?nder og nikker.

Skal vi saa sige Moer Tak for Mad, siger han og rejser sig.

Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.

Jeg v?d ikke, om du har set Ida, siger Louise-?ldst til Enkefruen. Man maa gaa i Jorden over hende.

Ida Yngst er f?rste Par med L?jtnanten.

Liv i et, raaber Fr?ken Agnes fra Klaveret. Hun spiller Paa min Kanap? saa det klirrer i Strengene.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11