Bang Herman.

Ved vejen





Der var en Hvisken med Veninderne i alle Kroge og Sysammenkomster hos Levys, hvor de syede det T?ppe, Tinka skulde staa Brud paa foran Alteret og Sang?velser til Salmerne de skulde synge i Koret.

Saa kom Dagen og Vielsen i den pyntede Kirke den var saa fuld, Ansigt ved Ansigt. Oppe ved Orgelet stod alle de unge Piger. Tinka nikkede op og takkede og gr?d igen. Hun havde gr?dt hele Tiden som en Vandhane.

Og saa kom de herover til Stilheden.

I Begyndelsen af sit ?gteskab var Tinka skr?mt og altid ?ngstelig, som om nogen vilde overfalde hende.

Der var saa meget, som hun ikke havde t?nkt sig, og Bai var saa voldsom i meget, hun mest bare led ved og taalte, skr?mt og usikker som hun var.

Hun var ogsaa saa ganske fremmed og kendte slet ingen.

Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere modtagelig, mest saadan lad efterh?ngende, som det laa i hendes Natur.

Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit H?klet?j, og hun saa paa ham, som han sad b?jet over sit Bord Haaret, der kr?llede, faldt lidt ned over hendes Pande.

Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan ind til ham, stille l?nge v?re saadan n?r ved ham:

Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai.

Hun b?jede sin Nakke hen til hans Mund og han kyssede den.

Maa jeg saa skrive, sagde han, og kyssede hende en Gang endnu.

Skriveper, sagde hun og gik fra ham.

Aaret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt.

De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bais Lhombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden Gang.

Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bev?gelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang. Hun var l?nge om hver enkelt Ting; Bai kaldte hende: Kommer imorgen.

B?rn fik de jo ikke.

Da Katinkas Moder d?de, fik de Arven udbetalt. For ene to Mennesker at v?re sad de i Velstand og havde alt i Rigelighed.

Bai holdt af at spise godt, og han tog fra Aalborg megen og god Vin. Han lagde sig noget ud, og han gik rundt i sin Magelighed, mens Assistenten gjorde det meste Arbejde. L?jtnanten lagde han kun an uden D?re.

Et Barn havde han oppe i Byen.

For Satan, sagde han til Ki?r, der var Ungkarl man er jo dog gammel Kavallerist Og Pigen var saa k?len som en Spurveunge.

Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe i Landsbyen, hvor det var i Pleje.

Saadan gik Tiden.

L?se som f?r, da hun var ung Pige, gjorde Katinka ikke mer. B?gerne var jo dog det bare Digt.

I sin Sekret?r havde Fru Bai en stor Pap?ske med mange visne Blomster, Smaabaand og Florsdikkedarer med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det var hendes gamle Kotillonserindringer fra Klubben og sidste Abonnement i Pavillonen, naar der blev danset.

Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner og ordnede det om igen og s?gte at mindes, hvem der havde givet hende det og hvem det.

Hun fandt det ud altsammen, og hun skrev Herrens Navn bag paa hver Kotillonsorden.

Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet.

Det gamle Skrab, sagde han.

Lad det ligge, Bai, sagde hun naar jeg nu har ordnet det.

Og hun skrev videre paa sine Herrenavne.

Hun l?ste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af.

I den ?verste Skuffe under S?lvskabet i Sekret?ren laa hendes Brudesl?r og den visnede Krans af Myrter.

Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det sammen igen.

Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes Vane.

En Gang imellem glattede hun bare med H?nderne over Sl?ret.

Det var begyndt at blive ganske gult, Brudesl?ret.

Men Tiden gik ogsaa. Det var ti Aar siden allerede.

Ja hun var snart en gammel Kone. Hun var fyldt to og tredive Aar.

Godt lidte var Bais paa Egnen. Kendte for gode og g?stfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom over Ilden, naar nogen Bekendt var paa Stationen.

Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var saa grumme ivrig i T?jet.

Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun saa ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store Lhombrer.

Men der skulde v?re et Par B?rn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren De velhavende Folk som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde d?r ensomme hen.

Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Pr?sten.

Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen.

Pr?stens havde haft ti B?rn.

De syv havde Herren gemt som Smaa.

Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var B?rn at begrave i Sognet.


* * * * *

Fru Bai havde h?rt op at spille. Hun sad og t?nkte paa, at hun egenlig skulde staa op og t?nde Lampen. Men saa raabte hun paa Pigen, at hun kunde t?nde, og blev siddende.

Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug paa og d?kkede til The.

Hvad er Klokken? sagde Fru Bai.

Otte-Toget er meldt, sagde Marie.

Det har jeg slet ikke h?rt.

Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i Kontoret.

Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet.

Er der Depesche?

Ja.

Til hvem?

Aa, op i Byen.

Saa skal Ane jo afsted.

Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme og gaa i M?rke.

Lyden, f?rst langt borte, og saa Dr?net, naar Toget gik over Aabroen, og det store Lys, der l?b frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes ?jne med Kondukt?rerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne.

Naar det saa var borte igen og Bruset hend?et, laa alting tyst, ligesom dobbelt stille.

Stationskarlen slukkede Lygterne, f?rst den ene paa Perronen, saa den over D?ren.

Der var ikke andet end Lyset fra de to Vinduer, to smalle Lysbroer ud i det store M?rke.

Fru Bai gik ind.

De drak The, og Bai l?ste bagefter Bladene til en Toddy eller to. Bai l?ste kun Regeringspressen. Han holdt selv Nationaltidende og l?ste Ki?rs Dagblad, som han tog ud af Posten.

Han slog i Bordet, saa Toddyglasset klirrede, naar Modstanderne fik de v?ldigste over N?bbet. Og undertiden l?ste han enkelte S?tninger h?jt og lo imellem.

Fru Bai h?rte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik. Desuden havde hun en Overgang hvor hun var sv?rt s?vnig om Aftenen.

Saa er det vel paa Tiden, sagde Bai.

Han rejste sig og fik en Haandlygte t?ndt. Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.

Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til K?kkenet. Hun v?kkede Marie, der sov siddende paa Tr?stolen.

Godnat Frue, sagde hun s?vndrukken.

Godnat.

Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet. D?r stod de om Natten i en R?kke.

Bai kom tilbage.

Det blir koldt til Natten, sagde han.

Jeg t?nkte det for Roserne jeg saa til dem idag.

Ja, sagde han, de maa d?kkes nu.

Bai begyndte at kl?de sig af inde i Sovekamret. D?ren stod aaben.

Han holdt meget af at gaa l?nge frem og tilbage om Aftenen. Fra Sovekamret til Stuen i st?rkt Neglig?.

Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa Loftskamret.

Fru Bai lagde hvide Stykker over M?blerne og laasede ind til Kontoret.

Kan jeg slukke, sagde hun.

Og hun slukkede Lampen.

Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og l?ste sit Haar op.

Bai var i Underbukser og bad om en Saks.

Pokker saa du blir mager, sagde han.

Katinka lagde Fris?rkaaben om sig.

Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom.

De havde tiet lidt.

Hm, ganske net Menneske hva?

Ja saadan at se til.

Hva sagde Agnes Linde?.

Ogsaa, at han var ganske net.

Hm skrap Mund, det Pigebarn har.

Og Faen v?d, hva for en Lhombre han spiller.

Lidt efter sov Bai.

Naar Bai sov, aandede han st?rkt gennem N?sen.

Nu var Fru Bai vant til det.

Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Fris?rkaaben bort og saa paa sin Hals.

Ja hun var virkelig bleven mager.

Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret.

Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai.

II

Det var de korte Dage.

Saa strid Regn og saa mat Snesjap. Men altid graa Himmel og V?de. Selv Fr?ken Jensens bedste Elever kom i Tr?sko over Markerne til Skolen.

Paa Stationen var Perronen en S?. De sidste Smaablade fra Haveh?kken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Kondukt?rerne l?b om formummede i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under Paraplyen.

Ki?rs S?dvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i Regnkapper.

Forvalter Huus k?rte selv den f?rste Vogn til Stationen. Der var nok at g?re med Fragt og Klarering.

Der er de fra Ki?rs, sagde Bai ind til sin Kone.

Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais.

Medens Fru Bai gik til og fra og d?kkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede S?kkene i Godsvognene. Katinka saa dem l?be forbi Vinduerne. De saa saa v?ldige ud i deres Oliet?j.

Marie Pige sv?rmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit Arbejde.

Hun blev aldrig f?rdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:

Og saadan en R?st han har.

Det var en bl?d, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just havde forliebet sig i den.

Naar Huus var f?rdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.

Ja det er det, jeg siger, sagde Huus og gned H?nderne, hos Fru Bai er der rart.

Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sj?ldent fortalte han noget. Men han gled saa godt i den daglige Smaasnak, muntert, altid ligelig i Hum?r. Og man f?lte det rart, naar han bare var der.

Der kom et Godstog paa den Tid, og Bai skulde paa Perronen at ekspedere.

Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene. De smaasnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang rundt derude i Regnen.

Huus saa til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den sk?d eller om den stod stille, og hvad der skulde g?res med den.

Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordb?rbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.

Katinka spurgte ham til Raads, og de gik rundt og saa til det og til det.

Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at faa at vide, at sp?rge til Raads om og at indrette.

De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt, som det laa for dem begge.

Der var saam?nd ligefrem n?sten altid et og andet, der ventede paa Huus selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa Rugaard solgte S?den.

Fr?ken Ida Abel havde ogsaa tidt ?rinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.

Gud, hvilket Vejr, Hr. L?jtnant.

En Kop Kaffe, Fr?ken lidt indvendig V?de til at staa imod med Huus er inde hos min Kone.

Men er de fra Rugaard her?

Ja, med S?d.

Ida-Yngst havde ikke anet det.

Fra Hj?rneforh?jningen paa Gaarden kunde Kyllingerne holde Rundskue over hele Egnen.

Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne.

Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret.

Hvor skal du hen? Louise-?ldst gik med Krydderpose for Tandpine.

Bringe Brev til Stationen.

Mor Louise hvinte nu vil Ida rende igen. Hm, om du t?nker, du faar malet d?r.

Kommer det dig ved? Ida-Yngst slog D?ren til Sovekamret i paa N?sen af Med-Kyllingen.

Gud bevars, vil du g?re dig latterlig men du taer dine egne St?vler. Det sier jeg dig, Ida.

Mor, si til Ida, hun taer sine egne St?vler altid render hun i mine Knap til Stationen.

Pyh, siger Ida, som er f?rdig med Pandegriflen.

Og mine Handsker maa jeg v?re fri Louise snapper et Par Handsker ud af H?nderne paa Ida. Og der sm?kkes igen med et Par D?re.

Hva var der dog, B?rn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade H?nder fra K?kkenet. Hun har skr?llet Kartofler.

Ida stj?ler mine Kl?er. Fr?ken Louise-?ldst gr?der af Arrigskab.

Enkefru Abel g?r stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til sine Kartofler.

S?de Fru Bai, siger Ida-Yngst i D?ren jeg kommer ikke ind. Goddag, Hr. Huus, jeg ser saa r?dsom ud Jeg kigger blot. Goddag.

Fr?ken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.

Det er, naar det n?rmer sig Jul man har saa r?dsom travlt Aa, De tillader vel, Hr. Huus at jeg kommer forbi.

Fr?ken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.

Men hun sad ikke l?nge. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Fr?ken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt.

Gud, det lille T?ppe.

Fr?ken Abel maatte ud at f?le paa det lille T?ppe.

Aa, Hr. Huus, tillader De Hun skulde igen forbi.

Hun f?lte paa T?ppet.

Moer sier altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.

Enkefru Abel kaldte undertiden D?trene for sine Flagreduer. Men Navnet vandt ikke H?vd. Der var noget ved Louise-?ldst, som absolut udelukkede Begrebet Due.

Og det blev ved Kyllingerne.

Naar Fr?ken Abel var arriveret, varede det ikke saa l?nge, inden Forvalter Huus br?d op.

Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Fr?ken Ida var, sagde han.


* * * * *

Det blev henimod Jul.

Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at bes?rge for Fru Bai, Bai maatte ikke h?re det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.

Katinka syntes ikke, hun havde gl?det sig i mange Aar til Julen, saadan som hun gl?dede sig iaar.

Det laa ogsaa i Vejret.

Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.

Naar Huus havde v?ret i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i M?rkning endnu.

Vil De spille lidt, sagde han.

Aa, jeg kan kun de Par

Men naar jeg nu gerne vil h?re dem Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen.

Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke m?rkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.

Naar hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen sagde noget, til Marie kom med Lampe og Thet?j.

Efter Theen tog Bai Huus med ind paa Kontoret.

Mandfolk maa ogsaa en Gang imellem v?re hos sig selv, sagde han.

Naar de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.

Han havde ogsaa v?ret med i sin Tid da de laa paa Skolen.

Og K?benhavn havde haft Fruentimmer naa det er gaaet tilbage

De sier, de gaar til Rusland nu Ja ka sgu gerne v?re.

Tilbage er et gaaet.

Naar man har kendt Kamilla Kamilla Andersen brav Pige brillant Pige

Tog en s?rgelig Ende med hende, for hun styrtede sig sgu ud af et Vindu.

?rgerrig Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas ?rgerrighed.

Meget ?rgerrig Pige Kendte hende, brillant.

Bai snakkede hele Tiden. Huus r?g sin Cigar og saa ikke s?rlig interesseret ud.

Jeg sp?r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Pr?stegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, sp?rger jeg. Er det godt?

Smaapier, gamle Ven. Smaapier.

Ja-a de gaar til Rusland, sier de kan sgu gerne v?re.

Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han saa paa Uhret.

Det er vel paa de Tider, sagde han.

Aa hva.

Men Huus maatte afsted: Det er dog en Trekvartersvej.

De gik ind til Fruen.

Skal vi ikke f?lge Huus, sagde hun, Vejret er smukt.

Saa gu at faa Benene r?rt.

De fulgte.

Katinka gik ved Bais Arm. Huus paa hendes anden Side, Sneen knasede under deres F?dder henad Vejen.

Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka.

Ja en M?ngde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde v?ret hos sig selv.

Ja, jeg tror det, sagde Katinka.

M?rkeligt er det med Vejret, sagde Huus.

Ja det var Bai den Kulde f?r Jul.

Og den holder Nytaar ind.

Mener De?.

Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende.

Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.

Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Naar de kom hjem, blev hun staaende i D?ren, mens Bai hentede Haandlygten og gik over og saa efter Sporet til Nattoget.

Han kom tilbage. Naa sagde han.

Katinka aandede ud i Luften, langt.

Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen Aande i Luften med Haanden.

De gik ind.

Bai laa i Sengen og r?g en Stump Cigar. Saa sagde han:

Ja Huus er sgu et rart Menneske Men han er en T?rvetriller.

Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo.

Men Bai betroede Ki?r, at han troede sgu ikke, Huus forstod sig noet paa Fruentimmer.

Jeg f?ler ham jo saadan paa T?nderne ser De, sagde han, om Aftenen, naar han er nede hos os men jeg tror sgu ikke han forstaar sig stort paa Fruentimmer.

Naa, gamle Bai, sagde Ki?r, og de slog hinanden paa Skuldrene og lo glad. Alle ka jo ikke v?re Kendere.

Nej heldigvis da og Huus jeg tror sgu ikke.

De blev kaldt ind til Kaffen.


* * * * *

De sidste Dage f?r Jul var der travlt paa Stationen. Der var en Bringen og Henten. Ingen vilde vente paa Postbudet.

Fr?knerne Abel sendte Smaakort med Lyk?nskninger og spurgte om Pakker.

Fr?ken Jensen bragte en Cigarkasse med en hel Stang Lak fordelt som Dekorationer rundt om paa Sejlgarnet.

Mine H?nders Arbejde, Fru Bai, sagde Fr?ken Jensen. H?ndernes Arbejde var til hendes S?ster.

Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igaar.

Det er Terminspengene, sagde Fr?ken Jensen spidst, der er kommet til Huse.

Hun var saa bel?sset, da hun kom hjem.

Jeg tror det nok.

De er da hos Abels Juleaften?

Nej vi boer D?r om D?r, Fru Bai men Abels har altid nok i at huske paa sig selv.

Tidligere har jeg jo altid v?ret hos Lindes, i Pr?stegaarden.

Nej, Abels, sagde Fr?ken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.

Fru Bai bad Fr?ken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem.

Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.

Mathias sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser jeg har maattet be Lille-Jensen her til Juleaften hun ka jo ikke gaa til Lindes.

Naa, for min Skyld Bai hadede det lille Parykstativ ja naar du bare faar Lemmeforsamling.

Bai gik lidt rundt.

Ska hun ikke til Abels, sagde han.

Det er just det de har jo ikke bedt hende, Mathias.

Naa det har de sgu gjort Ret i, sagde Bai, der smed St?vlerne af sig. Naa, det er jo din Forn?jelse.

Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt.

Fr?ken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe.

Hun gjorde Undskyldning for Bel-ami.

Den er jo ellers hos Abels jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels. Men Saften, forstaar De, vilde jeg jo n?dig men den g?r ingen Ulykke den er et stille Dyr.

Bel-ami blev anbragt paa et T?ppe i Sovekamret. D?r blev den. Den led af Sovesyge og gjorde ikke anden Kvalm, end at den snorkede.

Han sover af et godt Hjerte, sagde Fr?ken Jensen, der fik Manchetter og Krave op af Spaankurven.

Bel-ami var kun besv?rlig, naar den skulde hjem. Den havde absolut mistet Smagen for Bev?gelse.

Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem Benene.

Naar ingen saa det, tog Fr?ken Jensen den paa Armen og bar Bel-ami.

De spiste Klokken seks. Tr?et stod i et Hj?rne. Lille-Bentzen var med str?get Hanekam og i Konfirmationsfrakke.

Han spiste som en Ulv.

Bai fyldte stadig Glassene og st?dte til Fr?ken Jensens og Bentzens B?gere.

Naa, Skaal, Fr?ken Jensen.

Skaal, min goe Bentzen det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han. Han blev ved at fylde i.

Lille-Bentzen blev r?d i Hovedet som en Hummer.

Vi drikker jo som i Hedenold, sagde Fr?ken Jensen.

D?ren stod aaben ud til Kontoret. Telegrafen prikkede uafladelig.

Kollegerne ?nskede hinanden Gl?delig Jul langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede.

Hils fra mig, sagde Katinka.

Gl?delig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet.

Ja, sagde Fr?ken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor Tid har oph?vet Rummet, siger jeg saa tidt til dem.

Ved ?bleskiverne blev Fr?ken Jensen livlig. Hun nikkede barnligt til sig selv i Spejlet og sagde Skaal.

Fr?ken Jensen var i en ny Chignon, hun havde for?ret sig selv til Jul. Hun bar nu Haar af tre Nuancer.

Fr?ken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.

Efter Bordet, medens Tr?et blev t?ndt, fors?gte Lille-Bentzen at springe Buk over Marie-Pige ude i K?kkenet.

Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at t?nde. Hun vilde ogsaa nok v?re lidt alene.

Gud v?d, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og t?ndte an med en Vokskerte.

I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord hun havde faaet det sendt fra en S?ster og lagde det hen til Fr?ken Jensen. Der saa saa fattigt ud paa Fr?ken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.

Katinka aabnede D?ren til Kontoret, og de kom ind til Tr?et.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11