Bang Herman.

Ved vejen





Enkefruen forstod ham.

Men man har det forklarede Minde, sagde hun. Og Gensynet.

Ja.

Bai f?rte de to Fingre hen over ?jnene.

De talte om den k?re Afd?de, mens Bai fik sit andet Glas.

Lille-Jensen sad i M?rke ved sit Vindu, for at h?re, naar han gik.

Lille-Jensen var mest i Pr?stegaarden i den sidste Tid.

Hos Abels holder de vist ikke af Forstyrrelse, sagde Lille-Jensen.

Fr?ken Jensen var kommet meget paa Stationen de f?rste Uger efter D?dsfaldet.

En Kvinde hj?lper, hvor hun kan, sagde hun paa M?llen.

Ja, sagde M?llerens Frue.

Fr?ken Helene strakte Benene fra sig og saa paa sine Filtt?fler.

Og den k?re Katinka Fr?ken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes D?d har forv?nt ham.

Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.

Hvad nytter det med en Pige? sagde hun.

Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen Kurv ved Kakkelovnen.

Hun gik lydl?s om og lavede Livretter.

Naar Bordet var f?rdigt, havde hun T?jet paa. Bai bad hende dog endelig blive og spise det Stykke Sm?rrebr?d med sig.

Ja, hvis De hellere vil, at jeg blir, sagde Lille-Jensen.

Det er jo ialfald et levende V?sen, sagde hun beskedent.

Bel-ami kom igen paa Plads, og de spiste.

Lille-Jensen tr?ngte sig ikke paa med Konversation. Hun sad hen som den stille Deltagelse, mens Bai tog til sig af Livretterne. Han havde begyndt at faa sin Appetit igen.

Efter Bordet spillede de en faam?lt Piqu?.

Klokken ti gik Fr?ken Jensen.

Jeg var ved Graven, sagde hun, med en Blomst.

Fr?ken Jensen h?gede Graven.

Hun h?rte Bel-ami hyle, mens hun gik hen ad Vejen hjem. Hun tog den ikke op.

Fr?ken Jensen gik i dybe Tanker. Hun t?nkte paa at s?lge sin Skole.

Hun havde altid bedre passet til en Plads, hvor en Dame med Dannelse var som Fruen i Huset.

Men i de sidste to, tre Maaneder kom Fr?ken Jensen ikke mere ret meget paa Stationen.

Hun satte ikke Pris paa at blive regnet til de Paatr?ngende.

Fru Abel forstod hun ganske simpelt ikke.

Om Aftenen sad hun ved Vinduet for at h?re om han i det hele slap hjem.

Graven plejer jeg, sagde hun paa M?llen.


* * * * *

Satan til Fruentimmer, saa de vimser. Ki?r viftede i Kontoret med sin Hat, som vilde han holde Fluer v?k. Louise-?ldst var smuttet forbi ham i D?ren.

Satan, saa der vimses, sagde Ki?r.

Ki?r skulde til K?benhavn og vilde have Bai med.

Tr?nger sgu til et, gamle Dreng, tr?nger sgu sv?rt til et.

At faa Luft i Lungerne.

Gamle Ungkarl.

Ud paa Keglebanen, sagde han.

Bai kunde sgu ikke bestemme sig til det du saa kort efter.

Men tr?nge til Luft i Lungerne kunde han jo nok.

Otte Dage efter rejste de. Fru Abel og Louise-?ldst pakkede Kuffert.

Bai strakte sig i S?det og sp?ndte sine Armmuskler, da de rullede af.

Paa Rejse, sagde den indiskrete. De krydsede ham paa en Station.

En Junker-Svip To glade Unghaner Den indiskrete lo og sm?kkede Tungen ud med et Knald.

Bai sagde: Ja, vi ska jo ind og se, hvordan den vrikker.

Han slog Ki?r paa begge Kn?ene og sagde igen: Vrikker du gamle.

De rullede af og vinkede til den indiskrete, som raabte efter dem.

De blev paa en Gang meget lystige, brugte dr?je Ord og klaskede sig op og ned ad Benene:

Saa gaar den en Gang igen, en Gang igen, sagde Bai.

Hvad er vi til vi Mennesker, sagde Ki?r.

Adam, du Gamle, sagde Bai.

De lo og snakkede. Ki?r var glad.

Nu kender man dig igen, sagde han: du gamle Lampepudser.

Nu kender man dig.

Bai blev pludselig alvorlig:

Ja, gamle Ven, sagde han, det har v?ret traurige Tider.

Han sukkede to Gange og l?nede sig lidt tilbage i S?det.

Saa sagde han igen i en glad Tone:

Du vi tar Nielsen.

Hvafor en Nielsen, sagde Ki?r.

En lille Fl?jtenant, du, Kender.

Man v?d jo ikke de nye Steder gamle Saa ham i Pr?stehuset Rask Fyr Kender.

Naar der ska v?re Gilde.

De begyndte at gabe og blive mere stille; de sov ind hver paa sit S?de og sov til Frederits.

Der drak de t?t med Kognakker mod Nattekulden.

Bai gik ud paa Perronen. Vogne blev rangerede, og der var en Klokkeklemten og en Signaliseren, saa man h?rte ikke ?renlyd.

Bai stod under en Lygte midt i Stimlen og lod sig puffe til:

Gamle, sagde han til Ki?r og gned H?nderne, mens han saa ned ad Perron og Bane Hva du?

Leben er et, sagde Ki?r.

Damerne svippede rundt op og ned ad Trinene, r?dmossede af S?vnen, under Rejseh?tterne.

Og de Kvindfolk, sagde Bai.

Der blev raabt og klemtet.

Passagererne til Strib-Passagererne til F?rgen.

Med halvelleve Toget var Bai i K?benhavn.

De fandt L?jtnant Nielsen paa en fjerde Sal i Dannebrogsgade. M?blementet var et Kl?deskab med en h?ngende D?r, der blottede en ensom Uniformsvest, og en R?rstol med et Vandfad.

L?jtnanten laa i Bunden af Sengen paa en H?madras.

Feltfod, sagde han. Man har jo sine Kahytter anderswo, Forstander.

Bai sagde, at de skulde se Staden.

Saadan Stederne, sagde han: forstaar De.

L?jtnant Nielsen forstod.

De vil se Markedet, sagde han. Stol paa mig: vi skal se Markedet.

Han kom i Benkl?derne og begyndte at skrige paa en Madam Madsen. Madam Madsen stak et Stykke S?be ind ad D?ren med en n?gen Arm.

Man lever i Familien, sagde L?jtnanten: han skummede Madam Madsens S?be op ad Armene.

De aftalte et Sted, hvor de skulde m?des for at se paa Kasinos Danseben. Og saa ser vi Markedet, sagde Bai.

L?jtnanten pumpede Madam Madsen for ti ?re og k?rte saa sporenstregs ud til Knejpen.

Knejpen var en lille rar ?lhave i Pileall?en, hvor de af Banden holdt til paa Keglebanen og ved Kortene.

Banden var tre Sekondl?jtnanter og to h?rhaarede Herrer fra Landboh?jskolen.

Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved Lhombren, i Skjorte?rmer, med Hattene i Nakken.

Naa Tvillinger, sagde Nielsen.

Gaar en?

Man sp?r den op, sagde den ene af de h?rhaarede og sk?d Skuldrene op.

Sv?vende, mente en af L?jtnanterne.

Meget sv?vende, sagde den anden.

Banden levede paa Ordet sv?vende. Man sagde det en Gang rundt hvert Kvarterstid med s?re Tonefald og smaa Haandviftninger.

Sv?vende

Man maa sp? den op, sagde Nielsen.

Banden sp?dede op med Bajere og Hunk?n.

Jeg har nappet et Par Givere, sagde Nielsen.

Givere hva Satan Nielsen? De h?rhaarede sk?d Hatten bagud.

Et Par ?ldre Givere, Tvillinger.

Tvillingerne slog med ?lflaskerne i Bordet til ?re for Finderen.

De stillede om Aftenen i Kisten, efter at Nielsen havde set paa Danseben med Ki?r og Bai.

Nielsen hentede nogle r?dmossede Piger, som drak Banko med dem og slog de to ?ldre Herrer fra Provinsen koket over Fingrene.

Bai sagde: Pivain og saadan ?ldre Ord fra sine L?jtnantsdage.

De to h?rhaarede taalte aldrig noget. De sad halvlallende og sagde:

Gamle Svineb?rster, og ravede Bai og Ki?r over Skuldrene.

De blev ved at drikke allesammen.

Uf, dog, gamle St?vle.

V?k med H?nderne, Bai blev ?m af den megen Drikkelse.

Bai vidste ikke, hvordan det gik til. L?jtnanterne var pludselig forsvundne med de r?dmossede.

De er fl?jet, sagde Ki?r.

De to Herrer sidder saa alene.

Det var en ?ldre lille Dame, der stak sin N?se hen til Bordet.


* * * * *

Der var gaaet otte Dage.

Ki?r havde Forretninger om Formiddagen. Bai sov mest.

Ki?r kom kjem, ind paa V?relset.

Hva, sover du, sagde han.

Ja, man er sgu uoplagt, sagde Bai og gned ?jnene, paa Sofaen.

Hva er Klokken?

To.

Saa maa vi afsted. Bai kom op af Sofaen. Satan til Strygebr?dt, sagde han. Han var ?m i alle Lemmer.

Han fik sig kl?dt paa.

De skulde ud at se paa Gravsten. Bai vilde k?be Katinkas Gravsten i K?benhavn.

Han havde v?ret hos tre, fire Stenhuggere og havde ikke kunnet bestemme sig.

Ki?r var lidt utaalmodig over at skulle drage rundt med ham mellem alle de Sten.

Det er jo smukt af dig, gamle Ven det er jo meget smukt af dig.

Men hun ligger sgu lige godt.

Bai var halv r?rt, mens han gik rundt mellem alle disse Kors og S?jler med Marmorduer og Englehoveder.

Idag maatte han bestemme sig, den sidste Dag.

Han tog et stort graat Kors med et Par Marmorh?nder, der m?dtes til Haandtryk under Livets Sommerfugl.

Bai stod l?nge foran Korset med de to H?nder og Sommerfuglen.

Smuk Tanke, sagde han og f?rte Fingrene hen over ?jnene: Tro, Haab og K?rlighed.

Ki?r forstod ikke altid, hvad Bai mente, naar han s?rgede.

Ja, net Tanke, sagde han.

De var i det Kongelige om Aftenen.

Efter Theatret skulde de ud paa Broen.

Jeg sier sgu Tak, sagde Ki?r, for at varme B?nke og vente paa det Sl?ng.

Ki?r gik hjem.

Bai drev af alene. De skulde sgu ikke sige, han ikke havde holdt den gaaende til Slut.

Han kom ind i Lokalet. Der var ingen af Banden kommen, og han satte sig oppe paa Galleriet og ventede.

Nej, Tak, han skulde ikke hae noet En Soda.

Han sad og saa ned i Salen gennem Tobaksr?gen paa de otte Piger, som sad paa Tribunen i Kreds, og paa Tilskuerne:

Sgu lutter Drenge.

Skuffens Bedr?vere, t?nkte Bai. Han sad og saa

Drenge, sagde han igen.

Der blev raabt og slaaet med Stokkene dernede: det var en engelsk Danserinde, som energisk slog Sk?rterne op over Hovedet. Bai havde set de Sk?rter flyve hver Aften.

Og han saa n?sten arrigt ned paa Stokkebegejstringen:

Det var noget at trampe for, sagde han.

Han skyllede Sodavandet ned og blev ved at betragte Salen: de otte Piger, der sad som en Rad s?vnige H?ns paa en Pind, og Drengene, der skraalte for at bilde sig ind det var morsomt.

Han havde ventet n?sten tre Kvarter og Banden kom ikke.

Forresten saa han det gerne at de blev borte med deres r?dmossede.

En gammel Jomfru ku man vel hitte selv.

De to Landboer med deres gamle Svineb?rster.

Bai saa over mod den anden Side: et Par unge Herrer gantedes med to unge Piger. Den ene var ung og frisk, med et Par smaa Smilehuller.

Den unge Mand b?jede sig frem og stjal Kys under hendes Sl?r.

Banden blev stadig borte. Og Bai f?lte n?sten noget som Forbitrelse, Forargelse, mens han blev ved at se paa disse to Duer, som n?bbedes.

Der kom sgu ingen.

Naa naar de har flaaet En.

Og Lokalet begyndte at blive tomt. Det tyndede nede paa Gulvet, fra Galleriet forsvandt Par efter Par ved Trappen.

R?gen og ?ldunsten laa tyk og tung over Bordene med de forladte Glas.

Oppe paa Galleriet trippede kun en ?ldre Dame frem og tilbage og nikkede forf?rerisk til Bai.

De havde allerede skruet Gassen halvt ned, og Bai sad endnu med Hovedet i begge H?nder og stirrede paa den ?de og skidne Sal.

Han svor en Ed, da han rejste sig.

Den ?ldre Dame vimsede ved Laagen:

Den Herre er her endnu, sagde hun.

Nej i hede Helvede.

Bai udt?mte hele sin Forbitrelse i det Skub, han gav den ?ldre Dame.

Hva, hvinede Damen saadan behandler man en Dame en Husejerinde.

Ki?r var i Seng:

Naa, sagde han. Morede I Jer?

Bai fik St?vlerne af:

De var der slet ikke, sagde han halvh?jt.

Bagas, sagde Ki?r.

Bai kl?dte sig af uden at tale.

Han laa lidt ved det t?ndte Lys. Saa slukkede han det.

Er man gnaven, Gamle, sagde Ki?r.

Naa Godnat.

Men man begynder at blive gammel, sagde Bai.

Ja, sagde han igen, langsomt. Det er Tingen a et.

Ki?r vendte sig i Sengen: Sludder, sagde han.

Men du taer en for voldsomt, Gamle Man maa hae ?velsen, Unghane og tae en med Ro.

Saa ka man drive den, sagde han.

Behageligt.

Ki?r tav. Lidt efter snorkede han. Men Bai kunde ikke falde i S?vn. Det var, som han lugtede ?ldunst den halve Nat, og han laa og kastede sig.

Den n?ste Morgen, da han pakkede Kuffert, faldt Katinkas Fotografi ud mellem to Lommet?rkl?der.

Det var Fru Abel, som havde givet ham det med.

Hun havde set ?mt paa det og pakket det ind i Silkepapir.

Den k?re, havde hun sagt.

Louise-?ldst, min sidste, havde v?ret arrig: Pyh skal han ikke hae en Spilledaase med.

Til at spille de k?re Melodier.

Louise, min sidste, havde en slem Vane til at vr?nge efter sin Mamma, naar noget gik hende imod.

Enkefruen havde stille lagt Portr?ttet ned mellem de to Lommet?rkl?der.

Han skal hae det Stykke af Hjemmet med.

Bai tog Portr?ttet op fra Gulvet og sad og saa paa det med sv?mmende ?jne.


* * * * *

Familien Abel var paa Stationen for at tage imod Bai. Stuerne var Paaske-rene og skinnende. Med hvide Gardiner og Reng?ringsluft.

Bai sad tilbords i Sofaen:

Man kommer hjem til sin Huslighed, sagde han.

Hjemme i Reden.

Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen.

Enkefru Abel havde vaade ?jne af at sidde og se k?rligt paa vor Hjemkomne.

Han fortalte om Rejsen.

Theatrene, sagde Enkefruen.

S?sonen

Gravsten havde han k?bt Fanden til Pris.

Det t?nker man jo ikke paa, sagde Enkefruen: den sidste K?rlighedsgerning.

Ja, det var det han havde sagt til Ki?r den sidste K?rlighedsgerning, sagde Bai.

Louise-?ldst blev aldrig f?rdig med sine Smaaoverraskelser. Ikke se, sagde hun, hun holdt ham for ?jnene, mens Enkefruen tog Laaget af det sidste Ragoutfad.

Ja, hvad hun har lavet, sagde Enkefruen og smilte: Min ?ldste.

Man er dog alle Husdyr, sagde Bai. Han lagde begge H?nder paa Bordet og saa glad frem for sig, mens han holdt Hvil.


* * * * *

Det var i Oktober. Der var ganske fuldt paa Perronen til Eftermiddagstoget. Lille-Jensen og alle Lindes og de fra M?llen.

Enkefruen skulde rejse for at indrette Hjemmet til Ida, hendes Yngste.

Louise f?lger efter, sagde hun og tog sin sidste om Hovedet: Hun er en Hjemmefugl.

Hun kommer f?rst til Bryllupet, sagde hun.

Bryllupet skulde staa hos min S?ster Etatsraadinden.

Der fandt de hinanden, sagde Enkefruen.

Toget blev meldt, Bai kom med Garantiseddel og Billet.

Han har v?ret mit Forsyn, sagde Enkefruen og nikkede til ham.

Toget kom ned over Engen.

Hils saa Ida, sagde Gamle Pastor, vi t?nker paa hende den Dag.

Det v?d vi, sagde Enkefruen: Vi v?d, hvor der er gode Tanker. Hun var r?rt og kyssede rundt.

Ja, sagde hun, det er en Rejse for at miste.

Toget var der: Naa, lille Frue, sagde Bai. Det er Tid.

Og min Louise

De passer jo paa hende Bai havde allerede proppet hende ind i Kupeen Farvel Fru Linde Farvel.

Louise sprang op paa Togtrinet og kyssede.

Sidst, sagde hun.

Louise, skreg Enkefruen. Toget var begyndt at gaa.

Bai fangede Louise, min sidste.

Der blev viftet og vinket, til man ikke saa Toget mer.

Lindes gik hjem ad Vejen med dem fra M?llen.

Louise-?ldst vilde se noget i Posttasken og l?b ind i Kontoret foran Bai. De lo derinde, saa man h?rte det ud paa Perronen.

Lille-Jensen var sunket hen, l?net til en P?l. Banekarlen havde faaet M?lkespandene bort fra Perronen og Sporet skiftet. Og Fr?ken Jensen stod der endnu, alene, l?net til sin P?l.

Lindes var hjemme.

Gamle Pastor sad med Agnes i Dagligstuen, mens Moer saa efter til Theen.

Der var halv m?rkt. Gamle Pastor kunde knap se Agnes, som hun sad ved Klaveret.

Synger du en, sagde han.

Agnes lod H?nderne glide lidt, langsomt, op og ned ad Klaviaturet. Saa sang hun med halv Stemme, med sin m?rke Alt, Sangen om Marianna:

Under Gravens Gr?st?rv sover Stakkels Marianna Kommer Piger, gr?der over Stakkels Marianna

Der blev stille i den m?rke Stue.

Gamle Pastor blundede lidt med foldede H?nder.

.
( ). , .







: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11