Bang Herman.

Ved vejen





Enkefru Abel bragte Vingel?e.

Til at l?dske Tungen, sagde hun. Hun sad og saa paa Katinka med taarebl?ndede ?jne.

Og saa alene ligger De, sagde hun.

Fru Abel vilde sende sin Louise-?ldst.

Hun er som en Diakonisse, sagde hun, den ?ldste en Diakonisse.

Louise-?ldst kom om Formiddagen og gik rundt paa Taaspidserne i hvidt Forkl?de. Katinka laa hen, som hun sov Louise-?ldst d?kkede Frokostbordet og tragtede Kaffen.

Og D?ren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.

Bai var meget taknemmelig. Enkefruen t?rrede ?jne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.

Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde.

Gamle Linde hentede sin Kone i M?rkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.

Agnes var det f?rst og Agnes sidst.

Linde kan nu ikke leve uden Agnes, sagde Fru Linde. Selv vandede hun H?ns i Krogene baade Morgen og Aften.

Ja, ja, min Pige, hun er nu min ?jesten, sagde Gamle Pastor.

De skal se, hun kommer en Dag, sagde Katinka.

Som en gammel Pige. Fru Lindes Strikkepinde gik.

Det med gammel Pige kunde Fru Linde ikke glemme.

De sad og snakkede, og gamle Pastor fik sig en Solb?rrom f?r han gik hjem.

Den g?r godt, sagde han, og den gaar ikke til Hovedet.

De to gamle tridsede hjem ad den efteraarsm?rke Vej.


* * * * *

Bai var saa j?vnt ude.

En lille Lhombre til at muntre op, sagde Ki?r. Tr?nger sgu til et, gamle Ven.

Ja, gamle Ki?r, Bai tog med H?nderne over ?jnene:

En Gang hen i Ugen, sagde han. Tak ska du hae.

Tak for dit Venskab. Han slog Ki?r paa Skuldrene og var r?rt. Bai var i den sidste Tid meget let r?rt.

Han tog afsted og spillede Lhombre til ud paa Natten.

Naar han kom hjem, v?kkede han Katinka, fordi han ikke kunde gaa i Seng uden at se, hvordan hun havde det.

Tak, ganske godt, sagde Katinka.

Har du moret dig?

Som man kan more sig, sagde Bai, naar du ligger her. Han sad og sukkede nogen Tid ved Sengen, til han havde faaet Katinka lysvaagen.

Godnat, sagde han saa.

Sov vel, Bai.

Naar Marie var ude om Dagen, stod D?rene aabne ind til Kontoret. Katinka laa og h?rte efter Telegrafens Prikken.

Hvad den har travlt, sagde hun.

Hvad den alt fort?ller.

Bai, raabte hun. Det er jo hertil.

Bai bandte en h?j Ed ude i Kontoret.

Ja saa min Salighed han kom hen i D?ren det er til Pr?stens.

Pr?stens Katinka satte sig op i Sengen det er vel fra Agnes, sagde hun.

Bai sagde ingenting, han var hel vild; han l?b med den blaa Blyant, og han vilde hae sit T?j og han skrev Depeschen i Skjorte?rmer og skrev forkert og rev itu.

Bai, sagde Katinka, Bai er det Agnes.

Saa min Salighed

Bai stormede selv af med Depeschen, just som Eftermiddagstoget skulde komme.

Saadan en Gl?de havde Bai aldrig set. De to Gamle lo og gr?d.

Aa Gud at det er sandt aa Gud at det er sandt.

Ja lille Moer Ja Ja Gamle Pastor vilde v?re rolig.

Han tyssede paa hende og klappede hende paa Hovedet.

Men saa foldede han H?nderne: Nej sagde han det er for meget.

Han gr?d selv og t?rte sig i den Fl?jels Kalot.

Ja, ja, sagde han; Gud taknemmelig, siger jeg; Gud taknemmelig.

Gamle Pastor vilde selv bringe Katinka Nyheden, og han gik og tog sit T?j frem, og Hat og Vanter, og lod det ligge igen, og tog Bai i begge H?nder:

Ja, den Gl?de, Forstander, sagde han. For os to Gamle, som sidder hen at opleve det at opleve det, Forstander.

Hm ja hver har det paa sin Man?r

Andersen skulde nu l?re at savne, at savne hende, sagde Gamle Pastor.

Han nussede om og kom ikke af Stedet.

Pastorinden kom ind med Jorb?rlik?r, f?r de kom afsted.

Gamle Pastor gik og fl?jtede den tapre Landsoldat hen ad Vejen.

Han sad inde ved Katinkas Seng.

Ja, sagde han, Gud f?rer dog de rette sammen.


* * * * *

En Ugestid efter kom Agnes hjem.

Hun stormede over Perronen ind gennem Kontoret. I Kontord?ren saa hun Katinka, der laa med lukkede ?jne paa Puden. Agnes vilde ikke have kendt hende igen.

Katinka slog ?jnene op og saa hende:

Ja, sagde hun, det er mig.

Agnes gik hen og tog Katinkas H?nder. Hun lagde sig paa Kn? ned ved hendes Seng.

Dejlige Kone, sagde Agnes og k?mpede for ikke at gr?de.

Hun kom hver Eftermiddag og sad hos Katinka til Aften.

De talte ikke meget. Katinka blundede og Agnes lod Syt?jet synke ned i sit Sk?d og saa paa det stakkels Ansigt paa Puden. Det svage Aandedrag peb i Katinkas Bryst.

Katinka r?rte sig, og hun tog atter Syt?jet og f?rte Naalen ud og ind.

Katinka laa vaagen. Hun var saa mat, hun kunde ikke tale. Hosten kom og rystede hende; hun for op i Sengen, det var, som hun skulde slides s?nder.

Agnes st?ttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved.

Tak, sagde hun, Tak.

Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomh?nget saa hun paa Agnes Ansigt, saa rundt og st?rkt, og H?nderne, der gik saa resolut over Syt?jet.

Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt?

De skulde sove, sagde Agnes. Aa nej. Spil lidt.

Agnes rejste sig og gik ind til Klaveret. Hun spillede halvd?mpet Melodi efter Melodi.

Katinka laa stille med H?nderne paa T?ppet.

Agnes, sagde hun: Syng den vil De ikke. Det var Sangen om Sorrent. Agnes sang den med sin m?rke Altr?st.

Hvor den h?ie og dunkle Pinie Laaner Skygge til Bondens Vigne, Hvor ved Golfen Orangelunden Dufter liflig i Aftenstunden; Hvor ved Stranden Baaden gynger; Hvor i Byen glade Klynger Gaar i Dansen mens de synger, Synger h?jt Madonnas Pris. Aldrig, aldrig, jeg forgjetter Disse Dale, disse Sletter, Disse maaneklare N?tter, Napoli dit Paradis.

Hun blev siddende lidt ved Klaveret. Saa rejste hun sig og gik ind i Sovekamret.

Tak, sagde Katinka.

Hun laa lidt.

Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde v?re smukt.

Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge to, i M?rket. Katinkas Haand gled hen over Agnes Haar.

Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over mig.

Katinka dog.

Bare bedes, sagde hun.

Hun tav igen. Agnes gr?d sagte. Katinka blev ved at b?je smaa Lokker af hendes Haar ind mellem sine Fingre.

Men der er, hun talte ganske sagte og ligesom frygtsomt og Haanden faldt bort fra Agnes Haar: en Salme som

Som jeg saa g?rne vilde hae sunget ved min Grav.

Hun hviskede n?sten uh?rligt. Agnes laa med Hovedet ned i Puden.

Bryllupssalmen, sagde Katinka ganske sagte, som et Barn, der ikke t?r bede.

Graaden rystede Agnes, og hun tog Katinkas H?nder og kyssede dem, mens hun hulkede.

Katinka dog Katinka dog.

Katinka tog om hendes Hoved og b?jede sig lidt frem:

Nu blir I to jo lykkelige, sagde hun.

Hun laa tavs. Agnes blev ved at gr?de.

N?ste Dag blev Katinka berettet af Gamle Pastor. Bai var i Randers.


* * * * *

Agnes blev v?kket om Natten af en forskr?mt Pige med et T?llelys: Der er Bud Fr?ken fra Stationen Fr?kenen maatte endelig komme.

Bud Agnes var ude paa Gulvet.

Hvem er her? sagde hun.

Hun raabte ned gennem Gangen.

Jeg, sagde Lille-Bentzen.

Agnes kom ud i nogle Sjaler.

Hun d?r, Fr?ken, sagde Lille-Bentzen. Han stod bleg og t?nderklaprende. Lille-Bentzen havde aldrig f?r set nogen d?.

Er der Bud efter Doktoren, sagde Agnes Lygten, Ane.

Der var ingen til at gaa.

Agnes fik Lygten t?ndt og gik over Gaarden. Hun bankede paa Karlekamret. Det gav Ekko mod Laden.

Lars, Lars

Lars kom ud, s?vndrukken, i Halvd?ren i Lygtelyset.

Agnes gik tilbage over Gaarden til Gangd?ren. Lille-Bentzen var gaaet ud paa Trappetrinet, angst for at staa i M?rket.

De k?rer med, sagde Agnes og gik forbi.

Et Par skr?mte Piger kom ud i Gangen: Faa kogt Kaffe, sagde Agnes. Skynd Jer.

Hun gik ind for at kl?de sig paa. Lille-Bentzen blev alene i Gangen. D?rene stod aabne ned gennem Huset, knirkende i M?rket. Pigerne rumsterede rundt, halv-paakl?dte og s?vndrukne, med hver sit T?llelys. De glemte en Stage paa Spisebordet. Lyset flakkede i Tr?kken.

Ude i Gaarden kom Drengen gaaende med Staldlygten. Han satte den paa Stenbroen og gik igen der blev en lys Kreds om Lygten i M?rket.

Vognporten blev slaaet op og de kom ud med Hestene. Hver Lyd l?d st?rkt og skr?mmende ud i Natten.

Agnes kom ud og gik forbi Bentzen i Gangen.

Saa gaar jeg derned, sagde hun.

Har hun Krampe?

Hun skreg, sagde Bentzen.

Agnes saa ud i Gaarden: Skynd Jer, raabte hun. Drengen l?b med Lygten over Gaardsrummet.

Der blev sat et Par flimrende Lys i K?kkenvinduet, saa Sk?ret faldt ud paa Heste og Vogn.

Gamle Fru Linde kom ind i Spisestuen i en Slaabrok af Gamle Pastors: Bliv i din Seng, Moer, sagde Agnes.

Aa, Herre Gud, aa, Herre Gud, sagde gamle Fru Linde. Saa det kom pludseligt saa det kom pludseligt Og hun begyndte at gaa rundt med sit Lys i Haanden ligesom de andre.

Drengen slog Portene op det for i dem alle ved Larmen og Lars viste sig i K?kkend?ren og fik en Skaal Kaffe.

Lille-Bentzen kom ud og op paa Bukken Han saa Pastorindens Ansigt smaagr?dende sad hun og rokkede inde i Stuen foran det viftende Lys.

De rullede ud af Porten, ned ad Vejen, gennem M?rket, i Trav, saa Pilene paa Hegnet fer forbi dem som dansende Sp?gelser.

Lars tog fast om T?mmerne.

B?sterne er sky, naar man k?rer til D?d, sagde han.

De talte ikke mer. Vognlygternes Lys for hen over de urolige Pile.


* * * * *

Bai gik op og ned ude i Forstuen, op og ned langs V?ggen.

Er det Dem, er det Dem, sagde han. Hvor hun skriger.

Agnes aabnede D?ren til Kontoret. Hun h?rte Katinka st?nne og Vaagekonens Stemme: Ja, ja, ja, ja.

Marie Pige kom: Doktoren, sagde hun.

Han er k?rt efter ham, sagde Agnes.

Hun gik ind. Vaagekonen holdt Katinkas Arme over Hovedet. Tr?kninger gik gennem hendes Krop under T?pperne.

Hold, sagde Vaagekonen.

Agnes tog om hendes Haandled og slap dem igen; hun f?lte den kolde Sved.

Den d?ende slog med de krampekrummede Arme op i Sengegardinet.

Hold dog, sagde Vaagekonen.

Agnes tog om Armene: Tungen, Tungen, sagde hun.

En Ske dog, Tungen.

Katinka sank tilbage der faldt blaahvidt Skum ud over de aabnede L?ber gennem de sammenbidte T?nder.

Marie tabte Skeen og fandt den ikke paa Gulvet og ragede efter en anden med Lyset.

Hovedet, sagde Vaagekonen, Hovedet. Marie holdt det, rystende over hele Kroppen.

Aa, J?sses, aa, min s?de Frelser, blev hun ved at sige aa J?sses aa min s?de Frelser.

Agnes pressede Katinkas Arme ned. Hovedet tilbage, sagde Vaagekonen Hun halvt laa og pressede Skeen ind imellem den d?endes T?nder.

Der stod Skum ud over Skeen: Godt, hviskede Vaagekonen, godt.

Katinka slog ?jnene op. Hun holdt dem paa Agnes, store og angstfulde.

Katinka blev ved at stirre paa hende med det samme Blik.

Katinka.

Den d?ende st?nnede og sank tilbage. Skeen faldt ud af hendes Mund.

Hun faar Ro, sagde Vaagekonen.

Katinkas ?jne faldt til. Agnes slap hendes Arme.

De satte sig hver paa sin Side af Sengen, lyttende til hendes Aande, der kom uregelm?ssigt og ganske svagt.

Hun faar Ro, sagde Vaagekonen.

Den d?ende blundede hen, st?nnende nu og da.

Vognen kom ude paa Vejen. D?ren blev slaaet op og man h?rte Doktorens Stemme.

Agnes rejste sig og tyssede.

Hun sover, sagde hun.

Doktoren gik ind og b?jede sig over Sengen: Ja, sagde han, det er snart forbi.

Lider hun? sagde Agnes.

Man v?d ikke, sagde Doktoren.

Nu sover hun.

Doktoren og Agnes satte sig inde i Dagligstuen. Inde i Kontoret h?rte de Bai vandre op og ned.

Agnes rejste sig og gik derind.

Hvad siger han, spurgte Bai. Han blev ved at gaa.

Agnes svarede ikke; hun sad tavs i sin Stol.

Jeg havde jo ikke troet det, sagde Bai: jeg havde jo ikke troet det, Fr?ken Agnes.

Han flakkede op og ned, fra D?r til Vindu og standsede igen ved Agnes Stol og sagde ud i Luften:

Jeg havde jo ikke troet det, Fr?ken Agnes.

Doktoren aabnede D?ren: Kom, sagde han.

Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene Arm.

Men han slap den igen.

Jeg kan ikke, sagde han og gik med H?nderne for Ansigtet. De h?rte ham hulke inde i Kontoret.

T?r Panden, sagde Doktoren.

Agnes t?rrede Sveden af Panden.

Tak, sagde Katinka og slog ?jnene op: Er det Agnes?

Ja, Katinka, det er Agnes.

Tak.

Hun faldt hen igen.

Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen.

?jnene var brustne.

Bed hende spille.

Spil, sagde Doktoren.

Agnes gik ind. Taarer l?b ned over Tasterne og hendes H?nder, mens hun spillede uden at h?re sine egne Toner.

Katinka laa stille hen. Brystet gik pibende op og ned.

Hvorfor spiller hun ikke? sagde hun igen.

Hun spiller jo, Tik.

Hun h?rer ikke mer.

Den d?ende rystede paa Hovedet:

Jeg h?rer det ikke, sagde hun.

Salmen, hviskede hun, Salmen.

Hun laa lidt igen, stille. Doktoren sad med hendes Puls og saa paa hendes Ansigt.

Saa l?ftede hun sig op og rev sin Haand l?s:

Bai, skreg hun, Bai.

Agnes rejste sig og l?b ind. De stod alle om Sengen. Bai kn?lte ned og hulkede.

De f?r alle sammen: det var Telegrafen, der l?d ind gennem Stuerne og meldte Tog.

Katinka slog ?jnene op. Se, se, sagde hun og l?ftede Hovedet.

Se Solen, sagde hun: se Solen over Bjergene.

Hun l?ftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned ad T?ppet.

Doktoren b?jede sig hastigt frem over Sengen.

Agnes kn?lte ved Fodenden med Hovedet ind mod Sengen ved Siden af Marie Pige.

Man h?rte kun en h?j Hulken.

Doktoren l?ftede de h?ngende Arme op og foldede H?nderne over den D?des Bryst.


* * * * *

Hm, De har sgu ikke sovet ud, Bentzen. Den indiskrete sprang af Toget.

Hvordan staar et!

Hun er d?d, sagde Lille-Bentzen; han talte som om han fr?s.

Hva?

Satan

Den indiskrete stod og saa lidt paa den lille Stationsbygning: alt laa som vanligt.

Saa vendte han sig og steg stille op paa Trinet.

Toget skjultes af Vintrens Taager over Markerne.

VII

Det var den f?rste Vinterdag. H?j Luft og tyndt Snelag over den letfrosne Jord.

Udenfor Kirken begyndte M?ndene at samles, h?jtidelige, med h?je Silkehatte af mange Aargange. De hviskede i smaa Grupper, og en efter en gik de hen og kiggede ned i den tomme Grav t?t ved Muren.

Inde i Kirken gik fire fem lydl?se Koner oppe om Kisten og f?lte stille paa Kransene, Degnen og Lille-Jensen lagde Salmer paa Pladserne.

De var f?rdige: Og Nr. 753 af Salmebog ved Graven, sagde Lille-Jensen.

Lille-Jensen var som en Slags Bedemand ved Lejligheden. Hun havde straks overtaget Liget baade i Hjem og Kirke. Institottet havde haft Efteraarsferie siden D?dsfaldet.

Fr?ken Jensen saa sig om i Kirken og gik op mod Kisten med Degnen: Guirlanderne hang i regelrette Buer over Koret og S?rgefloret var trukket som to P?lser over Alterstagerne.

Nydelig Kiste efter Aarstiden, sagde Degnen.

De stod og saa paa Kransene.

Det er en Forskel, sagde Degnen, han sk?d Skuldrene i Vejret og saa paa en Krans fra Abels.

Ja, sagde Fr?ken Jensen: der er ingen Interesse.

Fr?ken Jensen gik lidt bort og saa pr?vende paa Kisten:

Ja, sagde hun: Jeg er glad, vi tog Egetr?.

Det er, om jeg saa t?r sige, ogsaa proprere for Liget, sagde Degnen.

Klokkerne begyndte at ringe, og Fr?ken Jensen gik ud paa Kirkegaarden. Hun hilste paa sine Elevere-F?dre og holdt Mandtal.

Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev l?ftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset.

Da alle var til S?de i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa ud til at have skyndt sig. De to Kyllinger var i S?rgesl?r som to Enker.

Louise-?ldst lagde Vedbend-Kors paa Kisten.

Agnes sad ved Siden af Gamle Pastor. Hun h?rte ikke Sangen og slog ikke Salmen op. Hun sad kun og stirrede med duggede ?jne paa den dejlige Kones Kiste.

Sangen d?de hen. Gamle Pastor stod op og gik frem.

Da Bai saa ham staa der foran Kisten med foldede H?nder, brast han i Graad og hulkede.

Gamle Pastor ventede stille, med ?jnene paa Kisten. Stemmen l?d kun saa halvh?jt, da han talte. Vintersol faldt ind ad Korvinduerne paa Kiste og Blomster.

Gamle Pastor talte om de stille i Landet.

Stille var hun stille i sit Liv; stille vilde hun bringes til den sidste Ro. Gud Herren, som kender Sine, gav hende et Liv i Lykke hos en god Husbond; han gav hende en D?d i Fred af sin hellige Aand. Han modtage hendes Sj?l, han, som ene kender Hjerter og Nyrer; han sk?nke sin Tr?st, den ene Tr?ster til dem, som nu s?rger.

Amen.

Gamle Linde tav. Der var ganske tyst.

Ligb?rerne kom frem med Degnen og Lille-Jensen, som rev Kransene af Kisten.

Og de saa alle, staaende op i Stolene, efter Kisten, som blev baaret ud under Sang.

Det er saa yndigt at f?lges ad For to som gerne vil sammen v?re. Da er med Gl?den man dobbelt glad, Og halvt om Sorgen saa tung at b?re. Ja det er Gammen, :|: At rejse sammen :|: Naar Fjederhammen :|: Er K?rlighed. :|:

Agnes blev ved at se efter Kisten. D?rene var slaaet vidt op ud mod den lyse Dag.

Er K?rlighed.

De kom hen til Graven. Det gik i Bakke og Dal for Ligb?rerne med Kisten, Touget slap for Graverkarlen og faldt ned i Graven.

Alle stod og ventede til man fik fat i Tougenden og fik Rebet kastet rundt om Kisten.

Bai tog om en Busk, som vilde han kn?kke den: Touget sn?rede, mens Kisten blev skubbet ud og sank.

Agnes havde lukket ?jnene.

Det er vemodigt at skilles ad For dem som gerne vil sammen v?re, Men Gud ske Lov: i vor Herres Stad For evigt samles de Hjertensk?re. Ja det er Gammen :|: At leve sammen :|: Hvor Arneflammen :|: Er K?rlighed. :|:

Naa naa naa, Svoger, de to Fodposer st?ttede Bai, som hulkede.

Sangen d?de hen. Der var stille, ingen Lyd; ingen Vind over de blottede Hoveder.

Tungt faldt Sandet fra gamle Lindes rystende H?nder.

Fadervor du, som er i Himlen.

Det var forbi. De to Herrer med Fodposerne trykkede H?nder og takkede for den store Deltagelse.

Fru Abel standsede dem ved Laagen. Hun havde sit lille Bord beredt for Bai og hans Svogre:

I al Tarvelighed at De ikke sidder ene.

Fru Abel t?rrede sine ?jne:

Man v?d, hvad det er at miste, sagde hun.

Sv?rmen var borte.

Agnes stod alene ved Graven. Hun saa ned paa Kisten med dens Kranse, plettede af Sandet.

Og hun stirrede frem over Vejene, hvor alle Folk gik hjem til Livet igen.

Det var Bai mellem de to s?rgesl?rede Damer de lange Sl?r og de to Herrer med Fodposerne det var Katinkas Br?dre som havde takket paa Familjens Vegne

Lille-Jensen skulde spise paa M?llen efter Anstrengelsen. Fr?ken Helene ?mmede sig i for smaa St?vler.

Der gik de alle.

Og skyndte sig.

Agnes b?jede Hovedet. Hun f?lte et vredt Ubehag mod dette Smaaliv, som skyllede videre hjem ad alle Veje.

Der kom nogen bag hende. Det var Lille-Bentzen med en stor ?ske.

Det er en Krans, Fr?ken, sagde han. Jeg vilde hellere bringe den selv. Den kom med Middagstoget.

Lille-Bentzen tog Kransen ud af ?sken:

Den er fra Huus, sagde han.

Fra Huus, sagde Agnes. Hun tog Kransen og saa paa de halvvisnede Roser: Hvor den har v?ret smuk.

Ja, sagde Bentzen. K?n har den v?ret.

De stod lidt. Agnes kn?lte halvt ned og lod Kransen glide lempeligt ned paa Kisten. Rosernes Blade spredtes i Faldet.

Da Agnes vendte sig, stod Lille-Bentzen og gr?d.

En Karl kom hen til dem.

Hvis Fr?kenen der skulde lukkes.

Ja, vi kommer.

Degnen giver mig vel Lov til at v?re her, sagde Agnes.

Agnes og Bentzen gik stille hen ad Vejen. Karlen stod allerede og ventede ved Porten.

Med H?nderne i Kaabelommerne blev Agnes staaende og saa paa Karlen, der lukkede Porten og satte H?ngelaas for.

Lille-Bentzen smaasn?ftede endnu da han gik med Farvel.

Agnes blev l?nge staaende foran den st?ngte Port.


* * * * *

Bai var meget hos Abels.

Fru Abel kunde ikke udholde den Tanke, at han sad dernede, alene, i de ?de Stuer naar man selv kan sidde ved en hyggelig Lampe, sagde Fru Abel.

Hun og hendes Louise-?ldst hentede ham efter Otte-Toget.

Blot hjem om Lampen, sagde Fru Abel.

Louise-?ldst var ganske som hjemme paa Stationen. Hum maatte vande Blomsterne i en Fart, f?r de gik.

Fru Abel stod hos.

De var hendes Yndlinge, den k?re, sagde hun mildt.

Den k?re var Katinka.

Men Amplen, sagde Louise-?ldst. Den t?rster ogsaa. Hun nikkede til Amplen.

Bai maatte holde paa Stolen, naar Louise-?ldst vandede Amplen. Hun stod paa T?erne med Vandkanden og viste sin Sk?nhed.

Hun glemmer ikke noget, sagde Fru Abel. Amplen fik Vand, saa det pladrede paa Gulvet.

Marie t?rrer vel op, sagde Louise-?ldst skarpt ud i K?kkenet. Hun stod altid et Sekund i Spisekammerd?ren og oversaa. Louise-?ldst havde saa hurtige Fingre, naar der var gemt en s?d Levning paa en Asjet.

De gik hjem om Lampen.

Louise-?ldst sk?nkede The i hvidt Forkl?de.

Paa Ida-Yngst maatte der kaldes og kaldes.

Hun skriver, sagde Enkefruen i sin Krog.

Ida-Yngst skrev altid i en underlig upaakl?dt Tilstand.

B?sse-Sa har glemt sine Manschetter, sagde Enkefruen.

Naa, sagde B?sse-Sa.

B?sse-Sa var i det hele derangeret.

Han er her jo ikke, sagde Enkefruen.

Efter Bordet fik Bai sin Toddy til Dagstelegrafen. Louise-?ldst broderede. Enkefruen sad og saa ?mt.

Det er som hjemme, De skal f?le Dem. Det er blot det, vi vil.

Naar Bai var f?rdig med Avisen, spillede Louise-?ldst. Hun sluttede med en af Katinkas Smaamelodier.

Den spillede hun, den k?re, sagde Enkefruen og saa paa Portr?ttet: Katinka hang med Immortelkrans under Spejlet over Sofaen.

Ja, sagde Bai. Han sad med foldede H?nder. Om Lampen, efter Toddyen, f?lte Bai altid en mild R?relse over sit Savn.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11