Bang Herman.

Ved vejen





I

Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne.

Han fik t?ndt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i T?jet, og H?nderne i begge Jakkelommerne, saa man L?jtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.

Fem-seks B?nderkarle var kommet og stod og skr?vede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen sl?bte Godset frem, en enlig gr?nmalet Kasse, der saa ud som den var tabt ved Kanten af Vejen.

Pr?stens garderh?je Datter rev Perronlaagen op og kom ind.

Stationsforstanderen slog H?lene sammen og hilste.

Hvad vil Fr?kenen idag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var paa Perronen konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i N?stved i gamle Dage ved Kavalleriet.

Gaa, sagde Pr?stens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med.

Forresten kommer Fr?ken Abel hjem.

Allerede fra Byen?

Ja a.

Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med h?jre Haands Fingre i Luften, og Pr?stefr?kenen lo.

Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og l?b fra dem.

Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ?ldste, Louise. De var ledsaget af Fr?ken Jensen. Enkefruen saa resigneret ud.

Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.

Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om H?sten.

De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i K?benhavn. Min S?ster Etatsraadinden, sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod paa ?t Ben, paa Terrakottasager. Fru Abel sendte altid D?trene af med alle gode ?nsker.

Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.

Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.

Ja, de Breve, sagde Fr?ken Jensen.

Men bedre at hae sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa ?mt paa Louise-?ldst. Fru Abel maatte t?rre ?jnene ved Tanken.

De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at sk?ndes og sy ny Bes?tning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.

Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen.

Fr?ken Jensen nikkede.

Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem.

Det er Ki?rs, sagde Pr?stefr?kenen. Hva ska de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.

Ja Propriet?r Ki?r kom ud af Vognen det maa De nok sige ligger Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den v?rste Tid, saa man maa s?rge for Stedfortr?der telegrafisk og saa Faen v?d, hva man faar for Skrab Han kommer nu.

Propriet?r Ki?r kom ind paa Perronen.

Landboh?jskole har han da om det ku hj?lpe og det med bedste Karakter Naa go Morgen Bai. Stationsforstanderen fik Haandslag Er der giet none Omgange nede hos Jer? Og Konen?.

Jo Tak Saa De henter Forvalter idag.

Ja v?mmelig Historie og just i den v?rste Tid.

Naa et nyt Mandfolk til Egnen, siger Pr?stefr?kenen og rangler med Armene, som om hun paa Forhaand gav ham ?n paa ?ret. Med lille Stations-Bentzen blir det saa halv syvende.

Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-?ldst maatte ikke gaa ud med de Brunelsst?vler.

Louise-?ldsts Sk?nhed er F?dderne Smalle Aristokratf?dder.

Og hun havde sagt det.

Fr?ken Louise var inde i Ventesalen og satte Sl?r. Fr?knerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Sl?r.

Bai gik om ad K?kkenet for at melde sin Kone Forvalteren Pr?stefr?kenen sad og dinglede paa den gr?nmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa paa Klokken:

Gud, hvor det Mandfolk g?r sig kostbar, sagde hun.

Fr?ken Jensen sagde: Ja Toget synes at v?re ikke saa faa Minutter forsinket. Fr?ken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Pr?stens Datter. Hun satte ikke Pris paa Pr?stens Datter.

Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen. Fr?ken Jensen var ikke saa sikker i de fremmede Ord.

Men d?r er jo den dejlige Kone. Pr?stefr?kenen satte op fra Kisten og f?r over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen. Naar Pr??stefr?kenen hilste hjertelig, saa det ud som et voldeligt Overfald.

Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.

Gud forbarme sig, sagde Pr?stefr?kenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han!

De h?rte St?jen af Toget der borte fra og den st?rke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen.

Pr?stefr?kenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Fr?kenen holdt Fru Bat om Livet.

Der er Ida Abel, sagde Pr?stefr?kenen, Jeg kender hende paa Sl?ret. Et bordeauxfarvet Sl?r stod ud af et Vindu.

Toget holdt, og D?re blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine Goddag saa h?jt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.

Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm hun stod endnu paa Trinet:

Der er en Herre med Toget hertil

Hvem er han? Det gik som K?p i Hjul.

Ida-Yngst var nede. Der var Herren En blondsk?gget, h?jst sindig Herre, som fik Hat?ske og Futeraler ud af en R?gkup?.

Og Tante Tante Mi, skreg Enkefruen.

Hold din Mund, sagde Ida-Yngst stille og arrigt. Hvor er Louise?

Louise sprang om paa Stentrappen foran Fru Bai og Pr?stefr?kenen saa barnligt, som om hun havde haft sin Sk?nhed i Knapst?vler.

Nedenfor Trappen pr?senterede Forvalteren sig for Hr. Ki?r.

Ja, Satan til Historie d?r ligger Madsen i den v?rste Tid Naa, vi vil haabe det bedste Hr. Ki?r slog den nye Forvalter paa Skulderen.

Gud hj?lpe os, sagde Pr?stefr?kenen. Et h?jst almindeligt Husdyr.

Den gr?nmalede var inde, og F?llesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.

Togf?reren, en sm?kker Yngling, stram som en Husar i de elegante Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op paa Trinet.

Bonden blev ved at skrige og sk?ndes med Kondukt?ren, der hang paa Br?dtet.

Og alle Ansigter paa Perronen saa et ?jeblik efter Toget, som rullede bort.

Hm, det var det, sagde Pr?stefr?kenen. Hun gik ind i Gangen med Fru Bai.

Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr. Ki?r ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille.

Louise-?ldst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i D?ren.

Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger.

De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De tr?ffer straks Stedets Damer Mine Damer, t?r jeg pr?sentere?

Fr?knerne Abel h?rte op at kysses som paa Kommando.

Fr?knerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus.

Ja, jeg har saam?nd hentet min Yngste fra K?benhavn, sagde Enkefruen umotiveret.

Fru Abel, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus bukkede.

Fr?ken Linde det var Pr?stefr?kenen Hr. Huus.

Pr?stefr?kenen nikkede.

Og min Kone, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa T?jet.

Propriet?r Ki?r rullede af med Forvalteren. De andre gik. Da de kom ud paa Vejen, havde de glemt Fr?ken Jensen.

Hun stod og dr?mte inde paa Perronen, l?net til en Signalp?l.

Fr?ken Jensen, skreg Pr?stefr?kenen fra Vejen.

Fr?ken Jensen f?r op. Fr?ken Jensen blev altid tungsindig, naar hun saa en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se noget drage bort.

Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.

Meget almindelig Forvalter, sagde Pr?stefr?kenen, hun gik med Fru Bai under Armen. Nette H?nder havde han.

De to Kyllinger gik bagest og sk?ndtes.

Hej, Fr?ken Jensen, hvor De taer Fart, sagde Pr?stefr?kenen. Fr?kenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun viste st?rkt sine jomfruelige Ben paa Grund af Efteraarsv?den.

De gik langs den lille Stump Skov. Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel.

Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Pr?stefr?kenen og langede sig frem over hende igen.

Farvel.

Faaarvel.

Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha sagt, sagde Ida-Yngst.

Pr?stefr?kenen fl?jtede.

Nej d?r er Kapellanen, sagde Fru Abel God Aften, Hr. Pastor God Aften.

Kapellanen tog til Hatten. Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne, sagde han.

Naa, Fr?ken. Og Befindendet!

Tak, sagde Fr?ken Abel.

Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel.

Saa? Hvor?

Ki?r hentede sin ny Forvalter rigtig et tiltalende Menneske. Ikke Fr?ken Linde?

Aa ja.

Prima, Fr?ken Linde?

F. F., sagde Pr?stefr?kenen.

Pr?stefr?kenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften.

Pr?stefr?kenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen pr?dikede, siden hun en S?ndag n?r havde faaet ham til at le under Fadervor paa Pr?dikestolen.

Fr?ken Jensen stritter af, som hun havde t?ndte Raketter et vist Sted, sagde Kapellanen.

Fr?ken Jensen var stadig forude.

Naa, Andersen Fr?ken Linde skruplo nu er De holbergsk.

De kom til Pr?stegaarden, som var den f?rste Gaard i Landsbyen, og Pr?stefr?kenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelaagen.

Farvel, Fr?ken Jensen, raabte Fr?ken Linde hen ad Vejen. Der blev svaret med et Pip.

Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden.

Vor Herre bevares, sagde Fr?ken Linde, en meget net Landbruger.

Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven.

Hm, sagde Fr?ken Ida Familien Abel naaede Fr?ken Jensen, der stod og ventede paa et t?rt Sted den lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig.

De gik lidt. Saa sagde Fr?ken Jensen:

Der gives saa mange Slags Mennesker.

Ja, sagde Fru Abel.

Jeg s?tter ikke Pris paa at v?re sammen med den Familie, sagde Fr?ken Jensen jeg gaar helst af Vejen.

Fr?ken Jensen var gaaet af Vejen i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord.

Fru Abel sagde Fr?ken Jensen Hva har en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De interesserer Dem for Friskolen derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskole.

Og hvad svarede han mig, Fru Abel?

Jeg taler ikke mere med Pastor Linde om Legatsagen De har i Sogneraadet taget det halve Legat fra mit Institut (Fr?ken Jensen udtalte tot) jeg vil blive ved at g?re min Pligt selv om de taer den sidste Halvdel med. Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen

De tre Damer var b?jede om ad den lille Vej, der f?rte op til Gaarden, en gammel hvid Bygning med to L?nger.

Enkefru Abel boede i L?ngen til h?jre, Fr?ken Jensens Institut laa til venstre.

At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.

Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor D?ren, hvor saa I ud ved Banen saa man maatte skamme sig.

Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-?ldst, som l?ste Sl?r foran Spejlet, naar du har Kl?derne.

Enkefruen tog Sl?ber paa. Der var ingen Bund i hendes St?vler.

Fr?ken Jensen fik langt om l?nge N?glen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen g?ede Moppen et Par gnavne Bj?f mod sin Fr?ken og blev liggende i sin Kurv.

Fr?ken Jensen tog T?jet af og satte sig til at gr?de i en Krog.

Hun gr?d hver Gang, hun var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine Ord.

De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskolen.

Jeg skal sige Dem, Fr?ken Jensen, hvorfor For?ldrene sender deres B?rn i Friskolen, fordi Fr?ken S?rensen kan sine Ting, det havde Pastoren svaret.

Fr?ken Jensen havde kun betroet Ordene til Krokonen:

Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt Kvindens eneste V?rn er Taarer.

Fr?ken Jensen sad og gr?d i sin Krog. Det begyndte at blive m?rkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i K?kkenet.

Hun t?ndte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hj?rnet af K?kkenbordet og satte Br?d og Sm?r frem foran den enlige Tallerken.

Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og t?nkte paa ny paa Pr?stens Ord.

Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken.

Fr?ken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbr?d, bl?dt op i det varme Vand.

Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fort?re Foderet uden n?sten at r?re sig.

Fr?ken Jensen havde t?ndt et ensomt Lys. Hun drak sin The med Rugbr?dssm?rrebr?d til hun skar Stykket med Kniven i sirlige smaa Firkanter.

Naar hun havde drukket The, gik Fr?ken Jensen i Seng. Hun bar Moppen i Armen og lagde den ved Fodenden paa Dynen. Saa hentede hun Skoleprotokollen og lagde den paa Bordet ved Sengen.

Hun laasede D?ren og saa efter med Lyset rundt i alle Kroge og ind under Sengen.

Saa kl?dte hun sig af og redte sine Fletninger ud og h?ngte dem op paa Spejlet.

Moppen sov allerede og snorkede paa Dynen.

Fr?ken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt de Ord.


* * * * *

Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun aabnede Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tomt, saa stille, at man h?rte de to Telegraftraade surre.

Fru Bai satte sig paa B?nken udenfor D?ren med H?nderne i Sk?det og saa ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddende, Fru Bai, hvor der var en Stol eller en B?nk eller et Trappetrin.

Hun saa ud over Markerne, de store Stykker Pl?jejord og l?nger borte Engene. Himlen var h?j og lyseblaa. Der var slet intet Hvilepunkt for ?jnene uden Annekskirken. Den saa man med dens Takker og Taarnet der yderst ude over den flade Mark.

Fru Bai fr?s og rejste sig. Hun gik hen mod Haveh?kken og saa ind over den, aabnede Laagen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der K?kkenhave, i den bageste Spids var der en Pl?ne med nogle h?jstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.

Hun saa efter Roserne; der var et Par Knopper endnu. De havde saam?nd blomstret trofast iaar hele Tiden.

Men nu maatte de snart d?kkes til.

Hvor Bladene allerede faldt. Men der var heller ingen L? for nogenting.

Fru Bai gik ud af Haven igen og langs Perronen ind i den lille Gaard bag Plankev?rket. Hun kaldte paa Pigen, hun vilde give Duerne Korn.

Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene.

Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn.

Der havde v?ret saa fuldt af dem hjemme i den store K?bstadsgaard Hvor de havde sv?rmet om Dueslaget der lige over V?rkstedsporten.

Det var som man h?rte en Kurren og Murren blot man t?nkte paa Gaarden derhjemme.

Den gamle Gaard for siden, da Faderen d?de, solgte de baade V?rksted og alt og flyttede.

Duerne fl?j ned om Fru Bai og nippede Kornene op.

Marie, sagde Fru Bai, se dog, hvor den sp?ttede er arrig.

Marie kom frem i K?kkend?ren og talte om Duerne. Fru Bai t?mte Skaalen ud. Nogle Stykker skal nu slagtes til Bais Lhombre, sagde hun.

Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt m?rkt nu, sagde hun og gik ind.

I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede.

Hun spillede aldrig uden i M?rkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede sl?bende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.

Naar hun sad og spillede i den m?rke Stue, t?nkte Fru Bai n?sten altid paa sit Hjem. De havde v?ret mange S?skende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme.

Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen.

Faderen sad i Sofaen i Skjorte?rmer, og de stod rundtom Bordet, alle B?rnene, og langede til.

Ret Jer, Unger, sagde Faderen.

Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud paa Bordet.

Moderen gik til og fra, hentede og bragte.

Ude i K?kkenet spiste alle Drengene paa V?rkstedet ved det lange Bord.

De fniste og sk?ndtes, saa det h?rtes gennem D?ren, og med ?t r?g de sammen, saa man troede Huset skulde styrte om:

Hva mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.

Ude i K?kkenet blev der ganske stille en sagte Ragen bare af en enkelt, som s?gte noget op under Bordet efter F?gtningen.

Himmelhunde, sagde Faderen.

Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet:

Nu er der vel t?nkt udf?rligt over Statens Bedste, sagde han og fik Kaffen, f?r han gik paa V?rkstedet.

Da Faderen d?de, blev det jo helt anderledes. Katinka kom i Institut med baade Konsul Lassons og Borgmesterens Fanny.

Og hun blev ogsaa bedt til Konsulens.

De andre S?skende kom alle ud. Hun blev ene hos Moderen.

De Aar var Katinkas bedste, d?r i den lille By, hvor hun kendte alle, og alle kendte hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu paa Forh?jningen, hvor Moderen havde det Vindu med Spejlet; Katinka broderede fransk eller l?ste.

Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i Vinduerne ud over det hvide Gulv.

Katinka l?ste mange Romaner fra Lejebibliotheket, om fornemme Folk, og ogsaa Digte, som hun skrev ind i en Bog.

Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat.

Tinka saa op: Hun skal til Spil, sagde hun.

Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til Halvtiet.

Det er dog gr?sseligt, hvor Ida Levy gaar sk?vt paa sine H?le, sagde Tinka, hun saa efter hende.

Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.

De gaar forbi, ?n efter ?n, Godsforvalteren og de to L?jtnanter, og Fuldm?gtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver.

De v?d, hvor hver gaar hen og hvad han skal der.

De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de g?r hver Dag de samme Bem?rkninger om de samme Ting.

Minna Helms gaar forbi og nikker.

Saa du Minna Helms, siger Moderen.

Ja. Og Katinka ser efter hende og sk?rer Grimasser mod Solen:

Hun kunde snart tr?nge til en ny Kaabe, siger

Stakler hvor skulde de faa et fra? Moderen ser i Spejlet Ja s?lle ser en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku kante den. Men det er nok som Fru Noes sier lidt har Fru Helms og lidt taer hun sig aet.

Naar dog Fuldm?gtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.

Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og m?dtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes.

Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var M?drene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen.

Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr. Bai Saa har han fri iaften.

Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og blev r?d. For Veninderne drillede hende altid med Hr. Bai.

Saa skal han ind og spille Kegler, sagde Fru Levy.

Om S?ndagen gik de i Kirke til H?jmesse. Alle var i Stadsen, og de sang, saa det l?d under Hv?lvingerne, mens Solen stod ind gennem de store Korvinduer.

Thora Berg var saa slem at sidde ved Siden af i Kirken.

Hun sad hele Tiden, mens Pr?sten var paa Pr?dikestolen, og sagde: Saa, du Gamle, og kneb i Armen.

Ja Thora Berg f?rte an til Galskaber.

Om Aftenen fl?j der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas Ruder.

Og de h?rte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden.

Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har v?ret hos Borgmesterens.

Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at h?re, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab.

Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med ?jnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme:

Det har Thora sagt.

Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget. Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet til Koncerterne naar Milit?ret spillede, hver anden Onsdag talte de sammen. Tinka blev altid ganske r?d i Hovedet, naar de m?dtes.

I Pavillonen var det ogsaa f?rste Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai Han havde straks den f?rste Aften danset mest med hende.

Og naar de l?b paa Sk?jter, b?d han hende altid op til at l?be. Det var som de fl?j, og n?sten som han bar hende Han kom ogsaa hjemme.

Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de skrev Sedler og En gik ud og naar der blev t?nkt paa noget Det var altid Bai, og saa blev der en Latter.

Og hjemme talte Moderen altid om ham.

Saa kom Forlovelsestiden, og hun havde altid En at gaa med, i Kirken om S?ndagen, og om Vinteren, naar der var Skuespillere, i Theatret og altid Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og Indretning og alt det Veninderne hjalp hende med de mange Navne, der var at sy, og alt, hvad der skulde s?mmes.

Det var Sommerdage, og de sad oppe i Lysthuset allesammen. Symaskinen gik, den lagde S?m, og den f?stede Ende.

Og de drillede hende og lo og pludselig f?r de op og fl?j ud i Haven og rendte Pl?nen rundt under St?j og Latter, vilde som en Flok F?l.

Tinka var den stilleste af dem.





: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11